Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giesecke, Karl Ludwig - Gieseckit - Giesegaard - Giesel, Friedrich Oscar - Gieseler, Johann Karl Ludwig - Giesenkirchen - Giessbach - Giessen - Giesshübl-Puchstein - Giessing, Hans Peter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
grønlandske Handelsdirektion indleverede (paa
Tysk skrevne) Dagbog, der først længe efter
hans Død blev udg. (»G.’s miner. Rejse i
Grønland« ved F. Jonstrup [Kbhvn 1878] og senere
i »Medd. om Grønland«, 35, 1910; heri
ogsaa udførlig Biografi og Fortegnelse over G.’s
Skr), dels i hans store og fortrinlige miner.
Samlinger, af hvilke en væsentlig Del kom til
Kbhvn. Efter sin Hjemkomst fra Grønland tog
G. Ophold i Edinburgh, hvor en Del af
hans Samlinger, hjemsendt 1807 med et af
Englænderne kapret Skib, allerede havde vakt
videnskabelig Opsigt. 1814 udnævntes han til
Prof. i Mineralogi i Dublin, i hvilken Stilling
han virkede indtil sin Død, fortrinsvis
beskæftiget med miner. Undersøgelser i det nordlige
Irland. Sine til Danmark sendte Samlinger
ordnede og fordelte han under kortere Ophold i
Kbhvn 1814 og 1817—18.
(N. V. U.). O. B. B.
Gieseckit [gisæ’kit]. et af Giesecke ved
Julianehaab i Grønland fundet Mineral, er en
Pseudomorfose af Glimmer efter Nefelin.
Giesegaard [’gi.sə-]. Stamhus og Hovedgaard
i Ringsted Herred, ØSØ. f. Ringsted, er oprettet
1668 af Statskammersekretær Fr. Giese af Gods
— Gaarden Skivede o. a. m. —, der blev ham
udlagt som Afslag paa Tilgodehavende hos
Kronen, beregnet til den i de Dage ualmindelig
høje Pris af 50 Rdl. pr Td. Hartkorn. Gaarden
fik Navn efter sin første Ejer, ved hvis Søns
Død 1719 den blev solgt til Etatsraad Scavenius;
fra ham gik den over til Admiral Chr. C. Gabel.
Denne solgte 1736 G. til Anna Sophie Rantzau,
Enkegrevinde Schack til Gram og Nybøl. Ved
Testamente af 20. Septbr 1760 bestemte denne,
at G., Ottestrup, Spanager og Juellund samt
Gram og Nybøl i Slesvig skulde danne et
Stamhus for hendes afdøde Mands Sønnesøn af
første Ægteskab. Iflg. Testament oprettedee
Stamhuset 11. Decbr 1776. Efter Grev Schack’s Søns
Død (1820) gik Stamhuset over til dennes
Søstersøn, Kammerjunker H. A. Brockenhuus, der
optoges i Grevestanden som
Brockenhuus-Schack (d. 1847). Under hans Søn, den flg.
Ejer, Greve K. B. L. A. Br.-S. blev
Hovedbygningen 1873 restaureret af Kammerraad
Zeltner; den er 2 Stokværk høj med 3
spirprydede Taarne og 2 Karnapper. 15. Juli 1872
rejste Stamhusets Beboere i Haven en
Mindestøtte for den nuv. Besidders Forældre K. B. L.
A. Greve Brockenhuus-Schack og Hustru.
B. L.
Giesel [’gi.zəl], Friedrich Oscar, tysk
Kemiker, f. 1852, fra 1878 Direktør for
Kininfabrikken i Braunschweig, har leveret vigtige
Bidrag til de radioaktive Stoffers Kemi,
hovedsagelig offentliggjorte i »Berichte der deutschen
chemischen Gesellschaft«.
R. K.
Gieseler [’gi.zələr], Johann Karl
Ludwig, tysk protestantisk Kirkehistoriker, f. 1793,
d. 8. Juli 1854 som Prof. i Göttingen. Bl. hans
talrige Værker maa nævnes hans »Lehrbuch
der Kirchengeschichte« i 5 Bd (1824—57) med
dens rige Uddrag af Kilderne. De sidste 2 Bd
er udgivne efter hans Død af Redepenning, der
i 5. Bd af Kirkehistorien skildrer hans Liv og
Virksomhed.
