Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glaskit - Glaskoraller - Glaskunstindustri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Glaskit, se Kit.
Glaskoraller, se Glasperler.
Glaskunstindustri. Allerede Aartusinder f.
Kr. har Ægypterne forstaaet at forme saavel
Nytte- som Luksusgenstande af Glas. Daterede
Glaskar kendes fra 18. Dynastis Tid (c. 1500).
I Billedfremstillinger fra 4. Dynastis Tid ses
arbejdende Glaspustere samt gennemsigtige
Beholdere med en rød Drik i. Den ægypt.
Glaskunst er ældre end de farvede Glasperler og
smaa dunkle Salveflasker, der tilskrives
Fønikerne. Men det er forholdsvis lidt, vi ved om
denne vistnok Verdens ældste Glaskunst. Saa
er den rom. Glaskultur bedre kendt, skønt det
i det hele maa erindres, at Glasset er et skørt
Stof, og at de bevarede Genstande af dette
Stof paa en vis Maade staar upersonligere end
mange andre kunstindustrielle Frembringelser.
De er gennemgaaende vanskelige at bestemme.
Sikkert er det dog, at den rom. Glasteknik var
saa udviklet, at den uhyre Pragt, der
udfoldedes i Kejsertiden, ogsaa kunde tage Glasset
i sin Tjeneste. Romerne forstod godt, at Glasset
ved Siden af de sædvanlige Dekorationsmidler
Form og Farve endnu raader over den eminent
dekorative Egenskab Gennemsigtighed. De fra
den Tid bevarede Glasarbejder viser, at saa
godt som enhver senere Glasteknik alt
beherskedes dengang. Der findes rom. Traad- og
Milleflori-Glas, der kan tage det op med det
senere venetianske, og Romerne kunde skære
i Glas som Bøhmerne mange Aarh. efter. De
rom. Glasgemmer vil altid staa som
uovertræffelige Forbilleder, og Portlands-Vasen i
British Mus. ligesom Amorin-Amforaen i Neapel
maa nærmest betragtes som Kunstværker. Der
er her ved Benyttelsen af forsk. farvede
Glaslag (Overfangsglas) opnaaet en skøn Virkning;
ved Udskæring i det øvre Lag er det lykkedes
at fremstille Figurer og Ornamenter af Glas i
een Farve paa en Glasbaggrund af en anden
Farve. Rom. Glas er i ret stort Omfang fundne
i nordiske Jernaldergrave.
Hos Romerne, der i Husholdningen gav
Genstande af Ler og Metal Fortrin for Genstande
af Glas, spillede det farvede Glas en
Hovedrolle, og det var som alt Oldtidens farvet i hele
sin Masse. Skal der i det hele fremhæves
noget, der ligesom binder hele Oldtidens
Glaskunst sammen, er det den fremtrædende
Anvendelse af mosaikagtig sammensmeltet farvet
Glas, medens det ved Blæsning formede Glas
er det centrale i Venedigs Glaskunst. Inden vi
vender os til denne, skal det noteres, at
Oldtidens Glaskunst formentlig forplantede sig til
Kina, Ligesom til de senere muhammedanske
Lande og ogsaa indførtes til de forsk. Lande
i Europa, som blev betvungne fra Rom. I Kina,
hvor det blev opfundet at presse Glasset,
fremstillede man navnlig svært, i Massen farvet
Glas, som man skar og sleb i.
Med det rom. Riges Opløsning forfaldt
Oldtidens Glaskunst, om end simplere Glaskar
langt ned i Middelalderen tilvirkedes i de
overleverede Former, men samtidig opblomstrede
G. i Orienten, navnlig Persien og Ægypten,
byggende paa antik Tradition, og under
Korstogene kom en Del af disse orientalske Glas til
Europa. Ogsaa i Byzants holdt Traditionen sig
vedlige og forplantedes herfra til Venedig, den
By, der blev Sædet for en ny Tids Glaskunst.
Den er her i 13. Aarh., men dens kunstneriske
Bet. kendes først fra 15. Aarh. Omtr 1290 blev
Glasovnene p. Gr. a. deres Ildsfare forviste
fra selve Byen til den nærliggende Ø Murano,
og 1490 havde Glasmagerne her naaet en saa
stor Bet., at de fritoges for at staa under
den alm. Øvrighed og stilledes umiddelbart
under Venedigs mægtige Timandsraad. De faldt
for øvrigt i en Række specielle Fag, for hvilke
der gjaldt strenge Lavsregler. Man skelnede
mellem verieri ell. fornafieri (Tilberedere af
Glasmassen), fioleri ell. fialai (Hulglasblæsere),
cristallai (Fremstillere af optiske Glas),
specchiai (Spejlmagere), margaritai (Fremstillere af
smaa Perler) og perlai (Fremstillere af store
Perler), hvortil endnu kom venditori ell.
stazioneri (Glashandlere). Glasset og dets Mænd
spillede en Rolle i den mægtige Republik, men
Kunsten at fremstille saavel Filigranglasset (s.
d.) som Millefiori-Glasset blev ogsaa opfundet
paa ny. Remaissancen nød Venedigs Glaskunst
og dens efterhaanden stærkt forfinede
Produkter. Hvilken Forskel er der ikke mellem
de tidlige venetianske kantede ell. riflede,
uigennemsigtige Glas, ofte med indbrændte
Emaillebilleder, og de senere saa let og saa fint
dannede klare Glas, hvis Stilke saa at sige opløstes
i luftige Vindinger og Snoninger. De naaede
det i tekn. Henseende sikkert højeste Punkt,
som blæst Glas kan naa. Ogsaa de venetianske
Spejle vandt stor Udbredelse i Europa. Den
venetianske Glaskunst blev imidlertid ikke
staaende paa dette høje Standpunkt; den forfaldt
efterhaanden, navnlig efter at den i 17. Aarh.
havde faaet en væsentlig Konkurrent i de
bøhmiske og schlesiske Glas, og det er først fra
Midten af 19. Aarh., at den paa ny har hævet
sig, bl. a. ved de af Antonio Salviati
udfoldede Bestræbelser. — De venetianske Glas
efterlignedes paa en Række Fabrikker saavel
i Norditalien som N. f. Alperne, og navnlig
tilvirkedes baade i Tyskland og i Nederlandene
saakaldte Vingeglas (med udstaaende »Vinger«
paa Stilkene) samt Filigranglas, der ofte
forveksles med de venetianske.
Som særlig tyske Glas kan derimod nævnes
de smaa Knopglas fra yngre Middelalder, de
høje »Pasglas« fra Renaissancetiden og de store
rørformede, med Emaillefarver malede
»Humpen«; de henføres navnlig til Egnen om
Fichtelgebirge. De grønne, saakaldte »Römere« (det
senere Rhinskvinsglas) er ogsaa en særlig tysk
Form,. Tyskland frembragte i det hele en Rk.
til praktisk Brug bestemte Drikkeglas, der
gennemgaaende viser, at de tyske Glasmagere
savnede Venetianernes elegante Formfølelse og
arbejdede med et forholdsvis svært Materiale.
Netop derfor faldt det i Tysklands Lod at
frembringe en ny Glasstil. Kejser Rudolf II (d.
1612) interesserede sig levende for Kunsten at
skære i saavel Ædelstene som Krystal. Der er
bevaret ikke faa ved hans Initiativ fremkaldte
kostbare Arbejder i denne Retning, især af
Caspar Lehmann, men Tiderne tillod
ikke, at de herved uddannede Kunstnere stadig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
