Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gottschalk - Gottschalk, Albert - Gottschalksen, Carl Emil - Gottschall, Karl Rudolf v. - Gottsched, Johann Christoph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forudbestemmelseslære førte han med sin ubønhørlige Logik ud i
dens yderste Konsekvens — han kendte jo af
egen Erfaring den absolutte Forudbestemmelse.
Paa en Rejse til Italien forkyndte han den
dobbelte Prædestination, og da han efter sin
Hjemkomst blev præsteviet, forkyndte han den fra
Prædikestolen. Paa Rigsdagen og Synoden i
Mainz 848 — Rhabanus Maurus var nu
Ærkebiskop i Mainz — blev hans Vranglære fordømt,
han selv og nogle af hans Meningsfæller
offentlig piskede, og han maatte sværge paa ikke
mere at komme paa tysk Grund. Paa Synoden i
Chiersy 849 blev han berøvet sin kirkelige
Værdighed, pisket og dømt til evigt Klosterfængsel
i Hautvilliers i Stiftet Reims. Han blev
behandlet umenneskelig strengt af Ærkebiskop
Hinecmar af Reims, til sidst sank han hen i Vanvid,
men 20 Aars Fængsel kunde ikke faa ham til at
tilbagekalde sin Særstilling. (Litt.: V.
Borrasch, »Der Mönch G. von Orbais« [Thorn
1868]; Gaudard, G., moine d’Orbais [St
Quentin 1887]; Freystedt i »Zeitschrift für
Kirchengeschichte« [1897]).
L. M.
Gottschalk [’gåtsjal’k], Albert, dansk
Landskabsmaler, f. i Stege 5. Juli 1866, d. 13. Febr
1906. Som ung kom han til Kbhvn, gik i
Malerlære, tegnede hos Karl Jensen, var en Vinter
Elev af Kunstakademiets Forberedelsesklasse og
arbejdede derefter fem Vintre under Krøyer paa
Kunstnernes Studieskole, 1884 og de følgende
Aar udstillede han paa Charlottenborg uden at
tiltrække sig synderlig Opmærksomhed; senere
gav han ret stadig Møde paa den fri Udstilling,
hvor hans altid smaa og over lidet bestikkende
Motiver udførte Landskabsbilleder heller ikke
blev i videre Udstrækning paaskønnede. 1889 og
1892 studerede G. i Paris, 1894 var han i Italien
og malede ikke lidet, navnlig i den rom.
Campagne. Flertallet af sine Arbejder og de
betydeligste af dem har han dog udført efter dansk
Natur; en stor Del af dem kom efter hans Død
frem dels paa den fri Udstilling, dels i
Kunstforeningen. Det viste sig da og erkendtes i et
Omfang som aldrig forhen, at G. havde været
en kunstnerisk Begavelse af høj Rang og
siddet inde med en sjælden og ejendommelig
udviklet Evne til at give sin Kærlighed til og sin
Opfattelse af Naturen et lige saa gribende som
personligt Udtryk. Meget gennemførte er hans
Arbejder sjælden, og i Reglen er de af dem,
som i alt Fald tilsyneladende er flygtig
skitserede, de værdifuldeste, Stemningen er i dem
som oftest greben og fastholdt med
imponerende Sikkerhed, og den koloristiske Virkning af
saa stor Finhed og Ægthed, at G. alene derved
har sikret sig Rang mellem den nyere danske
Landskabskunsts fremragende Mænd. (Litt.:
»Tilskueren« [Decbr 1906]; »Kunst«, VIII, 3).
S. M.
Gottschalksen [’gåtsjal’ksən], Carl Emil,
dansk Musikdirektør, f. 20. Febr 1854 i Kbhvn.
Opr. uddannet som Violinspiller var han
1879—81 Dirigent i Finland og var 1884—1901
Musikdirektør ved Kasino-Teatret i Kbhvn, senere
Dirigent ved Harmoniorkestret i Tivoli. Har
komponeret forsk. Teater- og Orkestermusik.
A. H.
Gottschall [’gåt∫al], Karl Rudolf v., tysk
Forf. og Litteraturhistoriker, f. i Breslau 30.
