Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Engelmann, Theodor Wilhelm, tysk Fysiolog, (1843-1909) - Engelmann, Wilhelm, Forlagsboghandel i Leipzig, grundlagt 1811 som Forlags- og Kommissionsboghandel - Engelrod, se Angelik. - Engels, Friedrich, tysk socialistisk Forf., (1820-1895) - Engels, Georg, tysk Skuespiller, (1846-1907) - Engelsborg, Hadrian's Gravmæle (Moles Hadriani) i Rom paa højre Tiber-Bred, paabegyndt 132 e. Kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af morfologisk som af eksperimentel-fysiologisk
Natur og meget ofte med Emner hentede fra
Grænseegnene mellem disse Videnskaber,
saaledes over de encellede Organismers Struktur
og Bevægelser, over Musklernes Histologi og
Muskelsammentrækningens Natur, over Hjertets
Nervesystem og Bevægelser, over det
lysopfattende Lag i Øjets Nethinde. Ogsaa paa
plantefysiologiske Omraader har E. leveret vigtige og
i høj Grad originale Arbejder, navnlig
vedrørende de forsk. Farvestraalers Bet. for
Kulsyre-Assimilationen. Størst Bet. har hans
Undersøgelser over Hjerteslagets Mekanisme faaet.
Sammen med Englænderen Gaskell’s
Undersøgelser er de blevne grundlæggende for de senere
Aars Opfattelse af en Række Hjertesygdomme.
Hans Arbejder findes især i »Morpholog.
Jahrbücher«, »Pflüger’s Archiv« og de af ham
sammen med Donders udgivne »Onderzoekingen
gedaan in het physiol. Laborat. d. Utrechtsche
Hoogeschool«.
L. F.
Engelmann [’æŋəlman], Wilhelm,
Forlagsboghandel i Leipzig, grundlagt 1811 som
Forlags- og Kommissionsboghandel af Wilhelm
E. (1785-1823), tidligere Boghandler i Lemgo,
ved Køb af A. Mitzky & Co.’s Boghandel. Ved
hans Død (11. Jan. 1823) var Sønnen,
Wilhelm E., f. 1. Aug. 1808 i Lemgo, først
Bestyrer for Moderen, men indtraadte 1839 som
Deltager og overtog 1847 Forretningen som
Eneejer. Ved ham blev Firmaet et af Tysklands
betydeligste Forlag af videnskabelig Litt. (Historie,
Naturvidenskaberne, Teknologi). E. har desuden
gjort sig kendt ved, til Dels paa Grundlag af
tidligere Arbejder af Enslin og Löflund, at
udgive fl. bibliografiske Arbejder, hvoraf maa
fremhæves: Bibliotheca classicorum et
græcorum et latinorum (Udg., Overs. og Kommentarer,
8. Opl. ved Preuss 1881), Bibliotheca
historiconaturalis (1846), »Bibliothek der schönen
Wissenschaften« (1837-45), Bibliotheca geografica
(1858) og Bibliotheca zoologica (sammen med
W. Carus, 1861); endvidere, væsentlig paa
Grundlag af egne betydelige Samlinger: »Daniel
Chodowieckis sämmtliche Kupferstiche« (1857-
60), ligesom han udgav en af Jul. Meyer besørget
ny Bearbejdelse af Nagler’s Künstlerlexikon
(1870 ff.). Ved Jubelfesten for Univ. i Jena 1858
blev E. Æresdoktor i Filosofien. Efter hans Død
(23. Decbr 1878) fortsattes Forretningen af hans
ovenn. Søn, Astronomen R. E., som allerede
1874 var indtraadt som Deltager, og efter
dennes Død af hans Arvinger og de nærmeste
Slægtninge.
J. L. L.
Engelrod, se Angelik.
Engels [’æŋəls], Friedrich, tysk
socialistisk Forf., f. 28. Novbr 1820 i Barmen, d. 5.
Aug. 1895 i London. Faderen, en velhavende
Forretningsmand, var Medejer i en Fabrik i
Manchester, som E. ledede 1842-45. Her fik han
Anledning til at studere eng. Arbejderforhold
og sociale Bevægelser, som den Owen’ske
Socialisme og Chartismen, og skrev under
Paavirkning heraf og tillige stærkt grebet af Th.
