Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 5 - Nordens Sydgrænse og Sönderjylland. Av Knud Fabricius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Sydgrænse og Sönderjylland
deres Grander mod Syd. Det er Dannelsen af Slægtsnavne ved at
betegne en Månd som Sön af lians Fader, altsaa Andersen, Hansen,
Jessen, Madsen, Nielsen, Nissen, Petersen, Sörensen o. s. v. Denne
Betegnelse er nordisk (i Sverige og Norge paa -son) og stiller
Sönderjylland i bestemt Modsætning til Holsten, hvor Efternavnene
har Formen Dirks, Matz, Marx o. s. v. (egentlig: Sohn des Matz).
Desuden har Fornavnene (Döbenavnene) paa dansk og sönderjysk
Grund et fra Tysk forskelligt Præg (Johannes bliver paa tysk
Grund til Johann og Hans; paa dansk til Jens og Jes). Endnu i
vor Tid træffer vi et overvejende Antal Navne paa -sen og i
nordisk Form i den brede Befolkning i Sönderjylland, som et
utvety-digt Vidnesbyrd om, hvor den nationalt hörer hen.
Der er endelig det sönderjyske Landsmaal, som er det fjerde
store Vidnesbyrd om Befolkningens Hjemmehörsforhold. Det
skiller sig grammatisk kun i to Punkter fra Östdansk, det som hersker
paa Öerne og i Köbenhavn. Det ene Punkt er, at Artiklen sættes
foran Substantivet (Eks. æ hus, ö. d. huset); det andet er, at
Perfektum Participium mangler t som Neutrumsmærke (æ hær hör).
Men det sönderjyske Landsmaal, som för 130 Aar var raadende
over den altovervejende Del af Slesvig, er siden da trængt tilbage
til tæt syd for den nuværende Grænse.
Sönderjylland var ved 1800 altsaa et Land med en Overklasse
med tysk Tale og Kultur og en dansktalende Underklasse med
gammel Bondekultur. Begge Klasser var i lige Grad patriotiske.
Men Napoleonstidens Ulykker rystede Overklassens Loyalitet over
for den danske Konge og Stat, og da derefter den tyske
Enheds-stræben i Romantikens Tidsalder voksede, vendte
Embedsmæn-dene og de rige Köbmand Blikket mod Syd og begyndte at föle
sig som Tyske. Den slesvigliolstenske Bevægelse dannede sig i
Liberalismens Tid 1830—1848 af unge Advokater og Industridrivende
under Feltraabet: »Los von Dänemark!»
Det var dette Raab, som kom til at virke delende paa
Underklassen i Stad og paa Land. Statens Myndighed over
Befolkningen spaltedes ligefrem i to modstridende Dele: En central og
en lokal. At det tyske Talesprog i Tiden 1800—40 havde erobret
Landbefolkningen i den sydlige Tredjedel af Slesvig, bidrog
hertil. Men overalt i Sönderjylland fulgte en ikke ringe Del af de
inest besiddende Borgere og Bönder Embedsmændene i deres
tysk-sindede Udvikling. Slægtskabsforbindelser mellem Præster og
Bönder, Indvandring af dygtige holstenske Landmænd til Stor-
319
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
