Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fuente de Cantos - Fuente del Maëstre - Fuente Ovejuna - Fuenterrabbia - Fuentes, Don Pedro Henriquez de Azevedo de - Fuentesauco - Fuertaventura - Fufius - Fufluns - Fuga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligger 98 km SØ. f. Badajoz, 570 m
o. H. i en frugtbar Egn ved Foden af den
nordligste Kæde af Sierra Morena og ved Vejen
fra Badajoz til Sevilla. (1900) 8500 Indb. F. har
Kobberminer og er bekendt som Maleren
Zurbaran’s Fødested.
H. P. S.
Fuente del Maëstre [’fuæntæ-ðæl-ma’æstræ],
By i det sydvestlige Spanien, Prov. Badajoz
(Estremadura), ligger 12 km NNV. f. Zafra i
en frugtbar, bakket Egn nær ved Floden
Guedalajira. (1900) 7000 Indb.
H. P. S.
Fuente Ovejuna [’fuæntæ-åvæ’кuna], By i
det sydlige Spanien, Prov. Cordoba
(Andalusien), ligger 88 km NV. f. Cordoba paa en
Højslette i den nordlige Del af Sierra Morena.
(1900) 11800 Indb. F. O., der ogsaa kaldes
F. Abejuna, er bekendt for sin Biavl.
H. P. S.
Fuenterrabbia [fuæntæra’bia], bask.
Ondarrabia, fr. Fontarabic, lat. Fons rapidus, By
i det nordlige Spanien, Prov. Guipuzcoa
(baskiske Prov.), ligger 16 km ØNØ. f. San
Sebastian ved venstre Bred af Bidassoa, ikke
langt fra den fr. Grænse, hvor den lille By
Hendaye ligger. (1900) 4350 Indb. F., der er
en gammeldags bygget By, har et Slot, der nu
er Kaserne, en Havn og Søbade i Forstaden
Magdalena. Tidligere har F. haft Bet. som
Grænsefæstning, og den har spillet en Rolle i
fl. fr.-sp. Krige.
H. P. S.
Fuentes [fuæntæs], Don Pedro Henriquez
de Azevedo de, Greve og sp. Feltherre,
f. i Valladolid 1560, d. 1643. Han tjente i Alba’s
Armé under Felttoget i Portugal 1580 og førte
1589 med Hæder Overkommandoen over de sp.
Hære i dette Land. 1594—96 var han Generalguvernør
i Nederlandene og nogle Aar senere i
Milano; han styrede disse Lande med
Jernhaand og var derfor i høj Grad frygtet og
hadet. Skønt en haard og barsk Soldat var F. dog
en snu Diplomat, navnlig naar det gjaldt at
skade Frankrig, som han nærede et glødende
Had til; det var saaledes navnlig F., som 1599
drog Hertugen af Savojen ind i Liguen mod
Frankrig, og som forledte Marskallen af Biron
til Revolte mod Henrik IV, hvad der kostede
Biron Hovedet. Da Krigen 1635 udbrød mellem
Spanien og Frankrig, kommanderede F. det
berømte sp. Infanteri; det led ved Rocroi et
Knæk, som det aldrig forvandt; den 83-aarige
værkbrudne F. kommanderede, baaret paa en
Feltseng, midt i Kugleregnen og fandt Døden
i Slaget.
(F. J. M.). J. L.
Fuentesauco [fuæntæ’saukå], By i det vestlige
Spanien, Prov. Zamora, ligger 40 km SØ. f.
Zamora, 836 m o. H. og er et vigtigt
Vejknudepunkt. (1900) 4000 Indb.
H. P. S.
Fuertaventura [fuærtavæn’tura], den
sydøstligste af de Canariske Øer, er ved det 11
km brede La Bocaina-Stræde skilt fra
Lanzarote og ligger kun 100 km fra Kap Luby paa
den afrikanske Kyst. Arealet er 1722 km2 og
Indbyggerantallet (1913) 12000. Ved en smal,
kun 100 m høj sandet Tange er Øen delt i en
større nordlig og en mindre sydlig Del, paa
hvilken sidste Øens Kulminationspunkt, Monte
Jarsia, hæver sig til 844 m. Ligesom de øvrige
Canarerer F. udpræget vulkansk og bestaar
væsentligst af Lavamasser (Diabas), den er
meget vandfattig og i det hele temmelig
ufrugtbar, ligesom Skov fuldstændig mangler.
