Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - -- De nordiske Lande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alderdomsunderstøttelse. Hvad de to sidstnævnte
angaar, bemærkes, at Adgangen til at opnaa
Alderdomsunderstøttelse ved en Række nyere
Love er betydelig lettet, medens »de Fattiges
Kasse« ved L. 4. Maj 1907 er afløst af
kommunale Hjælpekasser, hvis Opgave er at
støtte værdige Trængende, som ikke nyder
Fattighjælp; Kommunekassen kan yde frivillige
Bidrag til Hjælpekasserne og har da
Adgang til delvis Refusion af Statskassen. -
Med Hensyn til Betleri og Løsgængeri
gælder Reglerne i L. 3. Marts 1860. For Betleri,
samt for at udsende Børn o. a. til Husstanden
hørende i saadant Øjemed ell. ikke afholde
dem derfra, er Straffen Fængsel ell.
Tvangsarbejde. For Landstrygeri trods Politiets
Tilhold kan Straffen stige til det dobbelte.
Endvidere kan Politiet afæske enhver, der ikke
ved Formue, Næringsvej e. l. afgiver
Betryggelse for sit Underhold, Redegørelse for,
hvorledes han ernærer sig. Er hans Forklaring
ufyldestgørende, kan Tilhold om at søge lovligt
Erhverv gives ham, eventuelt anvises ham
Arbejde, paalægges ham en vis Mødepligt og i saa
Henseende gives ham fornødent Tilhold.
Overtrædelse af dette straffes som Løsgængeri.
Norge. Historisk. Norges offentlige F.
før Reformationen kan antages at have hvilet paa
samme Principper, som Graagaasen (fra 1118)
hjemlede for Island. Betleri og Almissegiven til
Betlere medførte Fredløshed.
Understøttelsespligtig var Slægten, Husbonden over for
Tyende. Den frændeløse, ikke arbejdsføre
Trængende skulde hjælpes ved at gaa paa Omgang
fra Gaard til Gaard (Lægd) ell. paa Sognets
Bekostning tinges i Underhold hos enkelte af dets
Medlemmer. Alle Fattigsager afgjordes paa
Tinge, her kunde ogsaa enkelte arbejdsudygtige
Trængende faa Tilladelse til at betle og
udrustes med Tegn. Opsyn med de Fattige havde
5 valgte Medlemmer, der tillige med Præsten
skulde formane Lediggængere til Arbejde,
fordele Lægdslemmerne til de Lægdspligtige og
uddele indkomne Gaver samt fra 1200
Fjerdedelen af Tienden til de Fattige. Dette fortrinlig
ordnede F., der havde sin Rod i ældgamle
Skikke og Vedtægter, var Genstand for alle
Fremmedes store Beundring (Adam af Bremen,
Launoi af Frankrig). Reformationen bortfejede den
gl. Fattigbestyrelse og inddrog Tienden,
hvorefter Betleriet i Norge som overalt begyndte at
antage foruroligende Former, og den flg. Tids
Love indeholder kraftige Bestemmelser
derimod. I Christian IV’s Kirkeordinans anordnes
tillige Fattigkommissioner, bestaaende af
Præsten, Lensmanden og frivillige Medhjælpere, der
skulde indsamle Bidrag, tillige paalagdes det
ved Festligheder at give de Fattige Gaver;
Fattigbøsser skulde findes i Kirkerne, paa
Toldboder, i Øl- og Vinhuse. 1741 indskærpes disse
Bestemmelser, og Kollektbøger indførtes, i
hvilke alle skulde tegne sig, undtagen paa Landet
Gaardbrugere, hvem Lægd paahvilede, saaledes
som det var indskærpet og normeret i Christian
V’s norske Lov. Arbejdsføre Betlere skulde
sættes i Tugthuset. Ledige Arbejdere kunde
finde Arbejde i Byerne i særlig oprettede
