Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friesland - Friesz, Emile Othon - frie Teatre - Frietzcky, Claes de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Utilfredshed er alm. i Landbefolkningen.
Hovedstaden Leeuwarden har store
Kvægmarkeder og Handel med Smør og Huder.
G. Ht.
Friesz [fri.s], Emile Othon, fr. Maler,
f. i le Havre 1879. Han blev Elev af École de
Beaux-Arts i Paris og af L. Bonnat, sluttede sig
hurtig til Impressionismen, men gik, under
Indflydelse fra Cézanne’s og Matisse’s Kunst, over
til Ekspressionismen, debuterede paa Société
d’artistes français’ Salon 1900 med »Søndag i
Bretagne« m. v., men gik efter 1903 over til
Indépendants og Salon d’automne. F. er en af
Førerne for den ekspressionistiske Kunst, ofte
vanskelig tilgængelig for tilvant Syn, men stærkt
beundret af den ny Kunsts Tilhængere for dens
faste dekorative Farveholdning og den
omhyggelige Gennemførelse af Farvemotivet i
Billederne, især Landskaberne og Marinerne.
Prøver paa hans Kunst har ret jævnlig været at se
i Danmark, saaledes paa den fr. Udstilling 1914
(det lille fortræffelige »Sædemanden«) og paa
Efteraarsudstillingen 1916 (en Række Arbejder:
»Hulvejen« [1913], »Moderkærlighed« [1914] m.
v., tilhørende Ingeniør Rump).
A. Hk.
frie Teatre er Fællesbetegnelsen for en Rk.
dram. Foreninger, der har stillet sig den
Opgave i Ly af Foreningsretten at bringe til
Opførelse dram. Arbejder, som de egl. Teatre
afviser enten af Frygt for Politicensuren ell. af
Hensyn til Publikums Smag. Det første f. T. af
denne Art grundedes i Paris af André
Antoine, og 30. Marts 1837 gav Foreningen
Théâtre-libre’s Dilettanttrup sin første Forestilling
i en Sal i Montmartre; Foreningen voksede sig
snart større, og allerede om Efteraaret kunde
den afholde sine Forestillinger paa et rigtigt
Teater. Antoine’s Foretagende fandt snart
Efterlignere baade i Paris og uden for Frankrig; bl.
de parisiske f. T., der stiftedes i kunstnerisk
Opposition til Théâtre-libre, kan særlig nævnes
den symbolistiske Litteraturretnings
Théâtre-de-l’Œuvre under Direktion af Lugné-Poë;
det har opført ikke faa skandinaviske Stykker,
særlig af Henrik Ibsen, og foretog Efteraaret
1894 en Turné i Skandinavien. Den f. T.-Bevægelse
bredte sig fra Paris til Tyskland, hvor en
Kreds af Forf. og Kunstvenner i Berlin
Efteraaret 1889 stiftede Foreningen »Freie Bühne«,
hvis Forestillinger lededes af Otto Brahm;
som i Paris dannede der sig i Berlin snart
Konkurrenter til Moderforeningen, først 1890
»Deutsche Bühne«, der indskrænkede sin
Opgave til at bringe kun Nyheder af tyske Forf.
paa det moderne-realistiske og historisk-realistiske
Omraade, derpaa endnu s. A. »Freie
Volksbühne«, hvis Tendens var mere socialistisk
end kunstfornyende, og senere, 1892, »Neue
freie Volksbühne« som Modtræk fra de
uafhængige Socialisters Lejr. Fra Berlin udgik
Bevægelsen til andre tyske Byer, bl. a. til München
(Maj 1891) og Wien (Juni 1891).
