Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gierke, Otto Friedrich von - Giers, de, Nikolaj Karlovitsch de - Giertta, Johan - Gierymski, Max og Alexander - Giesebrecht, Friedrich Wilhelm Benjamin v. - Giesecke, Karl Ludwig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Handelsgesetzbuches« (1897) o. a. I sit grundlæggende Værk,
den berømte Monografi »Johannes Althusius
und die Entwicklung der naturrechtlichen
Staatstheorien« (1880, 3. Udg. 1913) fremdrog
G. Althusius og hans Gerning fra den Glemsel,
der i Aarh. var blevet hans og dens Lod.
Ogsaa Skr som »Der Humor im deutschen Recht«
(1871, 2. Udg. 1887), »Naturrecht und deutsches
Recht« (1883), »Die soziale Aufgabe des
Privatrechts« (1889), »Rudolf von Gneist« (1896),
»Die historische Rechtsschule und die
Germanisten« (1903), »Die Steinsche Städteordnung«
(1909), »Schuld und Haftung im älteren deutsch.
Recht insbesondere die Form der Schuld- und
Haftungsgeschäfte« (1910) o. a. viser G. som en
af den nyeste Tids aandfuldeste og
betydeligste Retsforskere. Af den af ham 1878
paabegyndte og redigerede Samling
»Untersuchungen zur deutschen Staats- og Rechtsgeschichte«
er hidtil (1919) udkommet 128 Bind. Til den
af Verdenskrigen fremkaldte Litt. bidrog G. bl.
a. med Talen »Krieg und Kultur« (1914) og
Flyveskriftet »Der deutsche Volksgeist im
Kriege« (1915).
Fz. D.
Giers, de [dö-’girs], Nikolaj
Karlovitsch de, russ. Statsmand, f. 9. Maj 1820
i Finland af en opr. sv. Slægt, d. 26. Jan. 1895.
Han blev russ. uddannet og allerede 1838
ansat i Udenrigsministeriet, fulgte 1849 med
General Lüders’ Hovedkvarter paa Toget til
Ungarn og var derefter Legationssekretær i
Konstantinopel indtil 1853. Under Krim-Krigen
havde han en lgn. Stilling som 1849 hos den russ.
Kommissær i Valakiet. 1858 blev han
Generalkonsul i Ægypten og 1859 i Rumænien, var
1863—69 Sendemand i Persien, hvor han
forstod at bryde Englands Indflydelse, blev
derefter forflyttet til Schweiz og 1872—75 til Sthlm.
Herfra kaldtes han tilbage til Petrograd for
at blive Udenrigsministeren, Fyrst
Gortschakov’s Medhjælper (han var gift med dennes
Søsterdatter, Fyrstinde Kantakuzeno) og var
siden 1878 den virkelige Styrer af
Udenrigsministeriet. Han var fra første Færd betænkelig
ved Krigen mod Tyrkiet og viste Iver for at
faa Freden sluttet 1878. Ligeledes førte han
Underhandlinger med England 1878—81 og paa
ny 1885—87 om Afghanistans Stilling, samt
sluttede Overenskomst med Kina 1881. Efter
Alexander III’s Tronbestigelse s. A. affattede
han Rundskrivelsen til de fremmede Magter,
hvori forsikredes om Kejserens fredelige
Hensigter, og blev Apr. 1882 Udenrigsminister.
Udnævnelsen af G. fremfor af Panslavisten
Ignatiev opfattedes ogsaa straks som en Borgen for
Freden, og hans gentagne Besøg (1882—86) hos
Bismarck og i Wien udtydedes som Vidnesbyrd
om, at Rusland ønskede god Forstaaelse med
Tyskland og Østerrig. Trekejserforbundet
fornyedes 1884, og G. viste sig som en skarp
Modstander af de panslavistiske Planer. Da han
1892 blev svageligere, anslog det russ.
Diplomati straks en skarpere Tone over for
Bulgarien.