Kvægavl (Kameler, Geder og Faar) er Beboernes
vigtigste Næringsvej, og kun i Nærheden af
Byerne finder man enkelte Figen-, Oliven- og
Mandelplantninger, i den senere Tid drives dog
ogsaa en Del Cochenilleavl. Beboerne, der er
Spaniere, bor samlede i Smaabyer, og de 3
største, Oliva, Santa Maria de
Betancuria, hvor Viceguvernøren bor, og
Puerta de Cabras, har tilsammen alene
de 2/3 af hele Øens Indbyggerantal. Det bedste
Anløbssted er Puerta de Cabras.
C. A.
Fufius, fulde Navn Quintus F. Calenus,
støttede som Almuetribun 61 f. Kr. Clodius, da
han var anklaget for at have krænket Festen
for Bona Dea. Som Prætor (59) understøttede
han Cæsar, som da var Konsul, og blev 51 hans.
Legat i Gallien. I Borgerkrigen hjalp han
Cæsar med Troppetransporten til Grækenland, mera
mistede største Delen af sin Flaade. Da Cæsar
efter Slaget ved Farsalos gik til Ægypten,
forvaltede F. Grækenland for ham og blev Konsul
de sidste Maaneder af 47. Efter Cæsar’s Mord
støttede han Antonius, blev 41 Statholder i
Gallien, men døde 40, da han vilde ile Antonius
til Hjælp i den perusinske Krig.
H. H. R.
Fufluns, det etruriske Navn paa Dionysos.
Fuga (lat. og ital.; fr. fugue, tysk Fuge), den
højeste Udvikling af den absolut-musikalske,
polyfone Musikform, i hvilken de enkelte
Stemmers Selvstændighed og Ligeberettigelse
gennemføres til det yderste, idet det samme Tema
indtræder afvekslende og periodisk i de forsk.
Stemmer. Dette Tema, Subjectet ell. Dux
(Føreren), der maa være melodisk prægnant og
karakteristisk, fremtræder først i een Stemme,
optages derefter af en anden i Dominanttonearten,
og kaldes her Comes, Riposta
(Ledsageren, Svaret). Er Comes en nøjagtig Gentagelse
af Dux, Interval for Interval, kaldes F. real;
er den derimod, for ikke at vige for meget ud
af Tonarten, modificeret noget, kaldes F. tonal.
Den første Stemme fortsættes imidlertid,
medens anden Stemme fremfører Comes, med det
saakaldte Contrasubject (Modsætning,
Modharmoni), der altsaa rytmisk og melodisk
kontrapunkterende ledsager Comes. Er F. mere end
tostemmig, bringer den tredie Stemme igen Dux,
den fjerde Comes o. s. v., medens de andre
Stemmer vedblivende kontrapunkterer til disse.
Mellemspillene mellem Temaets særskilte
Fremtræden kan udvikles enten af Motiver af selve
Temaet (streng F., f. obligata), ell. grundes paa
ny Motiver (fri F., f. libero). Er Temaet
optraadt gennem alle Stemmer, er F.’s første
Gennemføring (exposition) afsluttet. Saa
foretages ny Gennemføringer, ved hvilke de mest
kunstige Former af Imitation kommer til
Anvendelse, saasom Temaets Omvending, dets
rytmiske Forstørrelse ell. Formindskelse, dets
Indtræden paa andre Taktdele (per arsin et thesin),
og sluttelig en Stretta (»Engführung«), ved
hvilken Comes indtræder, før Dux er afsluttet, og
saaledes danner en Kanon med denne,
hvorefter F. i Reglen slutter, idet alle Stemmerne
forener sig til en længere Kadence over et
Orgelpunkt. En F. med to Temaer kaldes en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
