Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eupatorium L. (Hjortetrøst) Slægt af Kurvblomstrede (Hjortetrøst-Gruppen), Urter ell. Buske - Eupatrider (græsk: »ædelbaarne«), i Attika fra den ældste Tid Fødselsadelen, - Eupen, By i Kongeriget Preussen, Rhinprovinsen. 14 km S. f. Aachen - Eupepsi (gr.), god Fordøjelse, modsat Dyspepsi. - Euphausidæ, se Lyskrebs. - Euphorbia L. (Vortemælk, norsk Ringormgræs), Slægt af Vortemælkfamilien, Urter ell. Buske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saft anvendes mod Slangebid, og et Udkog af
Bladene, der under Navn af Ayapana-Te
indføres til England fra Ostindien, giver en
teagtig Drik.
A. M.
I Haverne dyrkes som Stauder E. ageratoides
L., hvide Blomster, 0,60-1,30 m høj og E.
purpureum L., rødlig purpur Blomster, 1-2,50 m høj.
Begge er hjemmehørende i Nordamerika og
blomstrer i Aug.-Septbr. Formeres ved Deling og
ynder en noget fugtig Vokseplads.
L. H.
Eupatrider [æ^u-] (græsk: »ædelbaarne«), i
Attika fra den ældste Tid Fødselsadelen, som
alene havde fuld Borgerret med Delagtighed i
Regeringen; deres Rettigheder blev
efterhaanden beskaarne og indskrænkede sig til sidst til
Eneretten til visse præstelige Værdigheder og
Funktioner uden politisk Bet.
K. H.
Eupen [’å^ypən], By i Kongeriget Preussen,
Rhinprovinsen. Jernbaneknudepunkt, 14 km S. f.
Aachen, i en smuk Dal ved Floden Vesdre, 256
m o. H., nær den belg. Grænse. (1910) 13594 mest
kat. Indb. E. har Klædevæverier,
Uldspinderier, Garverier m. m. Der er 5 Kirker, et
Franciskanerkloster, en Sindssygeanstalt og en
Luftkuranstalt. E. tilhørte det østerr. Hertugdømme
indtil 1801, da den kom under Frankrig. 1814
kom E. under Preussen.
G. Ht.
Eupepsi [æ^u-] (gr.), god Fordøjelse, modsat
Dyspepsi.
Euphausidæ [æ^ufa^u-], se Lyskrebs.
Euphorbia [æ^u’får’-] L. (Vortemælk,
norsk Ringormgræs), Slægt af
Vortemælkfamilien, Urter ell. Buske af meget forsk. Ydre.
En Del Arter er kaktuslignende Saftplanter uden
ell. med meget reducerede Blade og med Torne,
der er omdannede Skud ell. Akselblade.
Bladene er spredte ell. modsatte, hele og oftest
helrandede. Blomsterstanden er en kvastformet
Samling af meget ejendommelig byggede smaa
Blomsterstande. Hver af disse, den saakaldte
Blomsterkop (se Fig. 1), bestaar af en hunlig
Blomst og 5 Grupper af hanlige Blomster, der
er stillede i Siksak.
Alle disse Blomster er omgivne af et
klokkeformet og 5-fliget Hylster (Kopdækket), som
bestaar af sammenvoksede Højblade; paa dets
Rande findes 4 gullige Kirtler, een mellem hver
af Kopdækkets Flige (med Undtagelse af et af
Mellemrummene). Hunblomsten er langstilket
og bøjer ud af Kopdækket gennem det
Mellemrum, hvor der ingen Kirtel findes; den er nøgen
ell. har et af 3 smaa Skæl dannet Bloster, og
den har 3 fri ell. sammenvoksede Grifler.
Hanblomsterne er uden Bloster ell. har kun et lille
Skæl ved den leddede Støvtraad (Fig. 1, 3). Over
600 Arter, især i de varmere Egne; de kaktuslignende Arter,
som er udprægede Tørkeplanter, lever i Ørkener, paa
Stepper, i Klippeegne o. l. Steder. De opr. nordiske
Arter er kun faa; derimod er en Del forvildede efter at være
indførte af et ell. andet Hensyn, mest som Lægeplanter.
Forvildet fra Haver træffes, om end sjældent, i
Danmark E. lathyris L., en toaarig, indtil meterhøj
og blaalig Urt med modsatte og aflangt lancetdannede Blade
og en stor firestraalet Blomsterskærm. Den hører hjemme i
Sydeuropa, hvor den i tidligere Tid stod i høj
Anseelse som Lægeplante. Mælkesaften virker
blæretrækkende paa Huden og skal kunne
fordrive Vorter. Planten ses undertiden dyrket til
Pryd. Hos alle de ndf. nævnte Arter er Bladene
spredte. De i Danmark almindeligste er de
enaarige E. helioscopia L. (Skærmgrenet V.)
og E. peplus L. (Gaffelgrenet V.); de
findes paa dyrket Jord. Hos dem begge er
Bladene omvendt ægdannede og stilkede, men hos
den første er de savtakkede over Midten, hos
den anden helrandede; hos den første er
Blomsterskærmen 5-grenet, hos den anden 3-grenet.
Af begge disse Arter, der ikke bliver over 30
cm høje, er den første ret hyppig i Norge, den
anden derimod sjælden. En lille spæd, enaarig
Art, E. exigua L. (Liden V.), med
liniedannede Blade er i de sydligste Egne af Danmark
og Norge forvildet paa dyrket Jord. Nogle
fleraarige Arter er ligeledes forvildede i Norden,
saaledes E. cyparissias L. (Cypres V., Fig. 2),
der er c. 30 cm høj og har glatte, liniedannede
 |
| Fig. 1. Gren af Vortemælk (Euphorbia lathyris L.). Fig. 2. Blomsterknop. Fig. 3. Enkelt Hanblomst med sit Dækblad. |
|
| Fig. 2. Cypres-Vortemælk. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
