Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fattigskat. Grundlaget herfor er den eng. poor rate, der foreskrives i Elisabeth's Lov 1601 - Fattigskoler. Herom tales der kun i Lande uden obligatorisk Skolegang - Fattigudvalg, særlige Udvalg til Udførelse af Fattigvæsenets Forretninger - Fattigvæsen. Fattigdom, en Tilstand, i hvilken et Individ befinder sig, naar han ikke ejer det fornødne til sit Livsophold - Fattigvæsenet i Alm. falder i 2 Dele: Fattigforsørgelsen og Fattigpolitiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Beløb, men Reskr. 6. Juli 1816 forandrede dette
derhen, at F. skulde udgøre Bygningsafgiftens
Beløb, taget saa mange Gange, som hvert Aars
Underbalance udkrævede. Fra 1840
kalkuleredes F. efter det kommende Aars forventede
Behov. L. 19. Febr 1861 paabød endelig, at
Fattigvæsenets Udgifter skulde afholdes under eet
med Kommunens øvrige Udgifter, og det har
herefter kun hist. Interesse, at F. ved samme
Lov ansattes som Del af Arealskatten til
Bygningsafgiftens opr. Beløb taget 3 Gange. Uden
for Kbhvn foreskrev Anord. 5. Juli 1803 F. paa
Grund, Formue og Lejlighed, hvilket i
Købstæderne ophørte ved Anord. 24. Oktbr 1837 §
20, paa Landet ved L. 6. Juli 1867, idet
Forholdet ordnedes paa samme Maade som i
Kbhvn.
A. Gl.
Fattigskoler. Herom tales der kun i Lande
uden obligatorisk Skolegang, idet der i F.
gives fattige Børn Undervisning gratis ell. mod
en formel Betaling, f. Eks. i England.
Andensteds benævnes saadanne Skoler Kommune-,
Borger-, Almue-, Folkeskolen e. l. I Danmark,
hvor Grl.’s § 85 hjemler fri Skoleundervisning
for alle Børn, hvis Forældre mangler Evne til
at betale for dem, uden at dette betragtes som
Fattighjælp, findes ingen F., efter at de fra
ældre Tider i Kbhvn bestaaende 6 F. er
ophævede 1871. I England findes F. dels som
Afdelinger af Arbejdshusene, dels som
Pogeskoler over hele Landet. En Særstilling indtager
de private ragged schools (Pjalteskoler) for
omdrivende Børn.
A. Gl.
Fattigudvalg er Betegnelsen for de i
Købstæderne af Byraadene bl. dets Medlemmer
valgte og paa Landet af Sogneraadet under
Amtsraadets Tilsyn valgte særlige Udvalg til
Udførelse af Fattigvæsenets Forretninger. Til
Bistand for disse er i de større Kommuner
ansat særlige Embedsmænd (Direktør, Inspektør,
Sekretær, Fuldmægtig o. s. v.).
A. Gl.
Fattigvæsen. Fattigdom betegner en
Tilstand, i hvilken et Individ befinder sig, naar
han ikke ejer det fornødne til sit Livsophold,
saa at han uden fremmed Hjælp maa
omkomme. Omsorgen for disse Personer er
Fattigpleje
[1]. Varetages den af Statsorganer, bliver
den offentlig (F.) i Modsætning til den private
Fp. (Velgørenhed).
Fattigvæsenet i Alm. falder i 2 Dele,
det positive F. ell. Fattigforsørgelsen,
og det negative F. ell. Fattigpolitiet.
M. H. t. Principperne for Fattigforsørgelsen
skelner man mellem Stater med
obligatorisk F. ɔ: gennemført Statsfattigpleje, og
Stater med fakultativt F. ɔ: hvor den private
Velgørenhed er Fattigplejens Tyngdepunkt.
