Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Euphorbia L. (Vortemælk, norsk Ringormgræs), Slægt af Vortemælkfamilien, Urter ell. Buske - Euphorbiaceæ se Vortemælkfamilien. - Euphorbiaharpiks, den frivillig ell. af Indsnit i Stammen udtrædende Mælkesaft af Euphorbia resinifera - Euphoria Commers., Slægt af Sapindaceer, Træer med 4-5-delte Blade og topstillede Blomster - Euphrasia, se Øjentrøst. - Euplectes, se Ildvævere. - Euplocomi. I antropologisk System deles samtlige Menneskeracer efter Haarets Beskaffenhed - Eupolemos, jødisk Historieskriver, hvis (c.160 f. Kr.) - Eupolis, ved Siden af Kratinos og Aristofanes en Hovedrepræsentant for den ældre attiske Komedie - Eupompos, gr. Maler fra Sikyon, fra 4. Aarh. f. Kr. - Eupyrin, en Forbindelse af Vanillinætylkarbonat og p-Fenetidin - Euralit, et mørkegrønt, Kloritten nærstaaende Mineral fra Eura i Finland. - Eurasien(Evrasien), Fællesnavn for Europa og Asien. - Eure, en c. 225 km lang Flod i det nordvestlige Frankrig, Biflod til Seines venstre Bred - Det efter Floden E. opkaldte Dept
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blade; disse er paa de golde Skud smallere end
paa Hovedskuddet. Skærmen er mangegrenet.
Den findes hist og her i Danmark, meget
sjælden i Norge, og blomstrer i Maj-Juni. Den
brændende Mælkesaft kan bruges mod Vorter;
tidligere var Planten officinel, og Roden
anvendes endnu i Folkemedicinen. E. resinifera Berg,
en over 1 m høj kaktuslignende Art med stumpt
firkantede Grene og korte Torne vokser i det
Indre af Marokko og giver Harpiks. En Række
Arter har Bet. som Prydplanter. E. pulcherrima
Willd. (Poinsettia pulcherrima R. Grah.) hører
hjemme i Meksiko, har ovale og tilspidsede
Løvblade og en Krans af store karminrøde
Højblade om Blomsterstanden. De store og
prægtige afskaarne Skud gaar om Vinteren her i
Norden i Handelen under Navn af
Julestjerne. E. fulgens Karw., ligeledes fra Meksiko, har
ogsaa stærkt røde Højblade. E. splendens Lodd.
(Madagaskar) har læderagtige Blade og
skarlagenrøde Blomster. Ogsaa forskellige
kaktuslignende E.-Arter dyrkes som Prydplanter; de
stammer mest fra Meksiko og Centralamerika.
A. M.
E. fulgens og pulcherrima er Varmhusplanter,
hos hvilke de øverste Højblade er mørkt
blodrøde, formeres ved Stiklinger, som stikkes i
stærkt sandblandet Jord. Inden Stikningen maa
Stiklingerne af E. fulgens henligge, indtil Saften
paa Saarflader er indtørret.
L. H.
Euphorbiaceæ [æ^ufår-], se
Vortemælkfamilien.
Euphorbiaharpiks [æ^u’får’-] den frivillig
ell. af Indsnit i Stammen udtrædende
Mælkesaft af Euphorbia resinifera og nogle andre
Arter E. E. stivner i Luften til sprøde, gullige ell.
brunlige Korn af uregelmæssig Form uden Lugt,
men med en skarp, meget brændende Smag.
Den indeholder c. 38 % af en meget giftig
Harpiks, hvis Støv angriber Slimhinderne stærkt;
tidligere benyttedes den i Medicinen som
purgerende Middel, men frembringer heftige, ofte
dødelige Betændelser og benyttes derfor nu kun
til udvortes Brug som blæretrækkende Middel,
men ogsaa hertil i stadig mindre Grad. Man
fremstiller af E. en Lak, der hæfter meget fast
paa Metaller, og som navnlig bruges til
Skibsmaling.
K. M.
Euphoria [æ^u’fo’-] Commers., Slægt af
Sapindaceer, Træer med 4-5-delte Blade og
topstillede Blomster. 6 Arter i det tropiske
A.sien. E. Longana Lam. dyrkes ofte p. Gr. a. de
spiselige Frugter.
A. M.
Euphrasia [æu’fra’-], se Øjentrøst.
Euplectes [æ^u-]. se Ildvævere.
