Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Etnografi (græsk: »Folkebeskrivelse«) kan defineres som en Videnskab om Mennesket som Folkeindivid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Uddannelse paa de arkæol. Mus., hvad der i
første Instans har været til Gavn for E. som
Arkæologiens lidt yngre Søstervidenskab. Som
den anden Gruppe nævnes det litterære
Stof, der forefindes ikke alene hos andre
nyere Forskningsrejsende, men ogsaa spredt i
forskelligartede Værker lige fra Oldtiden til
vore Dage. Med Anvendelse af den fornødne
Kildekritik og Stofkritik kan der ad denne Vej
tilvejebringes værdifulde etnogr. Oplysninger.
Endelig er der de direkte Iagttagelser i
Marken ell. den Side af Faget, som man kan kalde
Felt-E. Det er afgjort den betydningsfuldeste
Side af E., og i ingen Henseende stilles der
større Fordring til Dyrkeren i Retning af
Uddannelse og personlige Kvalifikationer. Ogsaa i
den Henseende er Felt-E. af særlig Vigtighed,
at det er paa høje Tid, at disse Studier gøres.
I mange Tilfælde er det allerede for sent, idet
de indigene Kulturforhold er bukket under for
den nivellerende europ. Civilisation.
I Retning af Indsamling af Materiale staar E.
endnu langt tilbage. Bearbejdelsen af det
allerede tilvejebragte vidner yderligere om, at E.
er en ung Videnskab, og den Side af Sagen,
som man kan kalde den alm. ell. den
sammenlignende E., er endnu kun i sin
Barndom. En grundigere Indgaaen paa E.’s
Problematik vilde her føre for vidt; fremhæves
skal blot, at det er saa sammensatte Forhold,
det drejer sig om, at deres Behandling kræver
særlige Evner til Kritik og mangesidig
Betragtning. Eksempelvis kan nævnes Problemerne om
etnogr. Inddeling, om Udvikling og om
Forfald i Kulturen samt om Aarsagerne til kulturel
Udvikling. M. H. t. det sidste Punkt kan der
være Tale om Paavirkning og Laan fra andre
Kulturer, ell. der kan være Tale om Opstaaelse
paa Stedet altsaa om Autochthonitet. Som et
Par særlig vigtige Grupper af stedlige
Aarsager til kulturelle Ændringer paa lavere
Kulturtrin kan nævnes den geogr. Tilpasning og
Arbejdsdelingen. I førstnævnte Tilfælde
kommer E. til at støtte sig til Antropogeografien,
medens den i det andet maa drage Nytte af
Sociologiens Synspunkter. Paa den anden Side
benytter Antropogeografien E. som
Hjælpevidenskab, og Sociologien kan umuligt opbygge sine
Lærebygninger uden at støtte sig til E. Det
samme gælder Religionsvidenskaben og forsk.
andre Videnskaber, som man tidligere søgte at
opbygge spekulativt, men som man nu indser
maa have en etnogr. Basis.
Som de første Spirer til etnogr. Opfattelse
plejer man at nævne Ægypternes Sondring i
deres Malerier mellem 4 forsk. Folkeslag samt
den kendte Folkeliste i Genesis (Kap 10). En
videnskabelig E. var dog hele Oldtid og
Middelalder igennem lige til de store Opdagelsesrejser
en Umulighed p. Gr. a. manglende Kendskab til
de Folk, der stod uden for den
europæiskmediterrane Kulturkreds. Først de store
Opdagelsesrejser i 18. Aarh., den udstrakte
europæiske Kolonisation og Missionsvirksomhed
samt de videnskabelige Ekspeditioner gav
Mulighed for E.’s Opstaaen; men det er endda
først efter Midten af 19. Aarh., at der kan tales
om en videnskabelig E. Til Gengæld har denne
saa taget Vækst i fl. forsk. Lande, og der
foreligger etnogr. Arbejder fra spredte Naturfolk
Jorden over. Der er dog i Virkeligheden kun
et enkelt større Omraade, hvor Forholdene har
tilladt dybere og grundigere Undersøgelser, og
det er Nordamerika, hvor den amer. ethnology
har kunnet arbejde under gunstigere Forhold,
end noget andet Land har kunnet byde.
Til Slut skal nævnes nogle af E.’s
Grundlæggere og mest fremragende Dyrkere, hvis
Hovedværker anføres ndf.: J. G. Prichard (1786
-1848), Th. Waitz (1821-64), Oscar Peschel
(1826-75), Friedrich Müller (1834-98), A.
Bastian (1826-1905), der er Grundlæggeren af det
store Mus. für Völkerkunde i Berlin, H. Schurtz
(1863-1903), F. Ratzel (1844-1904), E. B. Tylor
(født 1832), D. G. Brinton (1837-99), der er
Grundlæggeren af den amer. Skole i E., samt
J. W. Powell (1834-1902), der gennem mange
Aar var Lederen af det amer. Bureau of
Ethnology i Washington. Af amer. Etnografer bør
yderligere fremhæves O. T. Mason, W. H.
Holmes, F. Boas m. fl. Af danske Etnografer kan
nævnes Museumsetnografen Kristian Bahnson
(1855-97) og Østgrønlændernes Opdager og
Beskriver G. F. Holm.
Den vaagnende Interesse for E. gav sig
Udslag i Dannelsen af en Række videnskabelige
Selskaber i de forsk. Lande. Paa Opfordring af
M. W. F. Edwards stiftedes 1839 i Paris Société
ethnologique, der dog ophørte allerede 1848,
men hvis Interesser genoptoges af det 1859
grundlagte Société d’Anthropologie, der dog
under Broca’s Ledelse for en væsentlig Del
dyrkede antropologiske Opgaver. I New York
stiftede Gallatin og Schoolcraft 1842 American
ethnological Society, der eksisterede en Snes
Aar, men allerede da havde faaet en Afløser i
den med storslaaet Gavmildhed grundede
Smithsonian Institution. I London stiftedes 1843
Ethnological Society, der 1871 gik op i
Anthropological Institute of Great Britain and Ireland.
Yderligere kan nævnes »Gesellschaft für
Anthropologie, Ethnologie und Urgeschichte« i Berlin
og »Anthropologische Gesellschaft« i Wien.
(Litt.: J. C. Prichard, The Natural History
of Man [London 1843]; Th. Waitz,
»Anthropologie der Naturvölker« [Leipzig 1858-72]; O.
Peschel, »Völkerkunde« [Leipzig 1874]; F.
Müller, »Allgemeine Ethnographie« [Wien
1873]; H. Schurtz, »Katechismus der
Völkerkunde« [Leipzig 1893]; Samme, »Urgeschichte
der Kultur« [smst. 1900]; E. B. Tylor,
Primitive culture [London 1871]; F. Ratzel,
»Völkerkunde« [Leipzig 1887]; F. Hellwald,
»Naturgeschichte des Menschen« [Stuttgart 1882];
A. H. Keane, Ethnology [Cambridge 1896]; K.
Bahnson, »E.« [Kbhvn 1900]; Otis T.
Mason, The Origins of Invention [Washington
1895]; J. G. Garson og C. H. Read, Notes
and Queices on Anthropology [London 1899]; J.
Deniker, Les Races et les Peuples de la
Terre [Paris 1900]; A. C. Haddon, The study
of man [London 1898]; Samme, History of
Anthropology [smst. 1900]; Juul Dieserud,
The scope and content of the science of
Anthropology [Chicago 1908]; G. Buschan,
»Illustrierte Völkerkunde« [Stuttgart 1910]; K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