E. E.
Giertta [’jærta], Johan, svensk Kriger
(1666—1740), som gentagne Gange udmærkede
sig i Karl XII’s Tjeneste. I Slaget ved Pultava
reddede han Kongens Liv ved at overlade ham
sin Hest, skønt han selv var saaret. Til Tak
herfor blev han n. A. adlet af Kongen. G.
fulgte Kongen til Fangenskabet i Bender, hvor
han blev haardt mishandlet af Tyrkerne. 1713
blev han Generalmajor og forsvarede som
saadan 1717 Strömstad mod Tordenskjold. 1732 blev
han Præsident i Krigskollegium.
A. M. D.
Gierymski [gie’rymski]. 1) Max, polsk
Genremaler, f. 16. Oktbr 1846 i Varszava, d.
16. Septbr 1874 i Reichenhall. Efter at have
deltaget som Officer i den polske Opstand 1863
studerede han Malerkunst i München. F. Adam
udviklede hans Interesse for Slagmaleriet,
Schleich for Landskabsfaget, der spiller en
væsentlig Rolle i hans Soldater- og Jagtstykker.
1870 fik G. Guldmedaille i London for »Ulaner
i Sne«. Hans tidlige Død afbrød de store
Forhaabninger, man knyttede til ham, især som
Landskabsmaler. Værker: »Polsk Landevej«,
»Vinter«, »Opbrud til Jagten«, »Pistolduel til
Hest«, »Bedende Jøder ved Weichsel«, »Natlig
Husundersøgelse«, »Alarm i Insurgentlejren«
(1863), »Parforcejagt i forrige Aarh.« (købt til
Berlins Nationalgaleri, 1874).
2) Broderen Alexander, f. 1849 i
Varszava, uddannet i München under Wagner og
Piloty, malede By- og Landskabsbilleder; godt
repræsenteret i Grev Milewski’s Gal. i Krakov.
A. Hk.
Giesebrecht [’gi.zəbrækt], Friedrich
Wilhelm Benjamin v., tysk Historiker, f. i
Berlin 5. Marts 1814, d. i München 18. Decbr
1889, blev 1857 Prof. i Historie i Königsberg og
1862 i München. Han hørte til den ældre Gruppe
af Ranke’s Elever, blev Medarbejder ved
Monumenta historica Germaniæ og offentliggjorde
en Rk. lærde Afh., før han 1855 udgav første
Bd af sit Hovedværk »Geschichte der deutschen
Kaiserzeit« (6 Bd, 1855—95). G.’s store
Lærdom forenedes her med en fortræffelig
Fremstilling, og Skildringen af den tyske
Middelalders Storhedstid bares af en begejstret
Patriotisme, saa Værket modtoges med stort
Bifald. 1865 adledes han af den bayerske Konge.
Kr. E.
Giesecke [’gi.zækə], Karl Ludwig, tysk
Mineralog, f. 1761 (?) i Augsburg, d. 5. Marts
1833 i Dublin. Han studerede Naturvidenskab
ved forsk. tyske Univ., var 1790—1804
Skuespiller i Wien, hvor han ogsaa skrev nogle
dram. Arbejder (bl. a. skal han være den opr.
Forf. af Teksten til Operaen »Tryllefløjten«).
Sommeren 1805 foretog han fra Kbhvn en
mineralogisk Rejse til Færøerne, og Aaret efter
paabegyndte han sit Livs Hovedarbejde, en
mineralogisk Rejse i Grønland, der i denne
Henseende var et terra incognita. Rejsen udførtes
paa den kgl. grønlandske Handelsdirektions
Bekostning, og medtog, til Dels p. Gr. a. de
vanskelige Kommunikationsforhold, der fulgte
med Krigen mod England, ikke mindre end 7 1/2
Aar (1806—13). Opholdet i Grønland var af
samme Grund højst besværligt; ikke desto
mindre lykkedes det G. ret udførligt miner, at
undersøge hele den koloniserede Del af
Vestkysten fra Kap Farvel til Upernivik.
Hovedresultaterne af hans med stor Dygtighed
udførte Undersøgelser findes dels i hans til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
