Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glasgow - Glasgravering - Glasharmonika - Glashytte - Glashütte - Glasinac - Glaskavl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Magdalene-Stiftelsen m. fl. G. er Sædet for en
rom.-kat. Ærkebiskop og en anglikansk Biskop. Det
er dog særlig som Industri- og
Handelsby, at G. har faaet Bet. I Modsætning til, hvad
Tilfældet er i de fleste andre af de britiske
Øers Storstæder, er Industrien ikke ensidig
bundet til et bestemt Raaemne; G. er en
Bomuldsby som Manchester, en Klædeby som Leeds,
men den har tillige Metalværksteder af alle
Slags som Birmingham, storartede
Skibsbyggerier som Liverpool og frembringer endvidere
Silkevarer, Glas- og Fajancesager samt
raffinerer Sukker; paa alle disse Omraader hører
G. til de første, og ogsaa de større Byer i
Omegnen, som Paisley, deltager i det
industrielle Liv, navnlig i Sjals- og Tæppevæverier.
Betydeligst er Bomuldsspinderierne og
Væverierne, men særdeles vigtige er ogsaa Jern- og
Staalhytterne i Omegnen. Endvidere maa
fremhæves de kolossale Skibsbyggerier, der her i
G. og ved Clydes andre Havne har naaet en
Udvikling som maaske intet andet Sted i
Verden. Ogsaa som Handelsby indtager G. en
fremragende Plads; de nævnte Industrigrene
frembringer stort Materiale til Overskud, hvorhos
G. besørger en betydelig Del af den irske
Handel. Tidligere var Clyde saa lavvandet, at
Kvæget kunde vade over den ndf. G., og Port G.
i Renfrew Shire var den vigtigste Havn, men
fra omkr. 1755 begyndte man at uddybe Floden
og omdanne den til en storartet Havn. Nu
strækker Havnen sig fra G. Bridge til Kelvins
Udløb i Clyde og har et Areal af over 83 km2;
Kajernes samlede Længde er over 13 km, og
Oceandampere med 8 m Dybgaaende kan ved
Flodtid gaa ind i ell. forlade Havnen. 1915 var
det samlede Antal Tons af ind- og udgaaende
Skibe 6275000 t (bortset fra Kystsejladsen).
Omsætningen paa Clyde, som G. for Resten deler
med Greenock, staar kun tilbage for den paa
Themsen, Mersey og Tyne. Indførslen omfatter
navnlig Hvede, Tobak, Sukker, Malm og
Uldgarn. Udførslen omfatter særlig Maskiner, Jern,
Lærreds- og uldne Varer, Jutefabrikata,
Bomuldstøjer, Spirituosa, Øl, Kemikalier og Kul
(1915: 2416770 t Kul og Kokes). G. er endelig
en meget betydelig Udvandringshavn.
Skibsrederiet, som ved 19. Aarh.’s Beg. indskrænkede
sig til nogle faa Kystfarere, har holdt Skridt
med Industriens Udvikling; 1817 udgik herfra
det første Skib til Nordamerika, nutildags
vedligeholder talrige Dampere en regelmæssig
Forbindelse med New York, Middelhavet,
Indien og Australien. G.’s stærke industrielle og
kommercielle Blomstring skyldes til Dels
Beliggenheden nær Skotlands rigeste Kul- og
Jernmalm-Felter. 1893 blev G. et særligt Grevskab.
Byen styres af en Lord Provost og et Byraad
paa 77 Medlemmer. Til Parlamentet sender G.
