Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Formynderregering - Formynderskab - Formæstetik - Formørkelse - fornagle - Fornaldarsagaer - Fornander, Andreas - Fornarina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tre ell. fem. Iflg. den danske Grl. § 8 skal der
ved Lov fastsættes Bestemmelser om
Regeringens Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed,
og en saadan Lov er givet under 11. Febr 1871.
Derefter skal der altid indsættes en
Rigsforstander til at føre Regeringen; hertil kan
vælges en myndig og til Tronen arveberettiget
Prins ell. en fuldmyndig Mand, der har
Indfødsret, hvorhos han altid skal høre til den
evangelisk-lutherske Kirke. Var det før
Kongens Død forudset, at Tronfølgeren ved
Tronskiftet vilde være umyndig, kan Kongen selv
med Rigsdagens Samtykke træffe Valget. I alle
andre Tilfælde træffes dette af den forenede
Rigsdag. Rigsforstanderen har den samme
forfatningsmæssige Myndighed som Kongen og
nyder samme Ansvarsfrihed som denne, idet
Ansvaret for Regeringens Førelse alene paahviler
Ministrene. Om hvem, der som Formynder skal
lede den umyndige Konges personlige
Opdragelse, findes der ikke nu Regler i Grl.; jfr
derimod Grl. 5. Juni 1849 § 11, hvorefter det
tilkom Kongen at anordne et Formynderskab
for sin umyndige Efterfølger; men det maa
sikkert nu tilkomme Rigsforstanderen at udnævne
Formynderen, hvis ikke andet er bestemt ved
Lov.
K. B.
Formynderskab (jur.), se Værgemaal
og Kuratel.
Formæstetik, se Formskønhed og
Æstetik.
Formørkelse (eclipsis) kaldes i Astronomien
hvert Fænomen, hvorved et Himmellegeme en
Tid helt ell. delvis bliver usynlig for Iagttageren
paa Jorden. I snævrere Bet. regnes til F. kun
Maane- og Solformørkelse, i videre Bet. ogsaa
Bedækning og Gennemgange (Passager).
J. Fr. S.
fornagle (en Kanon) brugtes i
Forladekanonernes Tid, naar man vilde gøre Kanonen
momentant ubrugelig. Til Fornaglingen af Skyts
brugtes Fornaglingssøm, Søm med nedhuggede
Takker i Kanterne, der forhindrer
Udtrækningen, naar Sømmet er drevet ned i Fænghullet,
ell. Søm med Skruegænger, som, idet de med
Magt skrues ned, skærer sig ind i Fænghullet.
Ved Bagladeskyts gør man Kanonen ubrugelig
ved at fjerne Baglademekanismen ell. enkelte
Dele af denne.
H. H.
Fornaldarsagaer, isl. Fornaldarsögur;
Navnet, egl. Oldtidsfortællinger, betegner Sagaer
ell. sagamæssige Fremstillinger af i nordisk
Forstand forhistoriske Personers Liv og
Bedrifter; fl. af de omhandlede Personer kan være
og er vistnok halvhistoriske, de fleste ganske
uhistoriske. Ved Siden af de virkelig
historiske Traditioner og Minder om Tiden efter 800,
der ved Aar 1100 var saa levende paa Island,
havde man en Del meget afblegede og
brudstykkeagtige Minder om historiske Personer og
Begivenheder fra Tiden før 800. Disse
Sagnminder blev nu, sammen med de historiske
Traditioner, samlede til sagamæssige Helheder,
til Sagaer, der vistnok dengang betragtedes
som virkelig Historie. Første Gang, vi møder
dem omtalte i Litteraturen, er c. 1119, da
Præsten Ingemund til Reykjaholt ved et
Bryllupsgilde fortalte Sagaen om Hromund Gripssön
med de dertil hørende Episoder; der tilføjes,
at han selv havde digtet et Kvad, der
ledsagede Sagaen. Indholdet berørte Helge- og
Valkyriesagnet i Eddadigtene. Af de mange til
denne Sagaklasse henregnede Sagaer er ingen
i sin nuv. Form ældre end fra 13. Aarh.; de
fleste er endnu yngre, fra 14. og 15. Aarh., og
de haves i Reglen i yngre og mindre gode
Haandskrifter. De er i Form indrettede efter
de historiske Sagaer, ogsaa deri, at der i mange
er indlagt Vers og Digte, der er lagte an paa
at skuffe ɔ: navnlig m. H. t. deres metriske
Form at se saa gammeldags ud som muligt.
