Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 116 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fuchsia - Fuchsin - Fuchsit - Fucini, Renato - Fucino, Lago - Fuckel, Leopold - Fucus - Fuego - Fuen - Fuencaliente - Fuenmayor, Baltasar de - Fuente Alamo - Fuente de Cantos

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

omplantes de i et Skift større Potter, og dette
gentages, indtil der sidste Gang gives Potter
af 21 cm’s Diameter. De holdes stadig paa rask
Undervarme, og naar de bliver for store til at
staa i Varmebænken, anbringes de i
Blomsterbakken. Luften holdes fugtig, og i stærkt
Solskin skygges. Sprøjtning og Overvanding maa
ikke forsømmes, dog maa Sprøjtningen
indstilles, naar Blomstringen begynder, da Blomsterne
ellers let bliver plettede. Samtidig gives der
noget rigeligere Luft og mindre Skygge, da
Planterne derved faar en bedre Form og
Blomstringen bliver rigere. Man vander med
flydende Gødning een Gang ugentlig, saa længe
Blomstringen varer. Efter Afblomstringen mindsker

Hængefuchsia (Trailing Queen).

man med Vandingen, som helt ophører, naar
Planterne har tabt omtr. alle Bladene. De
overvintres paa et frostfrit Sted i en tør Kælder
ell. et Bagskur. Foruden til Pottekultur egner
enkelte haardføre F. som F. gracilis, F.
Riccartonii og paa gunstige Steder
Dannebrogsfuchsien sig til Dyrkning paa Friland, hvor de
kan anbringes i Bede ell. benyttes som
Hækplanter. Disse formeres ved træagtige
Stiklinger af c. 15—20 cm’s Længde. Om Efteraaret,
naar Toppen skæres af, vælger man de kraftigste
og mest velmodne Skud til Stiklinger. Disse
skæres til med et skraat Snit ved den øvre
Ende og forneden med et vandret Snit lige
under en Knop, derefter bindes de sammen i
Bundter og overvintres indslaaede i Jord i en
tør Kælder. Om Foraaret stikkes de paa Bede
med 20—25 cm mellem Stiklinger, og de sættes
saa dybt, at kun 3—5 cm rager op over Jorden.
Om Efteraaret skæres Skuddene af, og
Bedet dækkes med 50 cm tykt Lag af Blade
e. l. Det paafølgende Foraar graves Planterne
op og anbringes paa Blivestedet.
L. H.

Fuchsin [fok’si´n], se Tjærefarvestoffer.

Fuchsit [fok-], se Glimmer.

Fucini [fu’t∫ini], Renato, ital. Forf., f. i
Monterotondo (i Toscana) 8. Apr. 1843. Han er
bedst kendt under Pseudonym Neri
Tanfucio. Som ung lagde han sig efter
Landvæsen og Landbygningskunst, og han har
efterhaanden haft forsk. Embeder, mest ved
Undervisningsvæsenet og navnlig i Firenze. F. er
ikke nogen frugtbar Forf., men er blevet
meget yndet, dels for sit ubestridelige Talent, dels
fordi De Amicis har taget sig af ham lige over
for Læseverdenen. Hans 100 satiriske Sonetter
i pisansk Dialekt (1870) er blevne sammenstillede
med Belli’s rom. (Giusti er ellers hans
nærmeste Forbillede, men F. naar ham ikke);
de er optrykte i hans Poesie (1882 og siden
oftere) sammen med nogle Digte i Rigssproget.
Desuden den livlige og fornøjelige lille Bog
Napoli a occhio nudo, nogle vellykkede
Folkelivsbilleder med Titlen Le veglie di Neri, paesi
e figure della Campagna toscana, som er komne
i fl. Udg. (tidligst 1883) og All’aria aperta
(1897).
(E. G.). E. M-r.

Fucino, Lago [fu’t∫ino-], se Celano.

Fuckel [’fuk_əl], Leopold, f. 1821, d. 1876,
Apoteker i Oestrich i Rheingau; navnlig
bekendt som Svampekender; hans vigtigste
Arbejde er: Symbolæ mycologicæ (1869—70).

Fucus, se Alger (Tavlen).

Fuego [’f_uæg_å] (Volcano de F.), virksom
Vulkan i den mellemamerikanske Republik
Guatemala, 3835 m. F. har, ligesom den
østlige Vulkan Agua, haft fl. ødelæggende Udbrud
i hist. Tid. 1773 ødelagde F. saaledes Byen
Antigua Guatemala.
G. Ht.

Fuen [f_uæn] ell. Fuente (Ft. Fuentes),
d. s. s. Kilde, første Del af mange
sammensatte sp. Stednavne.

Fuencaliente [f_uænka’l_iænt_æ] (ɔ: varm Kilde),
By i det mellemste Spanien, Prov. Ciudad-Real
(Ny-Kastilien) ligger 63 km SØ. f. Almadén,
amfiteatralsk paa Sierra Madronas Klipper.
(1900) 2260 Indb. F. har varme Jernkilder og
er et besøgt Badested.
H. P. S.

Fuenmayor [f_uænma’jår], Baltasar de,
sp. Diplomat. F. blev sp. Gesandt i Danmark
1673 og opholdt sig her i de Aar, da Griffenfeld’s
Magt stod paa det højeste. Han mente,
at denne ikke holdt ærlig fast ved Forbundet
med Spanien og Østerrig, men spillede under
Dække med Frankrig. F. modarbejdede ham
derfor ved enhver Lejlighed og bidrog meget
til hans Fald 1676. Aaret efter blev F.
Ambassadør i Venedig. (Litt.: Knud Fabricius,
»Griffenfeld og F.« i »Hist. Tidsskr.«, 8. Rk. II).
J. L.

Fuente Alamo [’f_uænt^æ-alamå], By i det
sydøstlige Spanien, Prov. Murcia, ligger 18 km
NV. f. Carthagena. (1900) 9970 Indb. F. A. var
tidligere en betydeligere By end nu.
H. P. S.

Fuente de Cantos [f_uæntæ-ð_æ-’kant_ås], By
i det sydvestlige Spanien, Prov. Badajoz (Estremadura),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>