Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406
TIL ERINDRING OM CAMILLA COLLETT.
Emancipationsideer, hun udströr, nej dem er hun meget varsom med, det er
ikke Forslag til praktiske Forandringer og Forbedringer i Kvindens Stilling i
Samfundet — af dem fremsætter hun ingen direkte, men det er Skildringer af
Forholdene som de ere, af Lidelsen, saaledes som hun selv har lidt den og
som hun har seet den omkring sig, der her sprudler omkring os, brydende
sig mod Dagens Sollys, i hvilket de mörke Hemmeligheder fra Krogene, de
upaaagtede Stik og Stöd ere trukne frem, i tusinde Facetter og nu modes al
de læsende Tusinders: »Ja, ja! det er sändt!»
Men her som altid: först endnu et Vingefang rundt, — saa et Holdt og
saa Slaget! I den förste Afdeling kredser hun omkring Sägen — berörer den
ligesom mere tilfældigt, idet hun tåler om Forfatterforholde: hvor Carl
Bernhard gotter sig ved at lade den sölle Lise i Börneballet, med sand
kvinde-lig Pinebænkstoicisme, gjennemgaa de mest raffinerede Lidelser, — hvor de
personligt optrædende Kunstnerinder have Fordele fremfor de övrige, der
aldrig modtage noget Bifald, skjönt de behöve det saagodt som Börn behöve
det af Forældre — hvorfor den skrivende eller kunstudövende gifte Kvinde
altid skal være udelukket fra at indtage en Pläds i Samfundet i Kraft af sin
egen aandelige Stilling og altid kun skattes efter sin Mands borgerlige Rang
og Titel? —- hvad var Tendentsen i »Amtmandens Dötre»? et Forsög paa at
indsætte Föleisen i sin Ret — gjennem en Række slige udförte Aforismer, der
blandes mellem andre, Sägen tilsyneladende helt uvedkommende, nærmer hun
sig til sit Maal. I Om forskjcllige Ting cirkler hun ligesom vi saa hende
gjöre engång för omkring Livets Nöd og Undertrykkelse, dets falske Dom og
korte Syn, ligefra Napoleons Kammertjener Constant til Barnekammerne og
Pianoklimprenöden, for at stanse ved sig selv et Öjeblik, sig selv överfor
disse »uchristnede», »uhumaniserëde» Nybyggerforholde, hvori hun som Kvinde
lider og slides op.
Det er den tredje Aforismegruppe, der er Bogens Centrum. Den
be-titles: Om Kvindcn og hendes Stilling. Nu slaar Falken ned. Dette lille
Me-sterverk har for mig kun én Fejl: det läder sig ikke referere, og her var just
Referat nödvendigt. Det läder sig ikke referere; thi det modtager sit Værd
just fra det Præcise, det skarpt Træffende i Udtrykket, hvor Falkekloen
ram-mer; det läder sig ikke referere; thi det bæres af en Kjærlighedens og en
Frimodighedens Underström midt i den Sorgens Hvirvel, af hvilken hun
hen-föres; det kan endelig ikke engång refereres gjennem Uddrag; thi der er en
skjult Förbindelse mellem disse Aforismer, der maaske ikke engång har været
Forfatterinden selv överalt bevidst. Hun har her paavist, hvilken blodig Uret
Manden gjör Kvinden ved at nægte hende den Udvikling af hendes gode Si-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
