Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l.
Aarhundreder vare forløbne, siden græsk og romersk Konst ydede sine
Former til Syd-Europas Bygningsværkerz barbariske Skarers ødelæggende
Haand havde alt ladet mange af disse synke i Gruus, og Tidens Tand
nagede alt stærkt paa de tilbageblevne, medens man endnu her i Dan-
mark boede i simple Træboliger, og medens saavel Gudernes Hellig-
domme som Høvdingernes Haller kun vare ringe Sammenføininger af
Bjælker, sparsomt prydede med Snitværk««).
Da Christendommen først spredte sit Lys over Landet, bragte den
vistnok med de indvandrede Geistlige Overleveringer med Hensyn til
Bygningsmaaden af Datidens Steenkirker. Længe varede det imidlertid
inden Begeistringen kunde bringe Landets Beboere til at fravige det lettere
Materiale, som de vidtstrakte Skove i riig Maade tilbød, og i over to
Aarhundreder vare detalrige Kirker, rundt om i Landet, opførte alene af
dette, og det omtrent i Former, som endnu ere overleverede i enkelte
ældgamle norske Kirkebygninger. Disse ligne vel i deres Hovedtræk
Nabolandenes Kirker fra den første christelige Periode i Norden, men
erindre derhos i deres Detailler ved Prydelser af Drager og underlige
i hverandre slyngede Dyrefigurer om Runestenenes og vore ældste Døbe-
fonters Zirater’««"k).
Det var henimod Slutningen af det 11te Aarhundrede, at Steen-
kirker først begyndte at opføres i Danmarkiiikiks Disse henhørte alle
M) Om de ældste Trækirker see »Den danske Kirkes Historie til Reformationen«
af Dr. L. N. Helveg, S. 255—57, jsr. Pontoppidans Annaler l. S. 87—90.
At endogsaa lettere Materiale end Træ, nemlig Rør og Grene, har været
benyttet, seer man af Sagnet om St. Thogers Kirke i Vestervig (ll. S.
137). Om de ældste Bygninger see »Danmarks Historie i Hedenold« af
N. M. Petersens Andet Oplag, Ul. S. 328—334.
M) Om disse Kirker see J. C. Dahls »Denkmale einer sehr ausgebildeten Holzbau-
kunst aus den sriiheren Jahrhunderten in den inneren Landschaften Norwegens«
og de as Foreningen til norske Fortidsmindesmærkers Bevaring udgivne Teg-
ningen ·
Mik) »Den danske Kirkes Historie til Resormationen« af Dr. Helveg, S. 183. J
Knvtlinga Saga siges udtrykkelig til Svend Estridsens Roes, at han har opført
5 Steenkirker. »«Nogle Bemærkninger om Roeskilde Domkirkes Alder og Stiil«,
af N. Høpen, i Nv Kirkeh. Saml. ll. S. 340—351. Om Sandsynligheden
af, at nogle af raa KampesteeniNsrre-Jplland opførte Kirker ere fra det ellevte
Aarhundrede, see »Tussteenskirkerne iOmegnen as Nibe« af J. Helms. S. 55—56. !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
