Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - -- De nordiske Lande. - Fattori, Giovanni, ital. Maler og Raderer, (1825-1908)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Synderlige Resultater medførte denne Ordning
ikke, og Gustaf Adolf udkastede 1624 en stor
Plan til Centralisering af Pengemidlerne,
Oprettelse af Provinshospitaler og Vajsenhuse.
Stændernes Modstand førte imidtertid til, at
det hele Resultat blev et stort Vajsenhus i
Sthlm. Karl XI oprettede 1698 et Rasp- og
Spindehus i Sthlm for Betlere, sikrede
Fattigkasserne bestemte Afgifter ved Bryllupper o. l.
og befalede ethvert Skib, som befor
Vesterhavet, hvert fjerde Aar at medtage en
Fattigdreng som Skibsdreng. En Frd. 1734
indskærpede Kommunernes Pligt til Oprettelse af
Fattighuse ell. -stuer; men betydeligere Fremskridt
skete først 1788 og 1811, da det under Tvang
paalagdes ethvert ikke-understøttet
Kommunalmedlem at yde Bidrag til F. og forbødes
Kommunerne at udvise Arbejdsføre for at befri sig
for deres eventuelle Underhold. Et systematisk
F. fik Sverige trods fl. Tilløb først ved L. 13.
Juli 1853, der danner Grundlaget for den nu
gældende Fattiglov af 9. Juni 1871. Hertil har
senere sluttet sig en Række Tillæg.
Gældende Ret. F.’s Organer er paa
Landet Kommunalnämden, bestaaende af Præsten
samt mindst 3, højst 11 for 4 Aar af Vælgerne
udkaarede Medlemmer. Særlige
Fattigbestyrelser kan dog vælges efter lgn. Regler, dog at
ogsaa Kvinder kan vælges. I Byerne bestaar
altid særlige Fattigbestyrelser paa mindst 5
Medlemmer, Mænd ell. Kvinder, valgte enten
direkte af Vælgerne (i Byer under 3000 Indb.)
ell. af Stadsrepræsentanterne paa 4 Aar, i Sthlm
paa 2 Aar. Bestyrelsens Beslutninger udføres af
Magistraten, i Sthlm gennem Bestyrelsens
Formand. De større Byer er i Reglen inddelte i
Fattigdistrikter under særlige Forstandere, der
sorterer under Fattigbestyrelsen. Ogsaa
Landdistrikterne kan deles paa lgn. Maade. Tilsyn
føres af Kongens Befalingshavende og
Regeringen. Midlerne til F. indkommer som
Kommunens øvrige Indtægter efter Aarets Behov ved
Tillæg til de Beløb, som af Kommunen vil være
at udrede til Staten, af Formue, Indtægt og
Næring. Understøttelsesberettigede er Børn
under 15 Aar samt Arbejdsudygtige, for saa vidt
de savner egne Midler ell. Underhold ved
andre. Hjemsted erhverves, saa snart en Person
over 15 Aar er indflyttet og mandtalsskrevet i
en Kommune. Det Hjemsted, en Person har ved
sit 60. Aar, fortabes ikke. Foreløbig
Understøttelsespligt har Opholdskommunen, men Regres
haves til Hjemstedet i Løbet af en Maaned.
Begge Kommuner kan forlange Hjemsendelse,
naar Hjælpen er vedvarende og den
Trængendes Helbred ikke er til Hinder. De
Understøttede deles i de varig og de tilfældig
Forsørgede, de sidste er saadanne, hvis Trang skyldes
forbigaaende Aarsager. De første falder atter i
de fuldt og de delvis Understøttede, efter som de
selv kan fortjene noget ell. ikke. Hjælpen er
enten Ophold i Fattig- og Arbejdshuse,
Børnehjem, Anbringelse i Pleje, Lægd,
Hospitalsophold ell. Understøttelse i Hjemmet. Ved Siden
af det kommunale F. maa nævnes Statens,
medens derimod Amterne i Sverige intet har
med F. at gøre. Staten betaler 1) for hvervede
Soldater, Værftsarbejdere o. l.. som 1 Aar efter
Afskedigelsen trænger til Fattighjælp, naar det
skyldes Alderdom ell. Sygdom og Vanførhed,
paadraget i Tjenesten, samt for deres Hustruer
og Børn under 15 Aar, medens Manden er i
Tjenesten ell i 1 Aar efter hans Død i denne.
