- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Almindelig Deel /
25

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

—25—

kaldes »Vorland« og de Marskø·er, der ere saa smaae, at de ikke
kunne bære Omkostningerne af en Juddigning, kaldes »Hallig—er.« De
lave Sletter, der overskylles af den daglige Flod, kaldes »Watten«
og ere efter Jordbuudens Beskaffenhed, enten Sand- eller Schlick-
(—Klæg) Watteu. Den ældre Jordbund kaldes, i Modsætning til Marsk,
Geest. En stor Deel af Marsken hviler paa gamle Tørvemoser, og
disse kunne enten være allerede faste, hvor de da kun nedtrykkes svagt
ved Marskens Vægt, eller Mosen har, da den blev dækket af Marsken,
endnu ikke været færdig dannet, i hvilket Tilfælde Marsken hviler paa
sort, tørveholdigt Vand, og bliver ved at synke, indtil langt under
Havets nuvaerende Niveau. J dette sidste’Tilfælde, som findes ved en
Deel af Wilster- og Kremper-Marsk iHolstee.n, maa Regnvandet afledes
ved kunstige Midler, især Viudmøller, der løfte det op i en Kanal, som
ligger saa høit, at Vandet kan flyde ud i Havet. En anden meget
stor Deel af Marsken hviler paa gammel Havsand og synker ikke mere.

Aarsagen til Marskens overordentlige Frugtbarhed har været Gjen-
standen for mangfoldige Undersøgelser, der staae i nøie Forbindelse med
Forskninger med Hensyn til de Dannelser, der have leveret Materialet
til Marskjordeu. J de egentlige Sømarsker, hvorom her fortrinsviis
er Tale, findes Leret i Almindelighed blandet med en Mængde fine,
hvide Glimmerblade, og den er saa lidet kalkblandet, at de Muurstene«,
der dannes deraf, have en rød Farve. Vi have en ældre Formation,
der har mægtige Leerlag, som ligeledes udmærke sig ved Tilstedeværelser
af en stor Mængde af de samme, hvide Glimmerblade og ved Mangel
paa Kalk. Dette er Bruuukulformationens Glimmerleer. Da det er
velbekjendt, atBruunkulformationen forekommer i Dybden paa hele den
vestlige Deel af Halvøen, og da den store Mængde Rav og Bruunkul-
stykker, som Vesterhavet opskyller paa hele denne Kyst, beviser at denne
Bruunkulformationen danner Vesterhavets Bund i Nærheden afHalvøeu,
kan det neppe være Tvivl underkastet, at jo denne Formations Glim-
merleer har leveret en meget stor Deel af Materialet til vore Marsk-
egnes Dannelse. Denne oprindelig frugtbare Jordbund har aabenbart
af Havet optaget en Mængde plantenærende Bestanddele, og Havets
smaa Dyr og Planter, der ere blandede med denne Jord, maae væsent-
ligen have bidraget til at forøge dens Frugtbarhed.

Sandklitterne. Flyvesandet er en Sidedannelse af Marskleret;
naar Bølgeslaget forstyrrer de ældre Jordlag, assætter Leret sig, som
nylig omtalt, paa de Steder af Havet, hvor Vandets er roligt, medens
de grovere Bestanddele, som allerede bundfældes naar der er nogen
Bevægelse i Vandet, .afsætte sig paa de Steder af Kysten, hvor Bøl-
gerne bryde sig stærkere. At Flyvesandet af vore Klitter hidrører sra




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:08:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-1/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free