Euplocomi [æ^u-]. I et af Friedrich
Müller opstillet antropologisk System deles
samtlige Menneskeracer efter Haarets
Beskaffenhed i to Hovedafdelinger Ulotriches
og Lissotriches, uldhaarede og
glathaarede. Den sidste af disse deles atter i to
Underafdelinger, Euthycomi og E., efter som
Haaret er glat og stridt ell. lokket og bølget.
Til E. hører Draviderne, Nubafolkene og
Europæerne.
S. H.
Eupolemos [æ^u-], jødisk Historieskriver,
hvis c. 160 f. Kr. forfattede, stærkt legendariske
Værk nu kun er kendt gennem nogle af
Alexander Polyhistor foretagne, hos Eusebios og
Klemens Alexandrinus gengivne Ekscerpter.
H. M.
Eupolis [’æ^u-], ved Siden af Kratinos og
Aristofanes en Hovedrepræsentant for den
ældre attiske Komedie, virkede paa den
peloponnesiske Krigs Tid; han skal have skrevet 17
Komedier og 7 Gange vundet første Pris. Med
Aristofanes havde E. den konservative Tendens
tilfælles; for øvrigt beskyldte de gensidig
hinanden for Plagiat. Til hans mest berømte
Stykker hører »Marikas«, et Angreb paa Demagogen
Hyperbolos, og »Baptai«, som var rettet mod
Alkibiades. Fragmenterne er samlede i Kock’s
comic. Atticorum fragm. (1880).
K. H.
Eupompos [’æ^u-]. gr. Maler fra Sikyon, fra
4. Aarh. f. Kr., samtidig med Timanthes og
Parrhasios. Hans Elev Pamfilos var atter
Lærer for Apelles. Skønt der kun nævnes et Værk
af ham, en Sejrvinder i gymnastisk
Væddekamp, har han været en betydelig Kunstner.
En hos Plinius bevaret Anekdote lader ham
besvare et Spørgsmaal fra Lysippos med at pege
paa en Skare Mennesker og dermed hævde
Naturen som bedre Læremester end nogen
Kunstner.
H. A. K.
Eupyrin [æ^u-], en Forbindelse af
Vanillinætylkarbonat og p-Fenetidin, er anbefalet som
feberstillende og stimulerende Middel. Det
danner grønliggule Naale, som er letopløselige i
Alkohol, Æter og Kloroform, tungtopløselige i
Vand.
E. K.
Euralit [æ^u-], et mørkegrønt, Kloritten
nærstaaende Mineral fra Eura i Finland.
Eurasien [æ^u-] (Evrasien), Fællesnavn
for Europa og Asien.
Eure [ö.r], en c. 225 km lang Flod i det
nordvestlige Frankrig, Biflod til Seines venstre
Bred, udspringer 230 m o. H. i Skoven Longny
paa Højderne i Landskabet Perche i Dept Orne,
løber først mod SØ. ind i Dept Eure-et-Loir,
men vender sig ovf. Chartres pludselig mod N.,
strømmer gennem Dept E. og udmunder ovf.
Elbeuf. Den er kun sejlbar paa de sidste 14
km fra Louviers.
Det efter Floden E. opkaldte Dept bestaar
hovedsagelig af den sydøstlige Del af
Normandie samt Grevskabet Évreux og en Del af Perche
og grænser mod N. til Dept Seine-Inférieure,
mod V. til Calvados og Orne, mod S. til
Eure-et-Loir og mod Ø. til Seine-et-Oise og Oise; det
er 6037 km2 med (1911) 323651 Indb. ell. 53,6
pr km2. Indbyggerantallet har længe været i
jævn Tilbagegang (1801: 402796 Indb.), til Trods
for, at der finder nogen Indvandring Sted til
Dept. E. er et frugtbart Sletteland, der intet
Steds naar over 250 m o. H., og som skraaner
mod N. til Seine, der gennemstrømmer den
nordøstlige Del af Dept og delvis danner dettes
nordlige Grænse. E.’s Floder strømmer alle til
Seine, og mellem Floddalene ligger lave
Bakkedrag, som til Dels er skovklædte. Jordbunden er
for det meste Ler, hvilende paa en
Undergrund af Kalk. Klimaet er mildt og fugtigt
(aarlig Nedbør 650 mm). Af Arealet er 57,2 %
Agerland, 17,7 % Græsgange, 18,7 % Skov, 1,2
% anvendes til Havebrug, Frugtavl o. l., kun 75
ha bruges til Vindyrkning. Hvede og Havre er
de vigtigste Kornsorter, langt mindre Bet. har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