Nyder han selv Statens Hjælp efter
Afskedigelsen, har Hustru og Børn samme Ret i 1 Aar
efter denne. 2) for dem, hvis Hjemsted ej kan
udfindes. 3) for Hjælp til sv. arbejdsføre
Trængende i 14 Dage, efter at de af udenlandsk
Myndighed er afleverede til sv. Grænsested, uden
at have Hjemsted der. 4) for al Understøttelse,
ydet ikke naturaliserede Udlændinge. 5) for
Personer, som i mindst 5 Aar har opholdt sig
uden for deres Hjemsted uden at have
erhvervet noget Hjemsted, forudsat at
Forsørgelseskommunen er stærkt bebyrdet. 6) til trængende
Svenskes Underhold paa norske Hospitaler. 7)
til Landstrygeres Indsættelse i
Tvangsarbejdsanstalter og Hjemsendelse. 8) til Hjemsendelse af
andre løsladte Fanger. Hvad Forholdet til
Norge og Danmark angaar, henvises hertil. -
Enhver, som nyder fuld Forsørgelse, ell. hvis
Hustru og Børn nyder saadan, og enten selv
nyder nogen Hjælp ell. ved Letsindighed og
Ligegyldighed har foraarsaget sine Paarørendes
Trang, er undergivet Fattigbestyrelsens
Husbondret. Voksne Personer i Arbejdsanstalter o.
l. kan af Kongens Befalingshavende ikendes
Tvangsarbejdsstraf for Opsætsighed, Uorden m.
v.; Bestyrelsen udøver desuden Husbondret over
samtlige Lemmer med Ret til Revselse,
Formindskelse af Spiseportioner o. l. Betlere,
Landstrygere samt Personer, der lever paa en for
den alm. Orden og Sædelighed farlig Maade,
kan af Domstolene ikendes Tvangsarbejde indtil
1 Aar, i Gentagelsestilfælde i 3 Aar, og kommer
da i de 2 næste Aar under Politiopsyn, hvorfor
de ikke uden Politiets Tilladelse maa forlade
deres Hjemstavnsdistrikt. - (Af den store
Litt. fremhæves: Emminghaus, »Das
Armenwesen« [Berlin 1870]; Ratzinger
»Geschichte der kirchlichen Armenpflege«
[Freiburg 1884]; Aschrolt, »Das englische
Armenwesen« [Leipzig 1886]; Roscher,
»Armenpflege und Armenpolitik« [Stuttgart 1894];
Conrad, m. fl., »Handwörterbuch der
Staatswissenschaften«; Tourbie, »Dänisches
Armenrecht« [Berlin 1892]; »Tabelværk til Kbhvn’s
Statistik Nr 4« [Kbhvn 1879]; Blomberg,
»Den nordiska Förvaltningsrätten« [Kbhvn 1887
-89]; Vold, »Om Fattigforsørgelsens hist.
Udvikling« [Kria 1882]; Bø, »Om
Elberfeld-Systemet« [Kragerø 1893]; Ræder, »Forsørgelse
af Trængende efter dansk Ret« [Kbhvn 1892]).
A. Gl.
Fattori, Giovanni, ital. Maler og Raderer,
f. i Livorno 25. Oktbr 1825, d. 30. Aug. 1908 i
Firenze. Han studerede særlig i Firenze under
G. Bezzuoli og paa Akademiet. »Slaget ved
Magenta« (et Konkurrencearbejde 1881) gjorde
ham med eet Slag berømt. Fra nu af var han
først og fremmest Slag- og Militærmaleren;
energisk og lidenskabelig udtryksfuld indtil det
gruvækkende. Han arbejdede rask og meget,
med stærk Vægt paa Tegningen paa Farvens
Bekostning. Mange af F.’s Værker i Italiens
Mus., Selvportræt i Uffizi. Uden for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