Septbr 1823, d. 21. Marts 1909. Han var Søn af
en preuss. Artilleriofficer, begyndte allerede
under sin Skolegang i Mainz og Koblenz at skrive
Dramaer og studerede saa Jura i Königsberg.
Her sluttede han sig til de liberale Bevægelser,
skrev de to Digtsamlinger »Lieder der
Gegenwart« (1842) og »Censurfrüchtlinge« (1843) og
kom derved paa det sorte Bræt, saa han
maatte forlade Univ. Han fik dog Tilladelse til
at fortsætte sine jur. Studier i Berlin og
afsluttede dem 1846 med en Doktorgrad i Königsberg.
I denne By virkede han nu som Dramaturg ved
Teatret og bosatte sig derpaa i Hamburg og
Breslau. Sit varige Domicil fandt han i Leipzig,
hvor han redigerede »Blätter für litterarische
Unterhaltung« og det ansete Maanedsskrift
»Unsere Zeit« og blev Kritiker ved »Leipziger
Tageblatt«. Til Leipzigs aandelige Liv var G.
knyttet Resten af sit Liv, og han øvede stor
Indflydelse — ikke uden mange oppositionelle
Indsigelser — paa Byens litterære Fysiognomi.
En omfattende digterisk Virksomhed har han
udøvet jævnsides den mere kritiske Side af hans
Forfatterskab, og han nød alle de
Æresbevisninger, der i Tyskland kan blive en Skribent til
Del, blev Geheime-Hofrat, adledes af den tyske
Kejser, hædredes paa sin 80 Aars Fødselsdag
med Pensioner og Hyldest af enhver Art.
Han har forsøgt sig omtr. paa alle litterære
Omraader, skrevet Dramaer som »Ulrich von
Hutten«, »Maximilian Robespierre«,
»Lambertine von Mericourt«, »Pitt und Fox«, »Katharina
Howard« og »Gutenberg«, Lystspil som »Die
Diplomaten« og »So bezahlt man seine
Schulden«, lyriske Digte som »Sebastopol« under
Indtrykket af Krimkrigen, lyrisk-episke
Digtninge som »Maja«, der omhandler en Episode
af det indiske Oprør. I en ældre Alder
dyrkede G. ogsaa Romanen — f. Eks. den hist.
Roman »Im Banne des Schwarzen Adlers« (1874),
der efterfulgtes bl. a. af »Welke Blätter«,
»Verschollene Grössen« og »Auf freien Bahnen (1900),
endvidere Noveller som »Romeo und Julie am
Pregel« og »Ariadne«.
Til denne uhyre Produktion slutter sig
kritiske og litteraturhistoriske Skr, af hvilke især
»Die deutsche Nationallitteratur des 19. Jahrh.«
og »Poetik« har naaet en Række Oplag.
Endvidere »Porträts und Studien« og »Das
Theater und Drama der Chinesen«. G. udgav
sammen med ansete Historikere Samlingen »Der
deutsche Plutarch« (12 Bd, 1874—88) og skrev
1898 som Afslutning paa sit lange Liv og sin
omfattende Virksomhed de underholdende
Erindringer »Aus meinem Jugend«. Men han
overlevede sig selv, og den liberale Student fra
1840’erne forstod ikke den Tid, der omgav ham
som giv For den kæmpende litterære Ungdom
i 1880’erne og 1890’erne blev G. Reaktionens
Repræsentant. Hans »Dramatische Werke«
udkom i 12 Bd (2. Opl., Leipzig 1884). (Litt.:
Moritz Brasch, »R. v. G.« [[1893]).
C. B-s.
Gottsched [’gåt∫æt], Johann Christoph,
tysk Forf., f. i Judithenkirch i Nærheden af
Königsberg 2. Febr 1700, d. i Leipzig 12. Decbr
1766. Han var Søn af en Præst, og kom
allerede som 14-aarig til Univ. i Königsberg for at
studere Teologi, men opgav snart dette
Studium til Fordel for Filosofi og klassisk Filologi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
