- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
200

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Engelhardt, Bacile d' (Vasili Pawlowitsch), russ. Astronom, (1828-1915) - Engelhardt, Helvig Conrad Christian, dansk Arkæolog, (1825-1881) - Engelhardt's Redningsbaad, se Redningsbaade. - Bngelhart, Thomas von Westen, norsk Embedsmand og Politiker, (1850-1905) - Engelholm, Ängelholm, By i Skaane, Kristianstad Län, 25 km NØ. f. Helsingborg ved Rönneå, 3 km fra dens Udløb i Skeldervik - Engelmann, George, amer. Botaniker, (1810-1884) - Engelmann, Rudolf, tysk Astronom, (1841-1888) - Engelmann, Theodor Wilhelm, tysk Fysiolog, (1843-1909)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Privatobservatorium, Resultatet af sine Observationer har
han publiceret i Observations astronomiques
(I-III, 1886-95). 1897 ophørte E. med sin astron.
Virksomhed og forærede sine Bøger og
Instrumenter til Observatoriet i Kasan. 1899 blev der
uden for Kasan ved Observatoria bygget et nyt
Observatorium, som blev indviet 21. Septbr 1901
og kaldes: »E.’s Observatorium«.
J. Fr. S.

Engelhardt [’æŋ’əlhart], Helvig Conrad
Christian
, dansk Arkæolog, f. 20. Septbr
1825 i Kbhvn, d. smst. 11. Novbr 1881. Efter
sin Faders tidlige Død blev han støttet af
Arkæologen Chr. J. Thomsen; Student 1848;
studerede derefter nyere Sprog og Kunsthistorie.
Han blev Adjunkt ved Latinskolen i Flensborg og
tillige Bestyrer af den dertil knyttede mindre
Samling af Oldsager. Denne Samling blev
pludselig af Bet., idet den optog største Delen af
Oldsagerne fra de 2 store Fund af Genstande
fra Folkevandringstiden, som fremkom i
Thorsbjerg Mose i Angel og Nydam i
Sundeved, og hvis Undersøgelse af Ministeriet
for Slesvig overdroges E.; sidstnævnte Mosefund
var ikke fuldstændig optaget, da Krigen 1864
standsede Arbejdet. E. bragte
Flensborgsamlingen til Kongeriget for saaledes at bevare den,
men maatte ogsaa selv forlade Flensborg, og
ved Freden tilbageleveredes Oldsagssamlingen,
der overførtes til Kiel. E. blev i Kbhvn knyttet
til Museet for nordiske Oldsager og virkede til
sin Død som Museumsmand, ogsaa ved
Udgravninger ude i Landet, ligesom han overtog
Arbejder for »Direktionen for de antikvariske
Mindesmærkers Bevaring«. 1868 blev han desuden
Sekretær i Oldskriftselskabet; Aaret efter Titel
af Prof., 1879 ved Univ.’s Jubelfest Doktor
honoris causa. E. har udsendt en Række arkæol.
Arbejder: »Thorsbjerg Mosefund« (1869);
»Nydam Mosefund« (1865), et Uddrag af disse
udkom i eng. Udg.; »Kragehul Mosefund« (1867);
»Vimose-Fundet« (1869), alle med Tavler.
Talrige Afh. i »Aarh. f. nord. Oldk.«, saaledes:
»Romerske Statuetter« (1871); »Jernalderens
Gravskikke i Jylland« (1881). E. hører til den
ældre Skole inden for dansk Arkæologi; hans
Fremstilling er mere bred end dybtgaaende, og
Kritikken lidet skarp. Hans Hovedfortjeneste
er Undersøgelsen og Udgivelsen af
Mosefundene.
H. A. K.

Engelhardt’s Redningsbaad, se
Redningsbaade.