Carlyle den socialhistorisk værdifulde Bog »Die
Lage der arbeitenden Klassen in England« (1845,
eng. Udg 1888, 2. tyske Udg. 1892). E. var
imidlertid udtraadt af Faderens Forretning, og 1845
-48 levede han, ligesom sin Meningsfælle Karl
Marx, til hvem han 1844 var traadt i et
inderligt Venskabs- og Samarbejdeforhold, som
omflakkende Agitator, mest i Paris og Bryssel.
I Fællesskab udarbejdede de efter Opdrag af
det internationale Kommunistforbund, hvis
Sekretær E. var, det i Socialismens Historie
epokegørende »kommunistiske Manifest«, der første
Gang saa Lyset faa Dage før
Februar-Revolutionens Udbrud, og som straks blev
Programmet for den kommunistisk-socialistiske
Partipropaganda; det udkom efterhaanden i alle
Kultursprog (paa Dansk i »Socialistisk Bibl.« I,
1885). 1848-49 var E. Medarbejder ved det af
Marx redigerede radikale Hovedorgan »Neue
Rheinische Zeitung« i Köln og deltog Sommeren
1849 i den sydtyske Opstand. Aaret efter vendte
han tilbage til Forretningskontoret i Manchester,
hvor han forblev til 1869, fra 1864 som
Medindehaver af den lukrative Forretning, der
tillod ham senere at leve som uafhængig
Privatmand. Han bosatte sig nu i London, kastede sig
over udstrakte Studier og udfoldede en
energisk Produktivitet, der afsatte Frugt i en stor
Mængde Bøger og Afh. paa forsk. Sprog og i
en omfattende international Agitation under
intimt Samarbejde med K. Marx. Bl. hans mest
udbredte Skrifter var »Die Entwickelung des
Socialismus von der Utopie zur Wissenschaft«
(1881; dansk Overs. i »Soc. Bibl.« I, 1885, norsk
Overs. 1904), der er et nærmere udarbejdet
Afsnit af Stridsskr. »Herrn Eugen Dühring’s
Umwälzung der Wissenschaft« fra 1878, samt »Der
Ursprung der Familie, des Privateigentums und
des Staates« (1884, dansk Overs. ved Gerson
Trier 1888), der i alt væsentlig er en
Popularisering af den amer. Sociolog Lewis H.
Morgan’s Ancient Society (1877). Det blev efter
Marx’ Død (1883) overdraget E. at udgive sin
Vens litterære Efterladenskaber; han fik derfor
en ikke uvæsentlig Andel i dennes Hovedværk,
»Das Kapital«, Bd II (1885) og Bd III (1894).
E.’s egne efterladte Arbejder blev sammen med
Skr af Marx og Lassalle udg. af Fr. Mehring
(1901 flg.). E. hører til Socialismens store
Klassikere. (Litt.: W. Sombart, »F. E.« [1895]).
K. V. H.
Engels [’æŋəls], Georg, tysk Skuespiller, f.
1846 i Altona, d. 31. Oktbr 1907 i Berlin. E.,
der opr. var Maler, prøvede først sin Lykke i
Provinserne, kom saa 1870 til Berlin, hvor han
først paa Woltersdorf-Teater og dernæst fra
1872 paa Wallner-Teater vandt sig Ry som en
udmærket Farceskuespiller; 1883 gik han over
til det ny »Deutsches Theater«, i hvis
Repertoire han arbejdede sig frem til en
Karakterskuespiller af Rang. E. spillede saavel stærkt
komiske Farcekarikaturer som let komiske
Komediefigurer, saavel sentimentale
Folkekomediefædre som store moderne Karakterroller. E.
optraadte 2 Gange (1889 og 1893) i Kbhvn som
Medlemaf større tyske Trupper.
A. A.
Engelsborg, Hadrian’s Gravmæle (Moles
Hadriani) i Rom paa højre Tiber-Bred, blev
paabegyndt 132 e. Kr., fuldendt 139 af Antoninus
Pius. E. bestaar af en kvadratisk, 104 m lang
og bred Underbygning og en cylindrisk, 73 m
bred Overbygning af Travertin med en nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
