Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gottorp - Gottrupm Lauritz Christensen - Gottschalk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til 1713 var Slottet hertugelig Residens. Hertug
Erik rejste paa det yngre G.’s Plads en Borg,
der dog allerede nedreves 1288 af hans Søn
Hertug Valdemar, som 1295 paabegyndte Opførelsen
af en ny Bygning, maaske den egl. Kerne i det
nuv. Slots vestre Fløj. Ligeledes maa han ell.
hans Efterfølger have befæstet Borgen stærkt,
ti 1328—29 belejredes den gentagne Gange af
Jyderne, men stedse uden Held. Efter Grev
Gert’s Drab 1340 bortmageskiftedes Borgen til
de holstenske Grever, og det fastsattes
udtrykkelig i Pantebrevet, at G. med dets Tilliggende
skulde indløses sidst, en Bestemmelse, der viser,
hvor stor Bet. Greverne tillagde det. Hertug
Henrik overdrog 1373 Valdemar Atterdag
Indløsningsretten, men hans Død tilintetgjorde
foreløbig alle Planer, og ogsaa Dronning
Margrete søgte forgæves at vinde det tilbage til
Kronen. Under den lange Fejde mellem Erik af
Pommern og de holstenske Grever blev G. disses
faste Støtte mod de Danskes Angreb. Det
belejredes første Gang 1416—17; Byen maatte
overgive sig, men Borgen holdt Stand, og
ligesaa gik det ved den anden Belejring, der
varede fra Juli til Novbr 1426. Dets faste
Beliggenhed gjorde det uindtageligt. 1460 tilfaldt G.
Christian I, der 1480 pantsatte det til Dronning
Dorothea, og ved Delingen 1490 gik det over til
Frederik I. Baade som Hertug og Konge foretog
han store Byggearbejder paa Slettet. Han
ombyggede efter en Brand 1492 den vestre Fløj
og opførte c. 1530 en helt ny Fløj — den
søndre —, hvortil Stenene hentedes fra
Apostelkirken i Bergen. Ved Delingen 1544 tilfaldt det
Hertug Adolf, hvis Efterkommere tog Navn af
Slottet — den holsten-gottorpske Linie —, og
denne Fyrste forvandlede Bygningen fra en
sikkert endnu hovedsagelig middelalderlig Borg til
et Renaissance-Fyrsteslot. Da en Brand
Nytaarsnat 1564—65 havde lagt store Dele af
Slottet i Aske, indkaldte Hertugen Arkitekterne
Antonius Puppe og Thomas de Orea fra Italien og
opførte 1565—68 med stor Bekostning den
nordre og østre Fløj, ligesom ogsaa
Fæstningsværkerne omformedes efter Tidens Krav; saaledes
anlagdes den store Slien-Dæmning, og der
byggedes 1573 et anseligt Porthus. Hans Søn
Johan Adolf grundlagde et betydeligt Bibliotek,
der c. 50 Aar senere talte 15000 Bd, og opførte
i Nordfløjen det pragtfulde Slotskapel, hvis rige
Udsmykning (navnlig den fyrstelige Bedestol
med sin skønne Intarsiaudsmykning) er et af
den nordiske Højrenaissanees Mesterværker.
Under Frederik III stiftedes Kunstkammeret,
der tillige med Biblioteket 1749 førtes til
Kjøbenhavn, efter at have lidt meget under
Krigsurolighederne; forskellige Restaurationer
foretoges, og Slotshaven »Neuwerk«, som var
berømt for sin Skønhed og de mange
Mærkværdigheder, den indeholdt, anlagdes 1640.
Under Christian Albrecht var G. en Tid lang besat
af danske Tropper, der ligeledes indtog det 1700,
og da Sønderjylland inddroges ved det kgl.
