Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
399 TIL ERINDRING OM CAMILLA COLLETT.
fälde uden Mod og uden Hæder.» Hun skriver om »Berlins Gader».
Gjen-nem en Fortælling om Omnibuserne, morsom, livlig, kommer hun til at tale
om Omnibushestenes Lidelser, om de vogntrækkende Hunde, som man ser
överalt i Tydskland. Ogsaa her denne Kjærlighed till alle de Lidende! Men
hun havner ikke der. Hun tåler videre om Gadelivet og nu — nu er hun
der — man mærker det paa de spærrede Typer: »I Berlin kan Damer gaa
alene temmelig silde uden at være udsat for Paatrængenhed.» Og nu falder
Slaget o ver de nordiske Hovedstæder. »Mændene have ofte underlige
Be-greber om Ære. Naar en Kammerat har begaaet en Formalitetsfejl, maaske
betænkt sig paa, for en ussel Bagatels Skyld at lade sig lemlæste eller
expe-dere ind i Evigheden, tro de at have Grund til at foragte ham. Men de
samme Herrer — — skamme sig ingenlunde ved at fortælle, at de have
skræmt en værgelös Kvinde paa Gaden paa den eller den skammelige Maade
og hvo ved, hvem det saa har været. Maaske en Söster, der har vaaget hos
sin syge Broder, eller en stakkels Syjomfru, der, udmattet af sit pinlige
Dagverk gaar hjem for — ogsaa at sy om Natten. Det er kjækt!» Og nu lyner
hun roligt og stille Fordömmelsesdommen over disse Uslinger.
Hun besöger »Museet», og det giver hende grundet Anledning til den
Klage, att i hendes Fædrelands Hovedstad ikke findes et »Forlystelsessted,
hvor en anstændig, simpel Pige kan gaa, ikke et Sted i dets Nærhed, hvor
en Haandverksmand med Kone og Döttre kan gaa hen en Söndag efter en
gjennemtrællet Uge, forat faa sig en Kop The og et Bord att sidde ved»–
end sige Museer! Nu, noget bedre er det jo blevet, men i det Væsentlige er
Raabet sändt endnu. Saa gjör hun et Besög hos »tydske Forfatterinder» og
stiller derved et fremmed Billede — Fanny Lewald — imod et hjemligt —
sig selv. Og vi, der kjende hende og vide, at hun rager et godt Stykke op
over sin tydske Söster, föle hele Vægten af den Byrde, vi have lagt paa
hendes Forfatterliv, og som knuger hende til Jorden, idet hun træffer den fejrede
tydske Forfatterinde og föler sig saa liden överför hende. Paa denne Maade
kunde jeg vedblive att gjennemgaa hele denne Bog og vise, hvorledes
Spörgs-maalet om Kvinden i de hjemlige Forholde og i de udenlandske næsten
umær-keligt er bleven Kjernen i de fleste af disse Skildringer.
I »anden og tredje Række» af »Sidste Blade» er Forfatterinden kommen
til selve Sägen, — hun staar et Öjeblik stille over sit Bytte og — snart slaar
hun ned. De Rækker Aforismer, hun her har leveret under Titlerne: Om
Forfattere og Forfätter skab, Om forskjellige Ting og Om Kvinden og hendes
Stilling, indeholde ligesom de övrige Dele af Bogen Enkeltheder, der höre
til det mest Glimrende, der er skrevet om Kvindesagen. Det er ikke nye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