7 Medlemmer. — G., der er en gl keltisk By,
blev 1778 gjort til Købstad (burgh) af den
skotske Konge Vilhelm Løven. 1636 gav Jakob
VI den udvidede Privilegier, derunder fri
Sejlads paa Floden. Den vigtigste Næringsvej var
Fiskeri, og endnu i Midten af 17. Aarh. havde
G. kun c. 12000 Indb. Først Foreningen mellem
England og Skotland 1707 kunde gøre den til
mere end Midtpunkt i Clydes Opland. Naar
Skotterne i dette Aar gik ind paa en
Realunion, i hvilken de i politisk Henseende kun
kunde komme til at spille en underordnet Rolle,
var deres væsentligste, ægte skotske
Bevæggrund den, at de ved Foreningen kunde blive
delagtige i Englands store Kolonialhandel paa
Indien, Amerika og Vestindien, hvad de hidtil
havde været udelukkede fra. G.’s Købmænd
benyttede sig straks heraf og erobrede
Tobakshandelen paa Virginia og Maryland. Dette var
Beg. til G.’s Fremgang, og da Tobakken
ophørte at være Byens særlige Handelsemne, var
den vokset paa anden Maade ved Handel og
Industri. (Litt.: Senex, G. past and present
[1884]; Mac George, Old G. [G. 1888];
M’Donall, Peoples History of G. [G. 1899]).
G. Ht.
Glasgravering er den allerede af de gamle
Grækere og Romere øvede Kunst at dekorere
Drikke- og Smykkeglas med indgraverede
Ornamenter, der senere bragtes til stor
Fuldkommenhed af Venetianerne i 16. Aarh. og af
Hollænderne i 17. Aarh. (Diamantgravering), og
endnu bruges den meget til kunstnerisk
udstyrede Taffelservicer. En Tid trængtes G.
tilbage af Glasætsning, men den drives nu atter,
navnlig i England, med megen Akkuratesse. G.
benytter Staal- og Diamantskiver og
frembringer fordybede Mønstre i Glassets Overflade,
medens Glasslibningen og Glasskæringen (i
Relief) bruger Skiver af haard Sandsten, Jern- og
Kobberblik. Ved en af Verdensudstillingerne
kostede en enkelt Karaffel fra et eng. Firma
4000 Kr, medens Materialet højst havde et Par
Kroners Værdi.
(A. Ls.). J. O.
Glasharmonika, opr. kun kaldet
Harmonika, et Musikinstrument, der optræder under
mange forsk. Former, men hvis fælles
Særpræg er det, at det lydgivende Legeme er
afstemte Glasstænger eller Klokker, der enten i
fugtig Tilstand stryges med Fingrene ell. ogsaa
anslaas med Hamre. Se Harmonika.
S. L.
Glashytte, d. s. s. Glasfabrik, se Glas.
Glashütte [’gla.shytə], lille By i Sachsen
32 km S. f. Dresden ved Jernbanelinien
Mügeln—Altenberg, er berømt for sin Urmagerskole og
Urfabrikation (indført 1845). (1910) 2824 Indb.
Glasinac [’gla.sinats], i Bosnien, mellem
Serajevo og Drina, en Højslette med store
Mængder af Gravhøje, mest lave og flade,
væsentlig dannede af Sten; fra Gravene er
fremdraget en stor Mængde Oldsager fra
Bronzealderen og den førromerske Jernalder.
H. A. K.
Glaskavl er mindre ell. større Glasblærer,
som med en vis Bæreevne kan flyde paa
Vandet. De bruges ved det søgaaende Fiskeri til at
bære Net og Liner oppe, saa at disse kan staa
frit i Vandet; de erstatter i saa Henseende
Flaad af Kork ell. af lette Træsorter, og de
foretrækkes især ved Storfiskeriets Redskaber,
fordi de ikke som Kork og Træ sammenpresses
af Trykket paa dybt Vand og bliver vandtunge;
for at værne dem mod Stød under
Indhalingen omgives de gerne med et Fletværk af
groft Sejlgarn ell. Reb. Disse Glasflaad er
opfundne af Nordmanden Christoffer Faye og blev
først brugt ved Torskefiskeriet i Lofoten i
1860’erne.
(Arth. F.). C. V. O.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
