Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forstyrret Brnunkulformation og svarer til Marskjorden, seer man as
de mange smaa Glimmerblade, der ligesaa regelmæssigen forekommer i
Flyvesandet som i Marskjorden og have foranlediget, at man tidligere
urigtigen har troet, at Klitternes Sand bestod af fine, tynde Quarts-
lameller, der formedelst denne Form lettere blev bevæget af Vinden.
Klitsandet bestaaer imidlertid i det Væsentlige af fine, runde Qvarts-
korn, men desuden indeholder det de omtalte Glimmerblade, Titanjern
og Granit i meget fine Korn. Klitternes Dannelse foregaaer paa den
Maade, at Bølgerne skylle Sandet op paa Havstokken og Vinden flytter
det længere indiLandet; da Luftens Bevægelser er hvirvlende, udstroes
Sandet ikke eensformig, men samler sig i enkelte Partier, i Bakkeform.
Fordelingen af disse Bakker skeer da i Almindelighed saaledes, at der
danner sig en Række parallel med Stranden. Paa denne følger en
Dal, parallel med denne ydre Række, hvorpaa atter en Række følger,
og atter en Længdedal og saaledes videre. Længdedalene ere hyppigen
forbundne med Tverdale, som skjære Klitrcekkerne i enkelte Partier.
Denne Ordning af Klitterne bliver hyppigen forandret ved Plantning
af de bekjendte Klitplanter og navnligen Klitgrcesarterne, og man kan
indtil en vis Grad bestemme Klitdannelserne ved at plante disse Græs-
arter paa Steder, hvor man ønsker at fremkalde en Klit; den hele ved-
blivende Klitdannelse beroer derpaa, at Bølgerne bestandig skylle nyt
Sand til. Paa den nordlige Halvv af Ben Sylt, List, ere Klitterne
omtrent 100 Fod høie. Vel findes der Klitter, hvis Top er endnu
høiere over Havets Overflade, men de hvile paa en ældre høiere Jordbund.
Klitsandet forekommer desuden endnu paa en Maade, som er meget
afvigende for den her beskrevne, idet Flyvesandet blæser ud i Judsøer,
Fjorde og Snndez her bliver Sandet ved Vandets Bevægelse udjevnet,
og store Sandsletter, især Nord for Liimfjorden, skylde denne Virknings-
form deres Oprindelse. Klitsandet er formedelst de indblandede Glim-
»..., merdele paa ingen Maade saa ufrugtbart, som man i Almindelighed er
I 3 tilbøielig til at troe, naar man seer det afsat i Klitsormenz hvor det
isi derimod ved Vandets Medvirkning er udjcvnet, bærer det gode Afgrøder
· af Korn og Græs. .
Ligesom vi have en ældre Marsk, der er dannet under Forhold,
der for længe siden have ophørt, saaledes have vi ogsaa ældre Sand-
klitter, dannede under en ganske anden Tingenes Orden, end den nuvæ-
rende. Disse ældre Sandklitter forekomme paa Halvoens vestlige Side
i en Afstand af omtrent 4 Miil fra den nuværende Strand. Paa
enkelte Steder ere de overordentlig tydelige, faasom ved Lygnm i Sles-
vig og ved Ulfborg ved Nissumfjorden, hvor de saakaldte Ulfborg Sande
blive dannede af disse Klitter· Paa andre Steder ere Levningerne
mindre tydelige, men kunde dog kjendes som Klitdcmnelser, medens der
-k—–—-»Y·»—W—vk—»k—ssmo«»——w·cs»cc«k —..-.—- « —-.. —-... . .
.- » ,—-3"·-:,.".—.
«-.»«-;-(—v q »s——« -sNT-—·-(.««—.
sat- -..—-—–« -..- »
Cck —.- ?-
-H
tie-rc
· .M
T-
. - UOYLA—
» —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
