Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Genée, Richard Franz Friedrich - Genée, Rudolf - Genelli, Bonaventura og Camillo - Genepi-Urter - General - Generaladjutant - Generaladmiral - Generaladvokat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og blev Kapelmester, først ved forsk. tyske
Smaascener, derefter fra 1868 ved Theater an
der Wien. I Wien, hvor han forblev til sin Død,
gjorde G. sig bekendt som Komponist af en
Rk. Operetter, af hvilke mange opnaaede
megen Folkeyndest og opførtes uden for Wien;
bekendtest er »Der Seekadet« (1876). G., der
endvidere har komponeret Mandskor og Sange
(særlig i humoristisk Genre), har ogsaa leveret
Tekstbøger til sine Kolleger Johan Strauss,
Suppé og Millöcker, ligesom en af hans
Operetter er skrevet i Forening med Flotow.
W. B.
Genée [∫ə’ne.], Rudolf, tysk Dramaturg
og Litteraturhistoriker (1824—1916), lærte først
Xylografi, men opgav denne Kunst for den
litterære Livsbane. Efter i nogle Aar at have
været Redaktør af »Koburger Zeitung«, bosatte
han sig 1865 i Dresden, men vendte ved Slutn. af
det flg. Tiaar tilbage til sin Fødeby Berlin, hvor
han virkede som Docent ved Viktoria-Lyceum.
Allerede tidlig havde han som
Shakespeare-Oplæser vundet sig et Navn over hele
Tyskland. Til Shakespeare og hans Digtning
knyttede han i øvrigt sit Navn ved sine Bøger:
»Geschichte der Shakespeareschen Dramen in
Deutschland« (1868) og »Shakespeare, sein
Leben und seine Werke« (1871). For øvrigt har
han i en Rk. dramaturgiske og kritiske
Værker givet værdifulde Bidrag til tysk
Teaterhistorie: »Hundert Jahre des kgl. Schauspiels
in Berlin« (1886), »Ifflands
Berliner-Theaterleitung 1796—1814« (1896) og flere andre. Han
har desuden forfattet originale Lystspil og
foretaget ikke faa Bearbejdelser samt udg.
Heinrich v. Kleist’s Værker. 1897 offentliggjorde G.
siue Erindringer i »Zeiten und Menschen«, som
han i en Art Dagbogsform fortsatte Aaret før
sin Død.
C. B-s.
Genelli [dзe’næl.i], 1) Bonaventura, tysk
Tegner og Maler, f. 1798 i Berlin, d. 13. Novbr
1868 i Weimar. G. tilhørte en bekendt
Kunstnerfamilie; Bedstefaderen, en Italiener, der var
Kunstvæver i Kbhvn, blev kaldet herfra til
Berlin; Faderen, Janus G. (f. i Kbhvn 1771, d.
1812), Farbroderen, Arkitekten og
Kunstskribenten H. Chr. G. (d. 1823) og senere Berlins
Akademi uddannede ham. I Rom (hertil 1820)
levede han et fuldblodigt Kunstnerliv, stærkt
optaget af Carstens’ antikiserende Retning og
af Michelangelo’s og Rafael’s Kunst, udførte,
med suveræn Foragt for det pekuniære
Udbytte, forsk. Udkast (1829 Akvar. »Samson og
Dalila«) samt en Del aandrige, saftige
Karikaturer og tog 1832 til Leipzig for at udsmykke
det Härtel’ske Hus, et Foretagende, der
strandede paa Halvvejen. 1836—59 levede han i
München, lidet paaagtet, ofte yderlig forarmet,
for stolt til at ville bøje sit Kunstnersyn ind
under den herskende Smag; skabte her talrige
Tegninger og Akvareller, de senere saa
berømte Cyklus’er: »En Ødelands Liv« (18 Bl.,
1840), »En Heks Liv« (10 Bl., 1842—43),
»Omrids til Homer« (1844), »Omrids til Dantes Div.
