Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gennevilliers - Genoptagelse - Genossenschaft - Genotype - Genoud - Genova
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forvandlet til frodige Kornmarker og Haver ved
Hjælp af Overrisling med Spildevandet fra
Paris. (1911) 14003 Indb.
G. Ht.
Genoptagelse af en ved endelig Dom
paadømt Straffesag kan efter de fleste Landes
Straffeproceslov i større ell. mindre
Udstrækning finde Sted, naar der fremkommer ny
Oplysninger, der godtgør Dommens Urigtighed ell.
Mangler ved det Bevis, hvorpaa Dommen er
grundet. G. (Wiederaufname, revision) tilstedes
mest alm. og i videst Udstrækning til Fordel
for den Dømte, men ogsaa til hans Skade,
saaledes at altsaa en Frifunden kan blive
domfældt, en Dømt ilagt strengere Straf ved den
ny Dom. Efter Retsplejeloven af 1916 kan G.
— der forudsætter, at Paaanke er udelukket,
og derfor ikke kan finde Sted ved
Underretsdomme og Domme, afsagte af Landsret uden
Nævningers Medvirken — finde Sted af Sager,
der er paadømte af Højesteret ell. af Landsret
under Medvirken af Nævninger, og hvorunder
Tiltalte er frifundet; 1) naar det iflg. en
Tilstaaelse, Tiltalte senere har afgivet, ell.
andre Beviser, der senere er komne for
Dagen, maa antages, at han har begaaet
Forbrydelsen, 2) naar falske Forklaringer ell.
Erklæringer er afgivne af Vidner ell. Syns- og
Skønsmænd, ell. falske Dokumenter er
benyttede under Sagen, ell. strafbart Forhold,
sigtende til at paavirke Sagens Udfald, er udvist
af Tiltalte ell. af nogen, der i Embeds Medfør
ell iflg. offentligt Hverv har medvirket ved
Sagens Behandling, og der er Grund til at
antage, at saadant har bevirket ell. medvirket til,
at Tiltalte har undgaaet Domfældelse. Under
tilsvarende Betingelser kan G. finde Sted, hvor
Tiltalte antages at have gjort sig skyldig i en
væsentlig større Forbrydelse end den, for
hvilken han er dømt. G. kan i disse Tilfælde kun
finde Sted efter Rigsanklagerens Begæring. Paa
Begæring af en Domfældt kan G. i Sager,
paadømte af de nævnte Retter, finde Sted: 1)
naar ny Oplysninger tilvejebringes, og det af
vedk. Ret skønnes antageligt, at disse, om de
havde foreligget under Sagen, kunde have
bevirket Frifindelse ell. Anvendelse af en
væsentlig mildere Straffebestemmelse, 2) naar lgn.
Forhold som ovf. under det første 2) angivet
oplyses, og det skønnes antageligt, at dette kan have
bevirket ell. medvirket til Domfældelsen. Saadan
G. kan begæres ikke alene af Domfældte selv,
men, dersom han ikke er personlig myndig, af
hans Værge. Er Domfældte død, og er han
ved Dommen fundet skyldig i nogen i den
offentlige Mening vanærende Handling, kan
hans Ægtefælle saavel som enhver af hans
Slægtninge i op- ell. nedstigende Linie samt af
hans Søskende forlange G. Kommer Retten ell.
Anklagemyndigheden til Kundskab om
Omstændigheder, som antages at give Føje til at
andrage om G., skal de vedk. underrettes
derom.
A. Gl.
Genossenschaft [gə’nåsən∫aft], i tysk-østerr.
Ret Benævnelse for Sammensl. (Foreninger,
Selskaber) i økonomisk Øjemed med ikke sluttet
Medlemstal. De blev i Tyskland regulerede ved
»Gesetz betreffend die privatrechtliche Stellung
der Erwerbs- und
Wirthschaftsgenossenschaften« af 4. Juli 1868, nu afløst af L. 1. Maj
1889, der er bekendtgjort med Indføjelse af
senere Ændringer under 20. Maj 11898. I
Østerrig gælder »Gesetz über Erwerbs- und
Wirthschaftsgenossenschaften« af 9. Apr. 1873.
Som Hovedeksempler paa G. nævnes Forskuds-
og Kreditforeninger (se disse sidste), Raastof-
og Magasinforeninger (ɔ: Foreninger henh. til
Indkøb af Raastoffer og til Salg af Produkter
for fælles Regning), Produktionsforeninger,
Forbrugsforeninger og Byggeselskaber. Først ved
Anmeldelse til det særlige G.-Register under et
særligt Firmanavn opnaar et G. selvstændig
jur. Subjektivitet. Det kan anmeldes saavel
med ubegrænset som med begrænset Hæftelse
for Medlemmerne. (Litt.: En Kommentar til
den tyske Lov er udg. af Parisius og
Crüger, og en systematisk Fremstilling af Loven
er givet af O. Richter, medens M.
Rosenthal har udg. Loven »Erläutert durch die
Rechtsprechung«, Stross, »Das österreich.
Genossenschaftsrecht«).
E. T.
Genotype, paa Dansk Anlægstype ell.
Anlægspræg, er en Betegnelse for den hele finere
Konstitution i Æg- og Sædceller og dermed i det
befrugtede Æg, som betinger alle
Udviklingsmuligheder for det deraf fremgaaende Individ.
G. bestaar af i det mindste delvis adskilbare
Elementer, særlige »Gener« (ell. Faktorer,
Arveenheder o. l. Navne). En given G. kan
alt efter Udviklingskaarene føre til ofte ret
forsk. Fremtoningspræg hos de paagældende
Individer. Fremtoningspræget er derfor
ingenlunde altid noget paalideligt Udtryk for G.
(smlg. Arvelighed og Bastard).
W. J.
Genoud [зö’nu], en fr. Sætter i Lyon, der
1829 fandt paa at fremstille Stereotypiplader
fra Matricer, dannede af fl. Lag tykkere og
tyndere Papir med et Bindemiddel, lavet af
Klister og Gips, mellem Lagene. G.’s
Opfindelse var længe om at vække Opmærksomhed
i Fagkredse, og hans Navn kom først frem
efter hans Død. G.’s Fremstillingsmaade har
forlængst fortrængt Gipsstereotypien, og uden
den vilde Rotationstrykmaskinerne, der
forlanger halvrunde Stereotypiplader, ikke være
fremkomne. (Se Stereotypi).
E. S-r.
Genova [’dзænova] (Genua), 1) Provins i
Norditalien, Landskab Ligurien, grænser mod
S. til Middelhavet, der her danner den store
G.-Bugt, og er i øvrigt omgivet af Prov.
Porto Maurizio, Cuneo, Alessandria, Pavia,
Piacenza, Parma og Massa-e-Carrara. Arealet
beløber sig til 4100 km2 med (1911) 1105000
Indb., hvilket giver 269 paa 1 km2. Prov.
falder nærmest sammen med Oldtidens Ligurien
og Middelalderens Republik G.; den udfyldes
mod V. af Udløberne fra Søalperne og mod Ø.
af de liguriske Apenniner. Floderne er alle
smaa, dels Kystfloder til Middelhavet, som
Bisagno og Magra, dels Bifloder til Po,
som Bormida, Scrivia og Trebia. Den
smalle Kyst, der V. f. Byen G. benævnes
Riviera di Ponente og Ø. f. den Riviera
di Levante, udvider sig kun paa enkelte
Steder til smalle Sletter. I Terrasser klatrer
den dyrkede Jordbund op ad
Bjergskraaningerne, og dækket af disse mod N. nyder Kysten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