Patent af 1713, delte det Hertugdømmets Skæbne,
Forinden havde Hertug Frederik IV 1698—1703
ladet foretage gennemgribende Ombygninger,
der gav Slottet det Udseende, det i det hele og
store endnu har. Det ældste Taarn nedreves,
og Sydfløjen forhøjedes med to Stokværk
foroven, kronede af en Taarnkuppel, samt fik sin
nuv. anselige Længde paa 134 m. Paa det
nybyggede G. hyldedes Frederik IV af Slesvigs
Stænder, men dets Dage som Fyrsteslot var fra
nu af talte, om end det oftere har huset Konger
inden for sine Mure; Frederik VI holdt saaledes
her 1790 sit Bryllup med Marie Sofie Frederikke.
Slottet blev Bolig for de kgl. Statholdere og
afgav Rum for Provinsialregeringen, 1834—48 for
Fællesregeringen for Slesvig og Holsten og den
slesvigske Overret. 1842 demoleredes
Fæstningsværkerne, og efter at G. under den første
slesvigske Krig havde tjent til Lasaret og Depot,
omdannedes det 1851—55 til Kaserne, til hvilket
det endnu benyttes. At denne Anvendelse ikke
har været til Gavn for Slottets Indre, siger sig
selv; dog er der endnu foruden Slotskapellet i
Nord- og Vestfløjen bevaret flere hvælvede Rum
med smukke Stuklofter, ligesom der paa
Vestfløjen endnu ses fl. gotiske Enkeltheder. Ved en
Brand Natten mellem 1. og 2. Maj 1897
ødelagdes Sydfløjens store Taarn, og Natten mellem
8. og 9. Decbr 1917 hærgedes Sydfløjen af en
ny Brand. (Litt.: C. C. Lorenzen,
»Hist.-topogr. Meddelelser om G. Slot« [Aalborg 1875];
Schmidt, »Schloss G.« [Leipzig 1887]).
M. M.
Gottrup, Lauritz Christensen,
Lovmand for Nord- og Vestfjerdingen i Island, f. c.
1648, d. 1. Marts 1721. G. var dansk og omtales
1679 først i Island som Fuldmægtig hos Fogden
Johan Klein. G. var Lovmand 1695—1714 og
spillede en ikke ubetydelig Rolle i Islands
Historie lige i Beg. af 18. Aarh. 1701 rejste han
med et Andragende fra Islændingerne til
Kongen. Hans Rejse gav Anledning til, at en ny
Handelstakst blev sat (10. Apr. 1702), og at det
blev overdraget Arni Magnússon og Páll
Vidalin som kongelige Kommissionærer at
undersøge Islands Tilstand og forfatte en ny
Matrikel for Island. G. vilde ogsaa, at Island
skulde have en Fuldmægtig ell. en Gesandt
stadig i Kbhvn, for der at tale dets Sag for
Kongen og vaage over dets Interesser. Dette
fornuftige Forslag mødte Modstand dels hos G.’s
Fjende, Amtmand Müller, dels hos adskillige
Islændinger og blev derfor ikke til noget.
(Litt.: »Safn til sögu Islands«, II [Kbhvn
1886]).
B. Th. M.
Gottschalk [’gåtsjalk] (fra Orbais), Munk,
d. 868 ell. 869. Han blev allerede som Barn sat
i Fulda-Klosteret af sin Fader, en sachsisk
Greve. Da han blev voksen, ønskede han at
blive fri for Munkekutten, idet han hævdede, at
han var klostergiven mod sin Vilje. En Synode
i Mainz (829) løste ham fra hans Klosterløfte;
men Abbeden i Fulda, Rhabanus Maurus, vilde
ikke vide af det at sige, han indskød Sagen for
en Rigsforsamling i Worms og skrev en Bog for
at faa Kejser Ludvig over paa sin Side.
Rigsforsamlingen i Worms erklærede, at G. ikke
kunde løses fra sit Klosterløfte, men at han
maatte ombytte Fulda med Orbais i Stiftet
Soissons. Her omsatte han sin Lidenskab i Vers
og søgte at drukne sin Fortvivlelse i grundige
Studier — røvet sin ydre Frihed lod han sine
Tanker gaa deres egne Veje. Helst læste han
Skt Augustinus, og dennes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