Comm.« (1847—52), disse som meget andet
senere gengivne i Stik, nogle af ham selv, eller
Litografi (»Satura« [Leipzig 1871]). Mæcenen
Grev Schack bragte ham atter økonomisk paa
Fode; for ham udførte han her og i Weimar
(kaldet hertil 1860 af Storhertugen) adskillige
Malerier, delvis efter Udkastene til Härtel: den
ypperlige Akvarel »Ezechiels Syn«, »Europas
Rov«, »Herakles Musagetes og Omfale«,
»Lykurgos-Slaget«, det berømte »Teaterforhæng«
etc. G.’s af klassisk Form og Idéverden
optagne Kunst virker mere gennem Form end
Farve og mere gennem skønne, bløde og fine,
lidt maniererede Omridslinier end ved sikker
Formgivning; han er ligegyldig for det tekn.,
forsømmer et flittigt Naturstudium, hans Typer
er monotone (brugte stadig sig selv som Model),
men hans Kunst er egen, grandios med dens
fantasifulde Komposition, digteriske Kraft og
Skønhedsfølelse (se hans mange Tegninger;
hen ved 300 i Wiens Akademi). Hans
Billedcyklus »Das Leben eines Künstlers« (24 Komp.,
kobberstukne) er en Slags Selvbiografi. (Litt.:
Hans Marshall, »B. G.« [Leipzig 1912]).
2) Camillo, f. 30. Marts 1840, d. 19. Jan.
1867 i Weimar, ovenn.’s Søn og Elev, uddannet
paa Münchens Akademi og i Wien (Rahl),
virkede ogsaa særlig som Illustrator.
A. Hk.
Genepi-Urter, se Genip-Urter.
General er Betegnelsen for den højeste
Officersklasse. Opr. forekom G. kun i den fr. Hær
og i Sammensætninger, saaledes Capitaine G.,
Colonel G. o. s. v. Først i 16. Aarh. i Frankrig
og senere i andre Stater anvendtes Betegnelsen
G. paa den Højestkommanderende, idet man
ved G. vilde angive, at han ikke
kommanderede en enkelt Troppeafdeling ell. et enkelt
Vaaben, men udøvede Indflydelse paa hele
Hæren i Alm. Efterhaanden som
Hærorganisationen udviklede sig, indførte man forsk.
Generalsgrader. Undertiden benævnes den
Højestbefalende for hele Hæren G. en chef. I den danske
Hær findes 3 Generalsgrader,
Generalløjtnant, Generalmajor og G. Denne sidste
Grad kan tildeles en af Officererne af
Generalklassen. Den gives endvidere til fyrstelige
Personer, idet de udnævnes til G. i Hæren.
B. P. B.
Generaladjutant kaldes en i Adjutantstiiling
hos Fyrster ansat General. Tidligere var det i
Danmark den General, der stod i Spidsen for
Kongens Adjutantstab, og som i Enevældens
Tid havde en vigtig Post i Hærens Bestyrelse.
B. P. B.
Generaladmiral (Søv.), en ældre
Betegnelse for den Øverstkommanderende over den
danske Flaade. Under G. stod en G.-Løjtnant
(se Admiral).
H. E.
Generaladvokat (avocat general) er i
Frankrig Benævnelsen for de Embedsmænd, som
ved Kassationsretten og Appelretterne er ansatte
umiddelbart under den til hver af disse
Retter knyttede Generalprokurør (procureur
général) som Medhjælpere og Stedfortrædere for
denne. Generalprokurøren, G. og det øvrige
under disse ansatte Personale udgør le
ministère public ell. le parquet ved vedk. Ret os
har at varetage det Offentliges Interesser
under de ved Retten verserende Sager, først og
fremmest ved at udøve Anklagemyndigheden i
Straffesager, men ved Siden heraf ogsaa paa
anden Maade, hvorhos de har fl. rent
administrative Forretninger. G. har særlig at plædere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
