Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Etnografi (græsk: »Folkebeskrivelse«) kan defineres som en Videnskab om Mennesket som Folkeindivid - Etnografisk Museum, en Samling af Genstande, hidrørende fra de Folk i fremmede Verdensdele - Etnologi (gr.: »Folkelære«) er et Ord, hvis Anvendelse er meget vaklende - Etografi eller Etologi (gr.), Skildring af et Menneskes Karakter ell. af en Nations Sæder. - Étoile (fr.) (étoile mobile, »Stückseelenmesser«), et Instrument til at kalibrere (eftermaale Diameteren af) Sjælen i Skyts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Weule, »Leitfaden der Völkerkunde« [Leipzig
1912]).
H. P. S.
Etnografisk Museum kaldes en Samling af
Genstande, hidrørende fra de Folk i fremmede
Verdensdele, som har levet uberørte af den
klassiske og senere europ. Kulturudvikling.
Disse er dels de saakaldte Naturfolk, dels de
orientalske Kulturfolk, og Samlingens Formaal
er at give et saa alsidigt Billede af deres Liv
og Kulturtrin som muligt. Ideen til et alm. e. M.
skyldes den fr. Geograf Jomard (1831); dog blev
det ikke ham, der først førte Tanken ud i
Livet. Æren herfor tilkommer Danskeren C. J.
Thomsen, der grundlagde det e. M. i Kbhvn.
Elementer til et saadant fandtes fra gl Tid i
det af Frederik III oprettede Kunstkammer, i
hvilket der ved Siden af Samlinger af højst forsk.
Art fandtes en saakaldt indiansk Sal med
Genstande fra adskillige Omraader uden for Europa
(Kina, Japan, Grønland, Sydamerika, Sydhavet).
Ved Kunstkamrets Opløsning blev de etnogr.
Sager tillige med Oldsagerne og Kunstsagerne
overflyttede til det nyoprettede Kunstmuseum. Da
Thomsen havde overtaget Bestyrelsen af dette
(1839), var det hans Plan at benytte de etnogr.
Samlinger som Grundstamme for et dansk
Kolonialmuseum. Først under Paavirkning af
Jomard modnedes hos ham Tanken om at skabe
et alm. e. M. Takket være Thomsen’s sjældne
Evne til at vække Interesse for Samlingerne,
hans varme Kærlighed til dem og den Energi,
med hvilken han forstod at benytte alle Veje
til Forøgelse, voksede e. M. hurtig, saaledes at
det allerede 1849, da det udskiltes af
Kunstmuseet og overflyttedes til sit nuv. Lokale i
Prinsens Palæ, var en Samling af ret anselig
Omfang. Ved talrige Gaver fra Landsmænd,
som havde Lejlighed til at indsamle etnogr.
Sager, blev Museets Tilvækst saa betydelig, at
det efter Thomsen’s Død (1865), da Worsaae
blev Samlingens Direktør, kunde fylde den
betydelige Række Værelser, med hvilke dets
Lokale da blev udvidet. Det danske e. M. var
dengang det største i Europa, og endnu den
Dag i Dag indtager det en fremragende Plads
mellem de talrige Museer af lgn. Art, som i de
sidste Tiaar er voksede op rundt om i Europa.
Siden 1892 udgør e. M. et Led af
Nationalmuseet. De største e. M. findes nu i Berlin,
Leyden, London, New York og Washington.
Bl. de øvrige maa fremhæves de skandinaviske
Samlinger i Kria, Sthlm og Göteborg samt Mus.
i Paris, Dresden, Leipzig, München, Stuttgart,
Hamburg, Wien, Rom og Petrograd.
(Kr. B.). H. P. S.