Engelhart [’æŋəlhart], Thomas von
Westen
, norsk Embedsmand og Politiker, f.
paa Fædrenegaarden Vennesborg i Vinger 6.
Oktbr 1850, d. i Tønsberg 3. Aug. 1905; nedsatte
sig 1873 som Sagfører paa Kongsvinger og blev
1876 Højesteretsadvokat, 1889 Statsadvokat for
Akershus og Kristians Lagsogn. Imidlertid
var der lagt Beslag paa ham i det kommunale
Liv, og 1881-89 var han sin Bys Ordfører; 1885
valgtes han som Radikal første Gang til
Stortingsmand for Hedemarken og genvalgtes for
Perioderne 1889-97. Paa Stortinget valgtes han
1889 til Odelstingspræsident og genvalgtes til
denne Stilling 1891. 28. Novbr 1891 indtraadte
han i Regeringen som Chef for
Bevisionsdepartementet. Da det Steen’ske Ministerium 2. Maj
1893 afløstes af Emil Stang’s andet Ministerium,
indtog E. atter sit Sæde i Stortinget. E. blev
aldrig nogen doktrinær Partitraver; hans
politiske Standpunkt undergik i Aarenes Løb en
Forskydning i moderat Retning. Under den
unionelle Krise 1895 spillede E. en fremtrædende
Rolle. Han brød med Venstreflertallet, idet han
i Stortinget rettede en Anmodning til
Begeringen om at redegøre for Stillingens Krav og
fremlægge Statsraadets Protokoller til Belysning
heraf. Dette ledede til Beslutningen af 7. Juni
s. A. om at indlede Forhandlinger med Sverige
om Konsulat- og Udenrigsvæsen »paa frit
Grundlag under en med Stortinget samarbejdende
Regering«. I den til Gennemførelsen af dette
Program 14. Oktbr s. A. udnævnte
Blandingsregering under F. Hagerup’s Ledelse traadte ogsaa
E. ind. Ved dette Ministeriums Fratræden
17. Febr 1898 blev E. udnævnt til Amtmand i
Bratsberg, fra 1902 i Jarlsberg og Larviks Amt.
K. V. H.

Engelholm, Ängelholm, By i Sydsverige,
Skaane, Kristianstad Län, 25 km NØ. f.
Helsingborg ved Rönneå, 3 km fra dens Udløb i
Skeldervik, en Bugt af Kattegat, er Knudepunkt
paa Jernbanen Helsingborg-Halmstad. (1912)
4305 Indb. Rönneå er sejlbar til E., og Byen
har en Havn ved Skeldervik. Der drives en Del
Fiskeri fra E. E. er grundlagt 1516 paa Befaling
af Christian II, der bød Indb. i den ældre By
Luntertun ved Rönne-Aaens Udløb flytte til E.
Omegnen er meget smuk, og E. besøges om
Sommeren meget af Turister og Badegæster.
G. Ht.

Engelmann [’eŋge£män], George, amer.
Botaniker, f. 1810 i Frankfurt a. M., d. 1884 i
St Louis i Missouri; bekendt som deskriptiv
Systematiker. Han har sammen med Asa Gray
udgivet Plantæ Lindheimerianæ (1845-47) samt
alene: Synopsis of the Cactaceæ of the territory
of the United States
(1856), Systematical
Arrangement of the species of the genus Cuscuta

(1860) samt Revision of the genus Pinus (1880).
V. A. P.

Engelmann [’æŋəlman], Rudolf, tysk
Astronom, f. 1. Juni 1841 i Leipzig, d. 28 Marts
1888 smst., studerede Astronomi i Bonn og
fornemmelig i Leipzig, hvor han 1863 blev
Observator. I denne Stilling, som E. indehavde til
1874, da han blev tvunget til at overtage sin
Faders Boghandelforretning, arbejdede han
flittig med det nygrundede Observatoriums
Instrumenter (»Messungen von Doppelsternen« [1865,
82], »Beobachtungen am Meridiankreise« [1870]
samt Leipzig-Zonen 10°-15°, som E.
observerede sammen med Bruhns, foruden talrige i
»Astr. Nachr.« publicerede Beregninger og
Observationer af Kometer, Planeter,
Stjernetaager). E. har udg. Bessel’s samlede
Afhandlinger (3 Bd, 1875-76) og Bessel’s Recensioner
(1878) samt en Overs. af Newcomb’s populære
Astronomi (1881), 5. Udg. ved Kempf (1914).
J. Fr. S.

Engelmann [’æŋəlman], Theodor
Wilhelm
, tysk Fysiolog, f. i Leipzig 1843, d. i
Berlin 1909, studerede Fysiologi under v. Bezold
og sammenlignende Anatomi under Gegenbaur
og blev 1871 udnævnt til Prof. i Fysiologi ved
Univ. i Utrecht, senere til Direktør for det
fysiologiske Universitetsinstitut i Berlin. Han har
udført en Række fortræffelige Arbejder saavel


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free