Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Etik (gr.). Etiske Undersøgelser angaar Forhold, der staar i Forbindelse med bevidste Væseners Fremfærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Religiøse staar i Forbindelse med saadan
dybtfølt Trang og Ønsker, kan den ofte fremhævede
Modsætning forstaas, der kan være mellem det,
Individet i sit religiøse Liv bekræfter som særlig
værdifuldt, og den Adfærd, Individet udviser.
Det er vigtigt at fremhæve det alm. Forhold,
at Vurderingen vedrører Emnet og dets
Virkninger uafhængig af Individets eget bevidste
Formaal. Enkeltmands Velfærdsetik hævder
ikke, at kun den Adfærd, hvor et Individ har sit
eget Vel til bevidst Formaal, er god. Det synes
endda, som om dette Formaal, dersom det gør
sig stærkt gældende, bl. a. ved at hemme en
fri og umiddelbar Livsudfoldelse, viser hen til
en Beskaffenhed og medfører en Adfærd hos
Individet, der efter Vurderingssynspunktet er
mindre værdifuld. Vurderingssynspunktet
behøver ikke at have noget at gøre med den
psykologisk set alt andet end klare og utvetydige
Paastand, som bl. a. Hobbes har fremført, at al
vor Adfærd nødvendigvis er egoistisk, hvoraf
skulde følge, hvad bl. a. Hartley og Helvetius
nærmere har søgt at bevise, at alt det, der i
Dagliglivet anses for Moralitet, altsaa ogsaa det,
der tager sig ud som Hensyn til andre, har
udviklet sig af ell. ret beset kun er
Egenkærlighed, en Slags forfinet Egenkærlighed.
Inden for Enkeltmands Velfærdsetik kan man
efter den Stilling, der gives det enkelte Individ,
udskille forskelligartede Opfattelsesmaader; der
er bl. a. noget, der kan kaldes den
egoistiske, og noget, der kan kaldes den
individuelle Velfærdsetik. Et Individ, der gør den
egoistiske Velfærdsetik til sin, har den
Opfattelse, at det, der tjener hans eget Vel, er det
Gode, uden at der tages Hensyn til, om det
gavner ell. skader andre. Han forbeholder sig
selv en enestaaende Stilling i Verden, det
kommer kun an paa, hvordan det gaar ham selv,
det, der gavner ham, er godt, det, der skader
ham er ondt. Det ligger i selve Opfattelsen med
dens manglende Interesse for andre Mennesker,
at den har vanskeligt ved at komme til Orde.
Allerede i at man fremstiller ell. søger at
forsvare den, kommer der let til at ligge en med
selve Opfattelsen uforenelig Hensyntagen til
andre Mennesker. Søger man endda at overbevise
andre om, at ogsaa de for deres Vedk. bør
indtage dette Standpunkt, da viser man først ret,
at deres Vel ligger en paa Sinde, og man er
da kommet ind paa den individuelle
Velfærdsetik. Denne hævder, at det, der tjener det
enkelte Individs Vel, er det gode. Der tales ikke
om noget enkelt bestemt Individ, som tildeles
en Særstilling, altsaa heller ikke specielt om
Vedk. selv, men om et hvilket som helst
Individ, derfor kan denne Opfattelse let faa Form
af gode Raad. Det behøver ikke at ligge i
Opfattelsen, at der altid er et Modsætningsforhold
mellem det, der tjener til den enes, og det, der
tjener til den andens Vel. Naar i Følge denne
Opfattelse det, der er til Velfærd for Individet
A. ell. for B. ell. for C. etc., er godt, da synes
Overgangen ikke stor til at hævde, at det, der
baade er til Velfærd for A., B. og C. etc., er
godt, og derfra synes der igen ikke at være
nogen stor Overgang til at hævde, at det, der
giver den størst mulige Sum af Velfærd for
Individerne A., B. og C. etc., er det moralsk
rigtige.
En Vurdering som den sidstnævnte kan
benævnes universel eller Allemands
Velfærdsetik; hvis Vel tydes som
Lystfølelse, kan den kaldes universel Hedonisme, ell.
med en Benævnelse, som St. Mill har givet
Indpas, Utilitarianisme (Nyttemoral). Som
Udtryk for Utilitarianismen anføres ofte en
Formel: Den største Lykke for det største Antal,
en Formel Bentham har gjort berømt, men ikke
selv har dannet. Den universelle Velfærdsetik
er et Vurderingssynspunkt, den hverken
fordrer, at dette Synspunkt skal være afgørende
ell. i det hele taget Motiv for den Enkelte i
hans Adfærd, ell. paastaar, at Hensynet til
Samfundsnytten er Aarsagen til Moralens
Fremkomst og Udvikling. Svarende til, at der ved
Enkeltmands Velfærdsetik inden for Individets
Liv skal tages ligeligt Hensyn til alle enkelte
Øjeblikke, synes ved den universelle
Velfærdsetik den Regel indlysende, at der skal tages
ligeligt Hensyn til hvert Individs Vel, saaledes
at der ikke paa Forhaand gives det ene
Individs Velfærd, bortset fra dets Bet. for de andre
Individer, mere Vægt end de andres; alle
Individer anses i en vis Forstand for lige.
Kynikerne synes at have været de første, der har lagt
Vægt paa at hævde, at der ingen væsentlig
Forskel var mellem Slaver og fri Mænd, og
saaledes som Alexander den Store kan siges at
have søgt at vise det i Gerning, hævdede de i
deres Filosofi, at der ingen væsentlig Forskel
var mellem Grækere og Barbarer. Bag deres
Anskuelser laa, at de selv ofte hørte til de
forfordelte i Samfundet, og de søgte da ved at
ringeagte det borgerlige Samfundsliv og den
Ulighed, det skabte, at hæve sig over det. De med
Kynikerne beslægtede Stoikere hævdede ogsaa
Ligeberettigelsen, enhver Sjæl var delagtig i
det guddommelige, derfor var i Følge Seneca
Mennesket en hellig Ting for Mennesket.
Synspunkterne Egoisme respektive Altruisme er
ikke væsentlige for den universelle
Velfærdsetik, hvilket fremgaar af flg. Sætninger, som
den maa tiltræde. En Adfærd, ved hvilken
Individet fremmer saavel sin egen som andres
Velfærd, er god, uafhængig af, om hans egen ell.
andres Velfærd fremmes mest. En Adfærd,
som medfører mere Gavn for Individets egen
Velfærd, end den medfører Skade for alle
andre Individers Velfærd tilsammen, samt en
Adfærd, som medfører mere Gavn for alle andres
Velfærd tilsammen, end den medfører Skade for
Individets egen Velfærd, er god. Derimod er en
Adfærd, der medfører mindre Gavn for
Individets egen Velfærd, end den medfører Skade
for alle andres tilsammen, samt en Adfærd, som
medfører mindre Gavn for alle andres Velfærd
tilsammen, end den medfører Skade for
Individets egen Velfærd, ikke god. Det ses, at en
Adfærd, der i Dagliglivet anses for forkastelig
Egoisme, i Følge den universelle Velfærdsetik
kan være moralsk god. Naar det for
Dagliglivets Vurdering gælder, at det, der tjener ens
egen Interesse, betragtes som forkastelig
Egoisme, skønt det, der skal tages Hensyn til, er
andres Interesser, der dog maa være Udslag af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
