Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Embedsforbrydelser *c: strafbare Handlinger, hvorved en Embeds- ell. Bestillingsmand krænker sine særlige Pligter - Embedsfortabelse. de forsk. Maader, paa hvilke en Embedsmand kan miste sit Embede - Embedshemmelighed. Embedsmænds Pligt til at hemmeligholde, hvad de under deres Embedsgerning maatte have erfaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anvendelige paa enhver, hvem det paahviler at
varetage »offentlig« Tjeneste ell. Hverv, derunder
Medlemmer af offentlige Forsamlinger som
Rigsdag, koloniale, kommunale, kirkelige o. l. Raad,
endvidere Medlemmer af Institutioner, der er
udrustede med retsafgørende ell. udøvende
Myndighed, f. Eks. Værgeraad, og endelig
Private, der i en privat ikke-offentlig Virksomhed
i Medfør af L. ell. offentlig Myndighed har visse
særlige Pligter mod det Offentlige at varetage
og forser sig mod disse, saaledes i en Række
Tilfælde Mæglere, Landinspektører,
Translatører, Forhyringsagenter, Skippere, Læger,
Apotekere, Jordemødre, Forretningsfolk m. H. t.
Førelse af deres Handelsbøger, Godsejere m. H.
t. fæstepligtigt Gods, Medlemmer af Spare- og
Laanekassers Bestyrelser,
Livsforsikringsselskaber m. v. Betydningen af de sidstnævnte Regler
er dog mindre, at Handlinger, som tidligere
var straffri, efter Udkastet vil kunne straffes,
end at samle de tidligere i den særlige
Straffelovgivning spredte Bestemmelser i ny, mere
almindelige Straffebestemmelser. - Hvad selve E.
angaar, har Udkastet kun i mindre Grad udvidet
de bestaaende Rammer.
A. Gl.
Embedsfortabelse. Om de forsk. Maader,
paa hvilke en Embedsmand kan miste sit
Embede, se Embedsmand. Særlig bruges E.
om det Tilfælde, at en Embedsmand dømmes
til at have sit Embede forbrudt som Straf.
Saadan Straf finder efter nugældende dansk
Ret saa godt som udelukkende Anvendelse ved
Forbrydelser i Embedsforhold, og ang. de
nærmere Regler om den kan henvises til
Embedsforbrydelser.
P. J. J.
Embedshemmelighed. Saavel efter dansk
som fremmed Lovgivning paahviler der
Embedsmænd en vis Pligt til at hemmeligholde, hvad
de under Udøvelsen af deres Embedsgerning
maatte have erfaret. Denne Pligt kan hvile
paa to ganske forsk. Hensyn. Den kan for det
første være paalagt i Statens Interesse og gaar
da ud paa at hemmeligholde, hvad der ikke
kan aabenbares uden Skade for denne. Ang.
denne Side af Hemmeligholdelsespligten findes
kun faa positive Forskrifter, idet den ligefrem
følger af Embedsforholdets Natur og kan
betragtes som et Udslag af Embedsmandens
Troskabspligt. Det nærmere Omfang af den lader sig
ikke angive ved nogen alm. Regel. Kun erindres,
at den strækker sig til meget andet end det,
hvis Aabenbarelse vilde forvolde direkte Skade.