Forskellen er dog kun kvantitativ. Da Nutidens F.
hviler paa Erkendelsen af Samfundets Pligt til
for Almenvellets Skyld at sørge for, at ingen
lider Nød, kan ingen moderne Stat betragte F.
som sig uvedkommende. Kun findes i visse
Stater fra ældre Tid af Private saa store Værdier
henlagte til velgørende Formaal, at Staten
mener i det væsentlige at kunne slaa sig til Ro
hermed, men F.’s offentlige Præg fremgaar
desuagtet dels af det Statstilsyn, der føres med
Midlernes Forvaltning, dels af at enkelte Dele
af F. direkte overtages af Staten, naar den
private Virksomhed maa anses for ubetryggende
(Omsorg for Børn, Sindssyge). Omvendt vil af
vigtige Grunde (jfr ndf.) ingen Stat med
obligatorisk F. kunne undvære en vel udviklet
privat Velgørenhed. Forskellen, som hovedsagelig
karakteriserer henh. de kat. (fakultativt) og de
protestantiske (obligatorisk) Landes F., har
saaledes kun Bet. for dennes Omfang. Vigtige
Følger medfører den forsk. Tendens dog ved
Spørgsmaalet om Tilvejebringelsen af de
fornødne Pengemidler til Formaalets
Realisation. Hvor fakultativt F. hersker, maa
Hjælpen holde sig inden for Grænserne af den
tilstedeværende Beholdning, hvortil Staten i det
højeste yder faste Bidrag. Med obligatorisk F.
maa Budgettet afhænge af, hvad der faktisk
behøves, og Beløbene udskrives ved Skatter i
saa stort Omfang som fornødent. Hvad F.’s
administrerende Organer angaar,
hersker der selv i Lande med obligatorisk F.
Enighed om Decentralisationens Fortrin
fremfor en umiddelbar Statsstyrelse, F. styres
derfor overalt af forsk. sammensatte
Lokalautoriteter, der fungerer distriktsvis. Med
Distriktsinddelingen følger Spørgsmaalet om,
hvilket Fattigdistrikt der er forsørgelsespligtigt
over for den enkelte Trængende
(Forsørgelsessted). I ældre Tid var det i Reglen
Fødestedet, der var afgørende, i Nutiden med
Befolkningens større Fluktuation som oftest
Opholdsstedet. Til Tvistigheders Afgørelse mellem
og Udøvelse af Kontrol med
Lokalmyndighederne tiltrænges Centralorganer, med mere
ell. mindre omfattende Beføjelser. M. H. t.
Forsørgelsesmaaden, opstaar
Spørgsmaalet, om Pleje i Anstalter (lukket Fp.) ell. i
Hjemmet (aaben Fp.) skal foretrækkes. For den
sidste taler humane Grunde, for den første den
større Kontrol. For Lande med obligatorisk F.
bliver der endelig at drage Grænsen mellem
den offentlige og den private Fp. Staten kan
i sit F. ikke lade sig lede af umiddelbar
Humanitet, men maa som alm. Regel indskrænke sig
til Sikring mod ligefrem Nød. Stilles den
Hjulpne paa noget Punkt bedre end den
fattigste Arbejder, vil Livsenergien brydes i vide
Kredse, den gensidige Hjælpsomhed forsvinder,
og Fattigbyrden stiger til umaadelige Højder.
Som Palliativ herimod er nemlig de
Indskrænkninger i de politiske Rettigheder, som
Fattighjælp næsten overalt medfører, ja endog de
Baand paa den personlige Frihed, som f. Eks. i
England er dens Følge, ikke tilstrækkelige.
Disse Forholdsregler har kun Værdi, naar de
betegner det Minus af Fordele, som den
Hjulpne nyder sammenlignet med den fattigste
Arbejder. Her er altsaa den offentlige Fp.’s
Begrænsning. Hvad Humaniteten yderligere
kræver, er den private Velgørenheds Sag.
F.’s Historie uden for de nordiske
Lande. Spor til et organiseret F. findes i
Oldtiden i Athen, hvor efter Pisistratos enhver
legemssvag Borger, der ejede under 3 Miner
(c. 200 Kr;, kunde fordre en Understøttelse af
2 Oboler (c. 15 Øre) daglig. I Rom fandtes intet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
