Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gennemprægning - Gennemridning - gennemsigtigt - gennemskinneligt - Gennemskæring - Gennemsnit - Gennemsnitsregning - gennemstaaende Galle - Gennemtrængelighed - Gennesaret - Gennevilliers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den bestaar i, at den ene Sides Præg bliver
mere ell. mindre synligt paa den modsatte Side.
(N. J. B.). Th. O.
Gennemridning, Hudløshed ell. Saar,
fremkaldt ved Ridning. G. fremkommer navnlig i
Skridtet og paa indvendig Side af Knæene;
almindeligst hos uøvede Ryttere og i stærk
Varme. Enkelte selv meget øvede Ryttere lider dog
ofte derunder, formentlig p. Gr. a. mindre
modstandsdygtig Hud. Aarsagerne til G. er
oftest, at Rytteren ikke kan sidde stille i Sadelen
uden at klemme sig fast, ell. at
Ridebenklæderne ikke passer og derfor danner Folder under
Sædet ell. i Knæbøjningerne. De lettere Tilfælde
af G. lader sig i Alm. temmelig hurtig og
sikkert helbrede, uden at en Afbrydelse af
Ridningen er nødvendig, naar man paa det
gennemredne Sted anbringer et tykt og stort
Stykke Syge vat med en Smule Borvaseline ell.
anden fedtet og lægende Salve og i øvrigt fl.
Gange daglig udvasker Saaret med Borvand
ell. tyndt Karbolvand. Nogen Bandage behøver
man i Reglen ikke at anlægge, da Vattet
holder sig fast i Underbenklæderne, dersom de
ikke er alt for vide. Under et fl. Dages
anstrengende Ridt, hvor en omhyggelig
Behandling er udelukket, kan man benytte et Stykke
tørt Vat, som man lader blive liggende, saa
længe Ridtet varer. Det vil hurtig klæbe fast
i Saaret og danne en fast Skorpe. Har det
ligget i fl. Dage, maa det helst fjernes af en
Læge, for at alle Vatrester kan blive udpillede.
Hæfteplaster kan gøre samme Nytte som Vat,
men dets Anvendelse kræver megen
Forsigtighed, da et ringe Uheld let kan bevirke, at
Huden rives af i større Udstrækning. Tykt
amer. Hæfteplaster er det bedste til dette Brug,
og Stykket, der anbringes, maa i ethvert Fald
klæbes til med hele sin Flade samt være saa
stort, at dets Kanter griber et godt Stykke ud
over Saarrandene. — Viser der sig Betændelse
i en G., bør man helst søge Lægehjælp.
(C. G. B.). O. P.
gennemsigtigt kalder man et Stof ell. et
Rum, naar det lader Lyset gaa saa uforstyrret
igennem sig, at man kan se igennem det.
Verdensrummet synes fuldkommen g.; alle andre
g. Stoffer er det i større eller mindre Grad,
idet der altid er nogen Absorption af Lyset.
K. S. K.
gennemskinneligt er et Stof. naar der kan
gaa Lys igennem det, selv om Lyset herved
spredes saaledes, at man ikke kan se igennem
Stoffet. Mat Glas, Papir, Porcelæn viser dette
Forhold. I ringe Grad er ethvert Stof g.; selv
Metaller i yderst tynde Lag lader noget Lys
gaa igennem.
K. S. K.
Gennemskæring. Naar den foreliggende
Fosterdel under Fødslen er ved at passere den
ydre Fødselsaabning, saa at dens største
Omfang omsluttes stramt af denne, siges den »at
staa i G.« (se Fødsel).
Lp. M.
Gennemsnit. Ved en Gruppe ensartede
Størrelsers G. forstaas deres Sum divideret med
deres Antal.
Chr. C.
Gennemsnitsregning gaar ud paa at finde
opgivne Størrelsers Gennemsnit, f. Eks. Prisen
pr kg for en Blanding af forsk. Varer.