Der maa ogsaa tages Hensyn til den indirekte
Skade, som vilde være Følgen af en
Nedbrydelse af Tillidsforholdet mellem over- og
underordnede Embedsmænd ell. mellem Medlemmerne
af kollegialt sammensatte Myndigheder. Derfor
maa der paahvile Embedsmænd en ret udstrakt
Diskretionspligt m. H. t. de Overvejelser og
Udtalelser af deres Foresatte og Kolleger og efter
Omstændighederne andre Embedsmyndigheder,
som gaar forud for den endelige Afgørelse af en
Sag. Saaledes maa Medlemmerne af kollegiale
Retter iagttage Tavshed m. H. t. Voteringen,
hvilket udtrykkelig er foreskrevet for
Højesterets Vedk. Noget andet er, at Højesteret kan
lade hele Voteringen foregaa offentlig, hvad
dog aldrig sker. Hemmeligholdelsespligten kan
imidlertid ogsaa være begrundet i Hensyn til
de Private, med hvem Embedsmanden i
Embedsmedfør kommer i Berøring, og hvis private
og personlige Forhold han herigennem bliver
bekendt med. Af Forskrifter, der hjemler en
Tavshedspligt af denne Art, haves en stor
Mængde. Ifølge L. 11. Maj 1897 § 17 er de
ved Telegrafvæsenet ansatte Embeds- og
Bestillingsmænd saaledes pligtige til over for
Uvedkommende at hemmeligholde saavel de
indleverede Telegrammers Indhold og Tilstedeværelse
som Navnene paa Afsendere og Modtagere af
Telegrammer og ligesaa Telefonsamtaler og
Navnene paa de samtalende Personer. En
tilsvarende Hemmeligholdelsespligt er derhos
gennem Telefonkoncessionerne paalagt de
koncessionerede Selskabers Funktionærer. Ogsaa
Postvæsenets Embeds- og Bestillingsmænd
paahviler der en vis Tavshedspligt, idet de ikke maa
give nogen Uvedkommende, Underretning om
Andres Benyttelse af Posten (L. 5. Apr. 1888
§ 26). Medlemmer af Ligningsmyndigheder,
Skatteraad og Landsoverskatteraadet samt disse
Myndigheders Medhjælpere, endvidere
Medlemmer af de kommunale Raad, der har med
Opkrævningen af Indkomst- og Formueskatten at
gøre, skal iagttage Tavshed m. H. t. de
Oplysninger om Skatteydernes Indkomst- og
Formueforhold, som under Varetagelsen af deres Hverv
maatte komme til deres Kundskab (L. 8. Juni
1912 § 44). Lgn. Forskrifter er givne ang. en
Række andre Myndigheder, der har med
Beregning og Opkrævning af Skatter at gøre, f.
Eks. Kontrollen med
Brændevinsbrændingsafgiften, Ølskatten, Cigaretafgiften og
Børsskatten. Tavshedspligt er ogsaa paalagt Præster
m. H. t., hvad der er betroet dem under lønligt
Skriftemaal, medmindre det angaar en grov
Forbrydelse, som ved Præstens Aabenbarelse
kunde forebygges (D. L. 2-5-20), Embeds- og
Bestillingsmænd, ved Fødselsstiftelsen m. H. t.
de Kvinders Svangerskab og Nedkomst, som der
søger at skjule deres Tilstand (Reskr. 6. Jan.
1764), Embeds- og Bestillingsmænd ved
Statsanstalten for Livsforsikring, Forsikringsraadet
o. fl. Bestemmelserne om Lægers, Apotekeres
og Jordemødres Hemmeligholdelsespligt
vedrører ikke Spørgsmaalet om E., da de gælder alle
Udøvere af de nævnte Virksomheder, ikke blot
dem der er Embedsmænd. Overtrædelse af
Tavshedspligten straffes efter Strfl. § 139 med
Bøder, simpelt Fængsel ell. Embedsfortabelse. I
enkelte Tilfælde f. Eks. ved Krænkelse af
Telegrafhemmeligheden, kan Straffen stige højere,
og her er ogsaa den uagtsomme Krænkelse
strafbar. Tavshedspligten ophører ikke, fordi
Embedsmanden udtræder af Statens Tjeneste;
hvad han forinden har erfaret, er han fremdeles
pligtig til at hemmeligholde. Hvor Pligten er
begrundet i Hensyn til det Offentlige, viger den
ikke for Vidnepligten. Kun hvis den
overordnede Myndighed, der paa Statens Vegne kan
tage Bestemmelse om vedk. Statsinteresse,
samtykker deri, vil der kunne afkræves
Embedsmanden Vidneforklaring. Heller ikke, hvor
Grunden til Tavshedspligten er at søge i Hensyn
til Private, vil der i Reglen kunne afkræves
Vedk. Vidneforklaring ang. det, han skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
