Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Højesteret og til en dermed forbundet Omdannelse af
Retsplejen: den tidligere Modsætning mellem to
Slags Domstole efter »Lov« og efter »Billighed«,
som allerede var mildnet 1854-58, blev nu
udslettet, og Overhusets Myndighed som højeste
Domstol ophørte.
Det var saaledes et meget betydeligt Arbejde,
som Gladstone’s »store« Ministerium udrettede
i 5 Aar, og E. blev derved i fl. Retninger ikke
alene bragt paa Højde med de mest fremskredne
Lande, men endog adskilligt videre. Men
samtidig havde disse store Omdannelser krænket
mange personlige Ønsker og Interesser samt
skaffet Ministeriet mange Fjender - saaledes
var Værtshusholderne opbragte over
Indskrænkninger i Udskænkningstiden og Straf for
Drukkenskab -, medens Folket næsten blev træt af
den hurtige Reformering. De ny Valg i Febr
1874 gav derfor det konservative Parti et stort
Flertal i Underhuset (for første Gang siden
1841) og bragte Disraeli igen til Roret. Skønt
enkelte af Forgængernes Love ændredes lidt
tilbage, var hans Styrelse ingenlunde fjendtlig
imod Fremskridt, og der gennemførtes i de
flg. 6 Aar tværtimod en Række vigtige praktiske
Reformer: en Omordning af Fængselsvæsenet
(1875), omfattende Love om Sundhedsvæsenet
(1875) og om Handelsflaaden og Tilsyn med
usødygtige Skibe (1876), om Hærens og Flaadens
Disciplin og Retspleje (1878) o. fl. Den store
Retsreform afsluttedes 1875-76 og udstraktes
næste Aar til Irland. Folkeundervisningen
udvikledes videre, idet der 1876 for E. indførtes
alm. Skolepligt (ligesom 1872 for Skotland), og
selv de to gl. Univ. Oxford og Cambridge
underkastedes Ændringer. Forholdene mellem
Arbejdere og Arbejdsgivere blev lovlig fastslaaede
1875, og Lovene om Tilsyn med Fabrikker og
Værksteder samarbejdedes til en Helhed 1878.
For at forsone Irlænderne gaves 1878-79
Tilskud fra de inddragne Kirkemidler af 1 Mill. £
til de irske Mellemskoler og af 1,3 Mill. til
Efterløn for irske Skolelærere, i afgjort Modsætning
til, hvad det konservative Parti havde fastholdt
40 Aar tidligere. Af særlig Vigtighed var dog
Disraeli’s Bestræbelser for at udvide E.’s Magt
og Herredømme. Ligesom han 1867 havde
udsendt et kostbart Tog til Abessinien for at tugte
Kejser Theodor’s Overmod, lod han nu foretage
Tog mod Afghanistan 1878-79 og mod
Zulukafferne 1877 samt lagde den transvaalske
Fristat ind under E. 1877. Idet han klogt gjorde
Brug af Kedivens Pengeforlegenhed til at
afkøbe ham hans Aktier i Sues-Kanalen for 4
Mill. £, skaffede han E. 1875 et Hold saavel i
Kanalen som i Ægypten, og for at styrke E.’s
Anseelse i Indien sendte han Prinsen af Wales
1876 paa Hyldingsrejse dertil, medens
Dronningen antog Titel af »Kejserinde af Indien«. Og
skønt E. ikke længere holdt sin værnende Haand
over sin gl. Forbundsfælle Tyrkiet, da dette
1876 forsmaaede Stormagternes Raad, men
rolig fandt sig i, at dets Landomraade 1878 blev
stærkt beskaaret, og at fl. kristne Folkeslag
frigjordes fra dets Herredømme, vilde det dog
ingenlunde taale, at Rusland gjorde sig til
Herre paa Balkan-Halvøen. En stærk Flaades
Afsendelse til Marmara-Havet standsede den russ.
Hær foran Konstantinopels Mure, og E.’s
krigerske Trusler nødte senere Rusland til at
indskrænke sine Krav ret betydelig. Til Løn herfor
overdrog Sultanen E. Øen Cypern imod en
aarlig Afgift.
Denne kraftige Adfærd vandt i høj Grad det
eng. Folks Bifald; men efterhaanden vaktes en
lgn. Misstemning mod denne Udvidelsespolitik
som i sin Tid mod Palmerston’s stadige
Indblandingslyst, og dertil medvirkede den mindre
sparsommelige Statshusholdning, som det
konservative Ministerium førte. Apr. 1880 fik det
liberale Parti igen Overhaand ved Valgene, og
Gladstone blev paa ny Førsteminister.
Under hans Ledelse trak E. sig tilbage fra
Afghanistan og sluttede nøje Forbund med dets
ny Hersker, hvorved det vandt et Forland foran
den ind. Grænse. Ligeledes bøjede det sig for
den Uvillie, de transvaalske Boere gav til
Kende imod det eng. Herredømme, og
genoprettede Fristatens indre Styrelse, kun
forbeholdende sig en vis Overhøjhed. Derimod tog E. Del i
Stormagternes Tryk paa Tyrkiet for at
fremtvinge Opfyldelsen af dets Løfter om
Landafstaaelse til Montenegro og Grækenland, og det
greb kraftig ind i Ægyptens Forviklinger. Det
lod 1882 sin Flaade bombardere Alexandria og
sin Hær nedslaa Arabi Pasha’s Oprør, besatte
Kairo og genoprettede Kedivens Myndighed,
vistnok saaledes at E. for Fremtiden fik den
overvejende Indflydelse paa Landets Styrelse.
Indadtil havde Regeringen sine største
Vanskeligheder i Irland. Den Rolighed, som var
opnaaet 1870, varede nemlig kun kort. Allerede
1872 løftedes det gl. Kampraab om Repeal i en
ny Form om Home Rule (Hjemmestyre), og
siden 1875 var Røret blevet stærkere, efter at
Parnell havde taget Ledelsen i sin Haand. 1879
dannedes en saakaldt »Landliga« med det
Formaal at opnaa Fæsternes sociale Frigørelse og
fordrive Godsejerne, og som Følge af slet Høst
og Hungersnød tiltog de agrariske Forbrydelser
i foruroligende Grad, medens paa den anden
Side talrige Fæstere udsattes af deres Gaarde.
Ved Forbund med det politiske
Home-Rule-Parti vandt Landligaen en overordentlig
Udbredelse og øvede efterhaanden et formeligt
Rædselsregimente med Mord og andre
Voldsgerninger (Boycotting) mod Godsejere og deres
Forvaltere samt mod enhver, der overtog et
Fæste efter en udsat Fæster. Samtidig
begyndte de irske Medlemmer af Underhuset at drive
aabenlys »Obstruktion« for at hindre
Lovgivningsarbejdet og gøre Parlamentet paa een
Gang latterligt og magtesløst. Dette Misbrug af
Forretningsordenens Beskyttelse for
Mindretallet naaede Febr 1881 sit Højdepunkt i et Møde,
der fortsattes i 41 1/2 Time og først standsedes
ved 31 Medlemmers Udvisning af Huset. For at
tilvejebringe Fred og Ro vedtoges en streng
Tvangslov i Irland, men desuden en ny
Landbolov, som gav Fæsterne Lov til at sælge
Fæsteretten og til at ty til særlige Domstole for at
faa Fæsteafgiften fastsat rimelig (a fair rent),
og som lovede dem Statshjælp til at købe deres
Gaarde, opdyrke ny Jord ell. udvandre. Som
Følge af denne Lov blev ogsaa Fæsteafgifterne
betydelig nedsatte rundt om paa Øen, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
