Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Imidlertid var Palmerston død Efteraaret 1865
og dermed en Hindring fjernet for politiske
Reformer. Russell indtog Forsædet i Ministeriet,
og Gladstone, der blev Underhusets Leder,
indbragte næste Aar et Udkast til en Valgreform,
nærmest sigtende til at føre Arbejderne ind i
det offentlige Liv. Han mødte dog alvorlig
Modstand, selv fra flere Liberale, og paadrog sig et
Nederlag, da han vragede et Ændringsforslag,
som fremkom fra maadeholdne Mænd af begge
Partier. Dette ledede Juli 1866 til Ministeriets
Afgang, og Derby og Disraeli indtog for
tredie Gang dets Plads. Der gennemførtes en
ny, væsentlig forbedret Ordning af
Fattigvæsenet og en yderligere Udvikling og Skærpelse
af de Sundhedsregler, som efterhaanden var
givne for Arbejdet i Fabrikker og Miner,
hvorhos de ogsaa udstraktes til de mindre
Værksteder. Desuden forelagdes 1867 en ny Plan
til en Valgreform, opr. indskrænket ved visse
Garantier, men efterhaanden frigjort fra disse
og under det liberale Partis Tryk omdannet
saaledes, at Reformen gik langt videre end
Gladstone’s stærkt dadlede Udkast. Den holdt
sig vel inden for de samme Rammer som
Reformen 1832, men udvidede Valgretten
betydelig, især i Byerne, og var saaledes et
væsentlig Fremskridt i demokratisk Retning. Som en
Afslutning paa Reformen gav Underhuset 1868
Afkald paa sin tidligere Ret til at prøve
Valgbrevene og overdrog dette Hverv til en egen
Domstol, medens Overhuset afskaffede
Peer’ernes Ret til at stemme ved Fuldmagt. Et længe
omtvistet Spørgsmaal blev ligeledes afgjort
under dette Ministerium, skønt ikke med dets
gode Villie, idet Dissenterne 1868 fritoges for
at udrede Kirkeskatter til Bedste for
Statskirken. Endelig kom 1867 en Forening af E.’s
Kolonier i Nordamerika i Stand under Navnet
Dominion of Canada med fuldt Selvstyre efter
det parlamentariske System og kun forbundet
med Moderlandet ved den kongevalgte
Generalguvernør.
Novbr 1868 foretoges Valg til Underhuset efter
den ny Valglov, der straks viste sig at have
været, som Lord Derby sagde, »et Spring i
Mørket«. Valgene gav nemlig et saa stort
liberalt Flertal, at Disraeli traadte tilbage uden
at afvente Parlamentets Sammenkomst.
Gladstone dannede det ny Ministerium, til dels
af yngre Kræfter (Lowe, Childers, Goschen) og
af Mænd med temmelig radikal Retning (Bright
og Forster), medens de egl. Whig’er traadte
mere i Baggrunden. I Løbet af faa Aar
gennemførtes en Række indgribende Reformer paa
næsten alle Samfundslivets Omraader. Først
rettedes Tankerne paa Irland, hvor
Ophidselsen igen var blevet stærk, næret af et
hemmeligt Selskab Fenierne, som 1858 var stiftet i
Nordamerika mellem irske Indvandrere og
senere overført til Irland. Det sigtede aabenbart
til at løsrive Øen fra E.’s Herredømme og
grundlægge en irsk Republik, og det ikke alene
udskrev ligefrem Skat bl. sine Tilhængere og
holdt natlige Vaabenøvelser, men tillod sig
ogsaa forskellige Voldsomheder. Den tidligere
Regering havde gjort Brug af de gl. Midler,
Indskrænkning af den personlige Frihed, skærpet
Polititilsyn og Forstærkning af Tropperne.
Gladstone derimod haabede at kunne dæmpe
Bitterheden i det irske Folks Sind ved at vise
Retfærdighed og raade Bod paa de politiske og
sociale Misforhold. I dette Øjemed foreslog
han 1869 Ophævelsen af den irske Statskirke
og gennemførte den trods Overhusets
haardnakkede Modstand; derved vandtes Dannelsen
af et særligt irsk Fond paa fl. Mill. £, skønt
den ny anglikanske Frikirke fik et rigt Udstyr,
og allehaande Privatmænd fik Vederlag for de
Tab, som de led ved Statskirkens Ophør. Næste
Aar kom en Landbolov, som væsentlig
forbedrede Fæsternes Stilling, idet den gav Lovskraft
til tidligere Vedtægter og tog som Rettesnor,
hvad humane Godsejere havde fulgt som Skik
og Brug; særlig sikredes der Fæsterne Vederlag
for alle Forbedringer paa Jorden, som skyldtes
deres Arbejde, og desuden Beskyttelse mod
vilkaarlig Udsættelse. Ved disse Forholdsregler
blev Roligheden ogsaa genoprettet, de agrariske
Forbrydelser ophørte næsten helt, og
Undtagelseslovene kunde snart mildnes og indskrænkes
til enkelte Egne.
Endvidere vedtoges 1869 en Lov om de mange
eng. Mellemskoler, der underholdtes af egne
Midler, og som ved deres gammeldags, ja til
Dels forældede Ordning og Undervisning
langtfra gjorde Nytte i Forhold til deres Indtægter,
men som nu løstes fra de gl. Fundatsers
trykkende Baand. 1870 fulgte en Lov om de eng.
Folkeskoler, som fik et langt større Statstilskud,
men ogsaa et skærpet Tilsyn; der oprettedes
desuden folkevalgte Skoleraad med Myndighed
til at stifte ny Skoler, indføre alm. Skolepligt
og give fattige Børn fri Undervisning, og medens
Skolerne aabnedes for alle Trosbekendelser, blev
selve Religionsundervisningen en frivillig Sag
(1872 udstraktes Ordningen til Skotland), 1871
gaves der endelig Dissenterne fuld Adgang til
de eng. Universiteter. Valgret til Byraadene
tilstedes 1869 de selvstændige, skatydende
Kvinder; til Skoleraadene fik de næste Aar baade
Valgret og Valgbarhed og i den flg. Tid tillige
til Hvervene som Fattigværger o. desl. 1870
gjordes det første Skridt til at sikre gifte
Kvinder Raadighed over deres Særformue og
Arbejdsfortjeneste, hvad der 1882 udvidedes saa
meget, at Hustruen næsten er ligestillet med
Manden i dette Forhold. Gældsfængsel
afskaffedes 1869, og Fagforeningernes Retsstilling
ordnedes 1871, medens Arbejdsstandsninger efter
den ældre Lovgivning næsten regnedes som
strafbare Sammenrottelser. Vigtige Ændringer
foretoges i Hærens Ordning, og Salget af
Officerspatenter, hvorved ikke alene Adgangen til
disse Poster, men ogsaa den senere Oprykning
næsten forbeholdtes de velhavende Klasser,
afskaffedes 1871. Denne i Sandhed radikale
Reform blev kun mulig derved, at Ministeriet for
at bryde Overhusets Modstand gjorde en
haartrukket Brug af Kronens Myndighed. Næste Aar
indførtes hemmelig Afstemning ved politiske
og kommunale Valg, hvad der i en
Menneskealder havde været et Hovedkrav for den
radikale Gruppe. Endelig gjordes 1873 de første
Skridt til en Sammensmeltning af de store
londonske Domstole, til Oprettelse af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