Intet af disse Digte er dog ældre end fra 12.
Aarh. — Om alle disse Sagaer gælder det, at
deres Personer og Begivenheder er sete gennem
den fri Fantasis og den utøjlede, ikke altid
smagfulde Digterevnes Forstørrelsesglas. Der
er i dem fuldt op af overnaturlige Væsener,
Trolde, Uvætter, Troldfolk og Fabeldyr, som
Hovedpersonerne i Reglen har at kæmpe med;
disse maa da være i Besiddelse af tilsvarende
overnaturlige Evner og Kræfter. Men de
enkelte Personer er ikke individuelt udprægede,
de er ensartede, Handlingerne ligesaa. Samme
Præg bærer Stilen; den er ensformig,
efterklassisk og ofte svulstig; der er fuldt af
stereotype Vendinger og Udtryk. Uædle Scener og
uhøvisk Tale undgaas ikke som i de virkelig
historiske Sagaer. — Vigtigt er det, at
Skuepladsen for Begivenhederne i Reglen er de
nordiske Lande, særlig den skandinaviske
Halvø og Østersøens østlige Kyster (Østerleden).
Deres Bet. er i det hele særlig folkloristisk.
Alle disse Sagaer findes samlede i det kgl. nord.
Oldskriftselskabs Udg.: »Fornaldarsögur
Norðrlanda« (I—III, Kbhvn 1829—30). De vigtigste
er: Rolv Krake’s Saga, Völsungesaga, Ragnar
Lodbrog’s Saga, Sagaen om Hervör og Heidrek,
Kong Half, Fridtjof (ligger til Grund for
Tegnér’s berømte Digt), Hromund Gripssön,
Örvar-Oddr, Herröd og Bose o. s. v. — Indholdet
af Sakse’s 9 første Bøger kan endvidere
henregnes til F., ligesom ogsaa Ynglingasaga af
Snorre m. m. (Litt.: Foruden
litteraturhistoriske Værker A. Olrik, »Kilderne til Sakse’s
Oldhistorie« I. — Overs. i Nord. Fortidssagaer
I—II).
F. J.
Fornander, Andreas, sv. Billedhugger,
f. 12. Decbr 1820 i Kalmar, d. 4. Novbr 1903.
F. blev 1845 Elev af Kunstakademiet, udstillede
første Gang 1848. Han har særlig modelleret
Dyr (ofte i Terrakotta). Mest bekendte Værker:
den store Løve til den skandinaviske
Industriudstilling 1866 (nu paa Eksercerpladsen ved
Tavastehus), »Hunde, der slaas«, »Dalkarl i Kamp
med en Ulv«. F. malede ogsaa Landskaber.
A. Hk.
Fornarina (ital.), »Bagerske«, den skønne
Bagerdatter, Rafael’s Elskede. Adskillige af
Rafael’s Kvindebilleder gaar under Navnet »F.«.
Den ægte F. findes i Pal. Barberini i Rom
(Gentagelser i Pal. Sciarra og Pal. Borghese,
sidste udført af Sassoferrato). Et andet
Mesterværk, der har gjort førstnævnte Billede Rangen
stridig som den rette F., er det berømte
Portræt fra 1512 i Tribunaen i Firenze’s Uffizi;
nu tilskrives det dog almindeligvis Seb. del
Piombo. Rafael’s Donna Velata i Pal. Pitti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