Allerede før den f. T.-Bølge naaede Berlin,
havde Antoine fundet en nordisk Efterligner i
den sv. Forf. August Strindberg;
denne, der paa denne Tid boede i Kbhvn’s Nærhed,
udkastede Planen til et »Forsøgsteater«, men da
dettes Forestillinger skulde gives i fuld
Offentlighed, stødte Foretagendet straks paa
uovervindelige Hindringer fra Politicensurens Side:
Strindberg’s Sørgespil, »Frøken Julie«, maatte
tages af Programmet, og den første Forestilling,
der gaves paa Dagmarteatret 9. Marts 1889,
præsenterede 3 mindre karakteristiske Stykker,
alle af Strindberg; en Uges Tid efter — 14.
Marts — gaves »Frøken Julie« paa en
Lejlighedsscene i den frisindede akademiske
Forening, »Studentersamfundet«’s Sal i
Badstuestræde. Hermed ophørte det Strindberg’ske
Forsøgsteaters Virksomhed; 2 Aar efter optoges
Tanken om et f. T. af Medlemmer inden for
»Studentersamfundet«, og paa én Generalforsamling
11. Febr 1891 vedtoges det at oprette
»Studentersamfundets f. T.«, hvis Formaal
skulde være at give »Forestillinger af litterær
Interesse«; 25. Apr. 1891 gav Foreningen, der
vandt stærk Tilslutning fra Publikums Side og
mødte stor Villighed hos Skuespillerne — det
danske f. T. arbejdede i Modsætning til
Antoine’s Théâtre-libre med Skuespillere baade
fra det kgl. Teater og fra Privatteatrene — sin
første Forestilling: »Enkemænd« af G. Esmann
og Thérèse Raquin af Emile Zola. Foreningen,
i hvis Bestyrelse først Forf. Peter Nansen og
efter ham Forf. Erik Skram var den ledende,
havde alle Haande Vanskeligheder at overvinde,
og Jan. 1894, et Par Dage forinden denne Sæsons
første Forestilling, nedlagde Kbhvns Politi
Paastand paa, at Foreningens Repertoire forinden
Opførelsen skulde godkendes af Privatteatrenes
Censor; det lykkedes Bestyrelsen at faa
Tilladelse til at give den annoncerede
Forestilling, »Kvinder« af Karl Larsen og »Balkonen«
af Gunnar Heiberg, uden Censurering mod at
forpligte sig til for Fremtiden at indhente
Censors Votum. »Studentersamfundets f. T.«
fortsatte endnu sin Virksomhed med Opførelsen
af Karl Gjellerup’s »Hans Ekscellence« og af
Peter Nansen’s »Judiths Ægteskab«, der 1897
blev dets sidste Forestilling. Det socialdemokratiske
»Kbhvn’s f. T.« og dets Forgænger
»Arbejdernes f. T.« har sat sig mere
folkeoplysende end kunstneriske Maal og er 1918 ophørt.
(A. A.). C. B-s.
Frietzcky [’fri.tsky], Claes de, sv. Politiker,
f. 25. Jan. 1727, d. 9. Oktbr 1803. F.
nedstammede fra en bøhmisk Slægt, der under
Trediveaarskrigen traadte i sv. Tjeneste og senere blev
optaget i den sv. Adelsstand. I sin tidlige
Ungdom havde han Ansættelse ved Landskancelliet
i Örebro, men forlod snart Embedsbanen og
helligede sig til industriel Virksomhed; fra og med
1754 var han Disponent ved et Jernværk i
Värmland. 1760 begynder hans Deltagelse i det
parlamentariske Liv. Han var ivrig »Hue«, var
1765 med i Banko-Deputationen og var s. A.
virksom ved Indførelsen af Trykkefrihed og
udvidet Næringsfrihed. Han deltog allerede
1769—70 kraftig i Huernes Forsvar mod det
sejrende Hatteparti. Da Huerne paa Rigsdagen
1771—72 atter kom til Magten, var han en af
deres ledende Mænd, men indtog i Striden
mellem Stænderne om Standsprivilegierne en
mæglende Holdning. Ved Revolutionen 1772 spillede
han aldeles ingen Rolle. Under Gustaf III’s
Regering var F. en af de første i Oppositionen.
1786 var han den egl. Leder for Landadelen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