Chr. C.
gennemstaaende Galle kaldes med et
Lægmandsudtryk de Hævelser, som af og til
udvikler sig i det trekantede Rum mellem
Halebenet, Underlaaret og Akillessenen hos Hesten,
og som træder frem paa begge Sider af
Underlaaret lige oven for Hasen. I Reglen skyldes
g. G. en sygelig øget, mere ell. mindre spændt
Vædskeansamling i den saakaldte »øverste
Seneskede«, som omgiver Taaens dybe Bøjemuskels
Sene, hvor den ligger bag Hasen. Lidelsen kan
dog ogsaa bestaa i en vædskefyldt Udposning
af Haseleddets (d. v. s. Hængselsleddets)
Kapsel, og i ganske enkelte Tilfælde kan g. G.
endelig optræde som en »Slimsæksvulst« (et
»Hygrom«) uden Forbindelse med hverken
Seneskeden ell. Ledkapslen. De to førstnævnte
hyppigst forekommende Former af g. G.
giver jævnlig Anledning til
Funktionsforstyrrelser i det paagældende Lem (Halthed) og
behandles med fordelende ell. afledende Midler,
men kan ogsaa blive Genstand for kirurgiske
Indgreb.
G. S.
Gennemtrængelighed, den Egenskab hos
et Legeme, at det kan lade et andet Stof ell. en
Naturvirksomhad gaa igennem. Porøse Stoffer
gennemtrænges af Vædsker og Luftarter, og det
samme er Tilfældet med Stoffer, som
absorberer disse (se Absorption og
Diffusion). Jern er gennemtrængeligt (permeabelt)
for Magnetisme, Glas for Lys o. s. v.
K. S. K.
Gennesaret, den galilæiske Sø ell. Tiberias’
Sø, hebr. jam kinnæræt, arab. bahr tabarijeh,
Sø i det nordlige Palæstina, som
gennemstrømmes af Jordan, 208 m under Middelhavet, 170
km2 stor, hvis største Længde er 21 km, største
Bredde 12 km. Dens Vand er velsmagende,
klart og meget fiskerigt. Mod NV. og NØ.
ligger Sletterne el-ghuwer og el-ebteha, ellers er
den helt omgivet af stejle Bjerge, der dog
runder sig ned mod Kysten; fl. Smaafloder
strømmer ud i den, og i dens Nærhed rinder varme
Kilder. Klimaet er meget varmt
(Gennemsnitstemp. lidt over 25° C.); om Foraaret dækkes
dens frugtbare Bredder af en prægtig tropisk
Vegetation; Landskabets overordentlige
Skønhed prises af Oldtidens Forf. Paa Kristi Tid
udfoldede der sig i denne Egn et rigt Liv, og
til dens Byer er en væsentlig Del af Jesu
Historie knyttet. Den vigtigste By var Tiberias
(s. d.), som laa paa Vestsiden; mod N. laa paa
hver Side af Jordan Kapernaum og
Betsaida, den sidste paa Sletten el-ebteha, der
strækker sig ind mod Djolans Bjerge. S. f.
denne nærmer Bjergene sig atter Søen; dette
Parti kaldes 4. Mos. 34 »kinnæræt’s Skulder«.
Her er rimeligvis den øde Egn, hvortil Jesus
trak sig tilbage, Mat. 14, 13. Paa Kristi Tid
dreves der ivrigt Fiskeri. Gennem
Bjergkløfterne kan der ofte falde heftige Vinde over Søen;
et saadant Tilfælde beretter Evangelierne om
(Mark. 4, 35—41). I nyere Tid er Folkelivet om
G. kun fattigt. (Litt.: F. Buhl, »G. Sø«
[Kbhvn 1889]).
J. P.
Gennevilliers [зænvi’lie], Landsby, 10 km
Nord for Paris, hvormed den staar i
Sporvognsforbindelse, ligger paa en af Søer
omslynget Halvø, der tidligere var ufrugtbar og
udyrket, men som siden 1868 er blevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
