Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—6—
til en StiilartiBygningskonsten, der vedligeholdt sig her i Lan-
det indtil Midten af det 13de Aarhundrede, i de afsides
Dele af dette, og forøvrigt undtagelsesviis i enkelte Bygninger vel endog
noget længere 3). Var denne Periode end ikke lang, saa var den i fin sidste og
større Deel en af de lykkeligste for Vort Fædreneland, medens samtidig der-
med Catholicismen og det catholske Hierarchie hævede sig til sit høieste Stand-
punct. Det er derfor let forklarligt, at ikke alene de største og interes-
santeste, men ogsaa de fleste af vore Kirker skrive sig fra deti vor Histo-
rie betydningsfulde Tidsafsnit, som hos os, efter de to daadrige Konger
af Navnet Valdemar-, gives Benævnelsen Valdemarernes Periode.
Betragte vi Kirkerne fra denne Tid og navnlig de i Bilagene af-
bildede, finder man, at den overalt fremtrædende Form er den runde
Bue eller Rundbuen: denne har derfor ogsaa givet denne StiiliArchi-
tecturen, hvis betydningsfuldeste og fleste Bygninger her i Landet, som for-
anført, striver sig fra Valdemarernes Tid, Navn af Nundbuestilen,
medens den efter sin Oprindelse ogsaa kaldes d en romanske StiilM).
J den første Tid af Tryk og Forfølgelse maatte de nye christelige
Menigheder holde deres Gudstjeneste paa skjulte Steder, og til denne
Tid kunde der ikke være Tale om en egen Architectur; men da Chri-
stendommen i det fjerde Aarhundredes Begyndelse ved den romerske
Keiser Constantin den Store havde erholdt Anerkjendelse som Statsreli-
gion, maatte dermed nødvendigviis følge, at Opmærksomheden blev
· rettet, ikke alene paa strax at skaffe de fornødne Bygninger til den nu
offentlige Gudsdyrkelses Afholdelse, men ogsaa paa den Form, der vilde
være at give de nye Bygninger, hvilke det stedse tiltagendeAntal af
Tilhængere til den af Staten anerkjendte Lære mere og mere fordrede.
Der fandtes rundt om i de romerske Lande en Klasse af anseelige Bygnin-
ger, som tjente til Retsforhandlinger, til offentlige Anliggenders Afgjørelse,
vel ogsaa til Kjøbs og Salgs Afslutning m. m. ., og som med et græsk Ord
kaldtes BasilikerMV Disse afgave ikke alene den fornødne Plads for
Gudstjenestens Afholdelse e, men fandtes ogsaa i en modificeret Form at
’«) See Helms S. 54, see og »Skänes Konfthistoria for Medeltiden« af C. G. Bru-
nius. S. 23—24., hvor det anføres, atBorrie Capel i Skaane endnu 1314 er
opfort i Rundbuestiil.
M) Tidligere var »bvzantinsk Stiil« den herskende Benævnelse, medens »romansk
Stiil« er af nyere Oprindelse, under hvilken sidste man da lader byzantinsk Stiil
være en Underafdeling til Betegnelse af den specielle Retning, der uddannede
sig i szantz og havde sin Oprindelse fra den gammel-romerske Kuppel-
Bygningsmaade. See «Die architeetonische Stiilarten« von A. Rosengarten«
S. 186 ff., jfr. »Geschichte der Architectur« von Dr. W.Lübke S. 184 ff·
sin«»i«) Af samles-; o:Konge. Om Basilikaens ældste Form see »Geschichte der Archi-
tectur– von Dr. W. Lübke, S. 173 ff.
Des-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