Etnologi (gr.: »Folkelære«) er et Ord, hvis
Anvendelse er meget vaklende, da det bruges
i forsk. Bet. Fælles for disse er det dog, at
Ordet ikke drejer sig om Mennesket som
Individ, men som Led af en Helhed, der bindes
sammen ved fælles Kultur, fælles Sprog ell.
fælles Afstamning. Taget i sin allervideste Bet.
er E. netop Fællesbetegnelse for de
Videnskaber, der angaar Mennesket i disse 3 nævnte
vigtigste Henseender; d. v. s. for det første
Kulturvidenskaberne, hvortil hører som de vigtigste
den hist. Kulturhistorie, Arkæologi, Etnografi,
Sociologi og Religionsvidenskab; for det andet
Sprogvidenskaben eller Lingvistikken, for saa
vidt som den behandler Sprogene ud fra
systematiske og kulturelle Synspunkter, og for det
tredie Læren om Menneskets fys. Afstamning
ell. Antropologien. Tidligere brugtes Ordet
Antropologi i denne sammenfattende Bet.; et af
den ældre Tids vigtigste og mest grundlæggende
etnogr. Værker af Th. Waitz bærer saaledes
Titlen »Anthrcpologie der Naturvölker«
(Leipzig 1858). Samtidig forekom dog Ordet E. brugt
som Fællesbetegnelse for Bestræbelser og
Arbejde i de nævnte Retninger. Saaledes stiftedes
henimod Midten af 19. Aarh. i Paris, London
og New York etnologiske Selskaber, der dog
efterhaanden ophørte ell. ændredes. Det 1843 i
London stiftede Ethnological Society gik 1871
op i The Anthropological Institute, der forfølger
lgn. Formaal. I England og de engelsktalende
Lande har nemlig Ordet anthropology faaet den
omfattende Bet., medens som bekendt paa de
fleste andre europ. Sprog Antropologi bet. en
rent naturhistorisk Videnskab, der studerer de
forsk. Menneskeracer. Paa disse Sprog har man
da ingen sammenfattende Betegnelse, med
mindre man vil bruge E. og etnologisk. - Til
Forskel fra denne allersidste Bet. af Ordet E. skal
nævnes som Eksempel paa snævrere Bet., at
man har brugt og navnlig i engelsk-talende
Lande bruger det som ganske synonymt med
Etnografi (s. d.). Ell. man har defineret E.
som Læren om Folkenes Sæder og Skikke, men
forsk. fra Etnografien ved at sætte sig et
almenere Formaal, idet den ikke skulde
beskrive de enkelte Folkeslags Sæder og Skikke
m. m., men søge at erkende de Love, der raader
for slige Institutioners Udvikling i Alm. E.
skulde saaledes være en sammenlignende
Videnskab ell. i Virkeligheden det samme som
Etnografiens alm. Del. At udskille denne Del som
en egen Videnskab vilde dog være lidet
heldigt, og i Praksis er det heller ikke slaaet
igennem. Paa Dansk vil det vistnok være mest
praktisk at anvende Ordet E. i den ovenn.
omfattende Bet.
H. P. S.
Etografi eller Etologi (gr.), Skildring
af et Menneskes Karakter ell. af en Nations
Sæder.
Étoile [e’twal] (fr.) (étoile mobile,
»Stückseelenmesser«), et Instrument, der benyttes til
at kalibrere (eftermaale Diameteren af) Sjælen
i Skyts. Det bestaar af et Staalrør, hvis ene
Ende er forsynet med et Hoved, der bærer to
diametralt stillede faste og to løse Spidser. I
Hovedets Hulhed ligger en Kile, der er i
Forbindelse med en Stang, som kan forskyde sig
inden i Røret og rager ud af dettes anden Ende,
hvor den er forsynet med et Haandtag. De to
løse Spidser bevæger sig i Huller lodret paa
Hovedet og trykkes ved Fjedre ned mod Kilen,
saaledes at de ved dennes Bevægelser skydes
op og ned i Hullerne, svarende til Kilens
Forskydning. Ved den Ende af Røret, som ligger
ud for Stangens Haandtag, findes en Skala,
hvortil svarer en Nonius paa Stangen, saaledes
at man ved Noniens Bevægelse i Forhold til
Rørets Skala kan bestemme Kilens Stilling og
dermed Afstanden mellem Enderne af de to løse
Spidser. Instrumentets to faste Spidser er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