(J. P. B.). A. Th. J.
Giesenkirchen [’gi.zənkerkən]. By i den
Preuss. Rhinprovins, Regeringsdistrikt
Düsseldorf, ved Lokalbanen Rheydt—Gladbach, har
Tekstilindustri, Teglværker og (1910) 6935 Indb.
G. Ht.
Giessbach [’gi.sbak], Bæk i det schweiziske
Kanton Bern, udspringer fra den »blaa
Gletscher« paa Nordsiden af Schwarzhorn og falder
i Brienzer-Søens venstre Bred. Den danner ved
sit Udløb en Række af 14 storartede Vandfald,
tilsammen med en Højde af c. 400 m, omgivet
af granbevoksede Bjerge. Siden Slutn. af 18.
Aarh. har G. været berømt for sin
Naturskønhed. En Tovbane fører fra Søbredden op til et
stort Hotel, der er bygget ved Faldene.
G. Ht.
Giessen [’gi.sən], Hovedstad i Prov.
Oberhessen, i Storhertugdømmet Hessen, ligger i
en frugtbar Dal ved Wiesecks Udløb i Lahn og
er et vigtigt Knudepunkt paa Jernbanen
Kassel—Frankfurt a. M. (1910) 31153 Indb., deraf 3157
Katolikker og 1035 Jøder. Den ældre Del af
Byen har snævre, uregelmæssige Gader. G. har
et gl. Slot (fra 12. Aarh., restaureret 1904), der
delvis anvendes til Regeringskontorer og
desuden rummer et kulturhistorisk Mus., et »Neues
Schloss« (fra 16. Aarh.), som nu rummer et
etnogr. Mus., og et Tøjhus (opført 1586), der
anvendes som Kaserne. Kirkerne er ny; den
evangeliske »Stadtkirche« er opført 1821. Univ.,
grundet 1607, har et evang.-teol., et jur., et
med. og et filos. Fakultet, c. 100 Professorer og
Docenter og over 1400 Studenter (1913); til
Univ. er knyttet et værdifuldt Bibliotek paa
over 1/4 Mill. Bd, en bot. Have o. fl. med, og
naturvidensk. Institutter, deriblandt et kemisk
Laboratorium, som lededes af Justus v. Liebig,
der var Prof. her 1824—52. G. har et
Gymnasium og et Realgymnasium. Industrien
omfatter bl. a. Bomuldsspinderi og Fabrikation af
Tobakker og Cigarer. I Omegnen findes
betydelige Brunstenminer. — G. opstod i 12. Aarh. af
Landsbyerne Selters, Aster og Kroppach, til hvis
Beskyttelse Grev Vilhelm af Gleiberg byggede
Borgen G. 1203 kom Byen under Pfalzgreve
Rudolf af Tübingen, som 1265 solgte den til
Landgreve Henrik af Hessen. Reformationen
blev indført 1526, og 1530—33 lod Filip den
Højmodige Byen stærkt befæste.
Fæstningsværkerne sløjfedes 1805—10 og omdannedes til
Promenader.
G. Ht.
Giesshübl-Puchstein [’gi.shybl-’puk∫ta^in],
lille Badested i Böhmen, c. 7 km fra Karlsbad,
340 m o. H. i en smuk Bjergegn. Kilderne er
rene alkaliske Kilder med et meget betydeligt
Indhold af Kulsyre og rigeligt kulsurt Natron.
Vandet nydes ikke meget paa Stedet, men
forsendes i store Mængder, dog findes ogsaa
Drikkehaller og Badeanstalt paa Stedet. Det
benyttes især mod Dyspepsi, urinsur Diatese,
kroniske Katarrer samt hos Børn mod
Skrofulose og Rakitis.
E. F.
Giessing, Hans Peter, historisk Forf.,
f. 30. Septbr 1801, d. 24. Septbr 1877. Han
beklædte forsk. Stillinger i Kbhvn’s Politi, men
skrev desuden en Rk. historiske Værker, der
i sin Tid havde nogen Bet. ved at fremføre ikke
faa ny Oplysninger og Aktstykker, men hvis
virkelige Værdi kun er ringe. G.’s første Skr
handler om Griffenfeld (1846), Løvenørn (1847),
Struensee og Guldberg (1849), senere kom »Kong
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