Arbejdshuse. Børn under 8 Aar skulde
sættes i Pleje hos Beboerne. 1786 indførtes en
Slags Fattigskat, idet de, som ikke godvillig
tegnede sig i Kollektbøgerne for passende
Bidrag, af Fattigkommissionen med højere
Autorisation kunde ansættes til aarlige Bidrag, dog
ikke over 10 Rdl. aarlig. Hermed forsvandt
efterhaanden Kollektbøgerne, idet
Fattigkommissionen udlignede det hele Beløb, som aarlig
tiltrængtes, in natura ell. i Penge. I øvrigt var
Reglerne forsk. i Stifterne, ja inden for samme
Stift i de enkelte Kommuner, og først 1845
udkom en for hele Landet fælles Fattiglov. Heri
udtaltes, at enhver Trængende har Ret til
Forsørgelse, Hjemstedsreglerne præciseredes, og
Fattigkommissionerne omorganiseredes. Denne
Lov bragte imidlertid Udgifterne til at stige
kolossalt og revideredes derpaa, hvorefter
Fattiglovene af 6. Juni 1863 for Købstæderne og
Landet udkom, iflg. hvilke Retten til
Understøttelse bortfaldt og det Offentliges
Forsørgelsespligt begrænsedes stærkt.
Gældende Ret. Den nu gældende L. er
af 19. Maj 1900. Denne Lov er i Modsætning til
de tidligere Love en Fælleslov for By og Land.
Enhver Kommune skal iflg. L. af 1900 have sit
særskilte F.; der er saaledes ikke længere
Adgang til at dele et Herred i fl. Fattigdistrikter.
Hjemstavnsbaandets Stramhed er løsnet ved fl.
Undtagelser fra Reglen om, at enhver
Understøttelse skal virke afbrydende paa Hævd af
Hjemstavn, ved Ophævelse af Bestemmelsen om
Hævdens Afbrydelse ved Betleri samt ved forsk.
andre Bestemmelser, bl. a. om, at
Hjemstavnsretten i visse Tilfælde tabes ved Præskription.
De tidligere Bestemmelser om, at der skal være
særskilt F. ved Bjergværker og Brug, er
ophævede. Til Betryggelse for Kommuner, inden
for hvis Omraade saadanne Anlæg findes, er der
i Loven givet forsk. ny Bestemmelser, bl. a. ang.
Tilvejebringelse af et Fond. Lægdsinstitutionen
er ophævet, og Fattige maa ikke bortsættes ved
Licitation. De Trængende skal efter
Omstændighederne forsørges enten i Pleje- ell.
Arbejdshjem, hos Private, ved Understøttelse i
Hjemmet ell. ved Indlæggelse paa Sygehus.
Arbejdsføre og friske Folk, som henvender sig til
Fattigstyret om Hjælp under midlertidig
Nødstilstand, kan faa anvist lønnet Arbejde ell.
henvises til Arbejdshjem. Tvistigheder mellem
Kommuner indbyrdes ell. mellem Kommuner og
Staten ang. Forsørgelsespligt skal afgøres, uden
at Domstolenes Mellemkomst mere kan
paakaldes, enten ved Voldgift ell. ved Bestemmelse
af vedk. Regeringsdepartement
(Kirkedepartementet).
Sverige. Historisk. Før Reformationen
hvilede Sveriges F. som Norges paa
Lægdsvæsen og Fattigtiende. Med Reformationen
begyndte Betleriet at brede sig. Kirkeordinansen
af 1571 paabød Tiggerbreve, udstedte af
Biskoppen, for dem, hvem Betleri skulde tillades;
andre Betlere straffedes. Positivt anordnedes
ved festlige Lejligheder Indsamlinger af milde
Gaver, der skulde samles i en Fattigkasse
under Præstens Forvaltning; desuden skulde ved
hver Domkirke oprettes Hospitaler for mindst
30 Personer; hvert Sogn skulde have een ell. fl.
Fattigstuer til 4-6 syge og elendige Personer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
