Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 5 - Nordens Sydgrænse og Sönderjylland. Av Knud Fabricius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Sydgrænse og Sönderjylland
danske Stat. Naar Flensborgs Borgere 1806 talte om »den patriotiske
Fölelse, hvorved vi paa det helligste er forbundne med Gud, vor
Landsfader og vore Medborgere», gav de paa en heldig Maade
Udtryk for det Syn, der den Gang deltes af det langt overvejende
Flertal af Sønderjyllands Beboere. Ja, en moderne kielsk
Historiker (Eckardt) har sagt om det syd for Ejderfloden liggende
ur-tyske Holstein, der den Gang var en Del af den danske Stat: »Man
fölte sig endnu mere som dansk Undersaat end som
Slesvig-Holste-ner. Tyskland var et saa vagt Begreb. Derfor kunde Fölgen blive,
at Hengivenheden for Danmark var stadig voksende.» Der fandtes
altsaa en Stats-Patriotisme, der deltes af alle Borgere fra Skagen
lige til Hamborgs Pörte, lige meget om de var dansk- eller
tysktalende.
Det er som en Best af denne gamle Stats-Patriotisme med den
stærke Vedhængen ved Kongens Person, at vi maa söge
Forklaringen til, at der den Dag i Dag syd for Grænsen af 1920 findes
en dansksindet, men væsentlig tysktalende Minoritet. Men hvad
er Forklaringen til, at ikke alle dansktalende Beboere af
Nord-slesvig er dansksindede?
Ogsaa her maa vi spörge Historien. Ved Aar 1800 var
Folke-sproget ganske vist endnu Dansk indtil det sydligste af
Sönderjylland, men enhver Fremmed, der rejste igennem Landet, vilde
overfladisk faa et ganske andet Indtryk. Naar han fra Danmark
kom ind i Slesvig, mödtes han först af en Toldgrænse og
tysktalende Toldembedsmænd; Hotelværten i den förste slesvigske
Köbstad, hvor ban overnattede, behandlede den Rejsende som
Overklassemenneske og tiltalte ham derfor paa Tysk; de rige
Köb-mænd og Embedsmændene, som han kom i Forbindelse med,
gjorde det samme; læste lian den lokale Avis, var den skrevet paa
Tysk, og besögte han Köbstadens Kirke, vilde han rimeligvis faa
en tysk Præken at höre. Kun hvis han tilfeldigvis gav sig i
Samtale med Diligeneekusken eller paa Gennemrejsen gav sig i Snak
med en Månd af Underklassen, en Smaaborger eller en Bonde, vilde
ban opdage, at der under den ydre Fernis laa en Undergrund af
ganske anden national Farve. Den Bondekultur, som
Hovedmas-sen af Sønderjyllands Befolkning sad inde med, var som al
Bondekultur enkel; den var knyttet til og bestemt af Lwet paa
Bonde-gaarden, dens Marker og Enge. Men den var autochton og dansk.
Fra hele Nord- og Mellemslesvig har vi de gamle »Bondelove»
(»Vider») i Behold, opskrevne helt ned paa 1800-Tallet, Gennem
317
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
