- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
150

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Embedsforbrydelser *c: strafbare Handlinger, hvorved en Embeds- ell. Bestillingsmand krænker sine særlige Pligter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Undtagelse af Embedslægers -, Apotekeres,
Jordemødres o. l., idet disses Hverv, selv om det
kræver en offentlig Autorisation, dog ikke er
Varetagelse af en offentlig Funktion. Uden for
Begrebet »Embede« og »Embedsmænd« falder
dernæst ubetinget Repræsentanter for de
stemmeberettigede Statsborgere ell. Klasser, baade
paa Statens og Kommunernes Omraade, og
saadanne Repræsentanter kan følgelig ikke begaa
E., hvor stødende det end er, at f. Eks. en
Rigsdagsmand ustraffet kan modtage
Bestikkelse. Straffelovgivningen har paa dette
Omraade ikke fulgt med Tidsudviklingen. De
nævnte Repræsentanters Unddragelse fra
Bestemmelserne om E. gælder uafhængig af, om
de er i egl. Forstand »valgte« ell. ikke: de
tidligere kongevalgte Landstingsmænd er
saaledes unddragne ikke mindre end de folkevalgte,
og det samme vilde gælde saadanne Medlemmer,
som i Henhold til Fødsel ell. anden særlig
Hjemmel uden noget som helst Valg umiddelbart
tiltraadte et af Rigsdagens Ting.

Ligger Kaldet inden for den angivne Kreds,
gælder ingen særlig Grænse m. H. t. dets
Oprindelse. Det sædvanlige er, at et Embede
ell. en Bestilling overdrages af Indehaveren af
den offentlige Magt, uanset om det er Kongen,
Regeringsmyndigheder, en Kommunalbestyrelse
ell et andet politisk Samfund f. Eks. Rigsdagen.
Nogen Betingelse er dette dog ikke:
Embedsmænd kan i og for sig godt skabes ved Valg af
større ell. mindre Kredse af Borgere, saaledes
de sø- og handelskyndige Medlemmer af Sø- og
Handelsretten, der i deres Funktionstid maa
betegnes som »Dommere« lige saa vel som de
udnævnte. Det samme gælder
Valgmenighedspræster og Nævninger. Om Hvervet er frivillig
paataget ell. tvungent, er uden Bet, jfr hvad
nys er sagt om Nævninger og sø- og
handelskyndige Medlemmer af Sø- og Handelsretten. Der
kan derfor heller ikke være Tvivl om, at
borgerlige Ombud ɔ: offentlige Hverv, som
paalægges Private, uden at disse kan nægte at
paatage sig dem, for saa vidt falder ind under
»Embeder«, f. Eks. Sognefogeder, Brandfogeder,
Ligsynsmænd lige saa vel som Medlemmer af
offentlige Voldgiftsretter, Huslejenævn,
Meddomsmænd o. l.

M. H. t. Kaldets Varighed gælder ingen
Begrænsning. De strafferetlige Regler omfatter
Kaldet, hvad enten det udføres paa Livstid, paa
bestemte Aar, for ubestemt Tid (Konstitution),
ell. det indskrænker sig til en enkelt bestemt
Forretning. - Hvad der udkræves til, at et
Kald foreligger saaledes, at Stillingens Pligter
kan siges at være begyndt for den
Paagældende, maa afgøres efter det paagældende
Tilfældes Art og Lovgivningens Bestemmelser. Ved
Ombud er det saaledes givet, at E. ikke kan
begaas, saa længe Paabudet ikke er endeligt,
og at en i øvrigt ubeføjet Vægring ved at
overtage det i hvert Fald ikke kan behandles
som en E.

Hvad de enkelte E. angaar, kan en
Hovedsondring gøres mellem E. bestaaende i
Misbrug af Embedsstilling og Ikke-Opfyldelse
af Embedspligt. Under de første falder efter
Strfl. 1866 Misbrug, gaaende ud paa retsstridig
at tvinge nogen til at foretage, taale ell. undlade
noget, og som kvalificerede Former ulovlige
Tvangsmidler i en Straffesag, foretagne af en
Undersøgelsesdommer for at udpresse
Tilstaaelse ell. Forklaring, samt ulovlig Anvendelse
under Udførelse af Embede af Hug, Slag ell.
anden Vold. Endvidere maa nævnes: E.,
bestaaende i ulovlig Anholdelse, Husundersøgelse,
Beslaglæggelse og Undersøgelse af Breve o. a.
Papirer, som kvalificeret Form, at en Dommer
foretager en lovstridig Fængsling ell. lovstridig
forlænger en Fængslings Varighed; fremdeles
E., bestaaende i at foranledige, beslutte ell.
fortsætte en kriminel Undersøgelse mod Nogen,
hvis Uskyldighed er Embedsmanden bekendt, og
særlig for Dommere, forsætlig at gøre sig
skyldig i nogen Uretfærdighed; endelig det alm.
Straftbud for den Embedsmand, der misbruger
sin Embedsstilling til egen Fordel ell. til at
foretage noget, hvormed Privates ell. det Offentliges
Rettigheder krænkes. De nævnte E. er i det
væsenlige Krænkelse af Privatpersoner. Det
Offentliges egne Interesser berøres derimod ved
saadanne E., som urigtig Førelse af
Embedsprotokoller, Udfærdigelse af urigtige
Embedsattester, forsætlig Undladelse af at forfølge
strafbare Handlinger ell. at fuldbyrde idømt
Straf, Kassemangel, Aabenbarelse af
Embedshemmeligheder ell. Forledelse af underordnede
Embedsmænd til at begaa E. Til den anden
Gruppe E. hører Nægtelse til at udføre, hvad
der lovlig er en Embedsmand befalet
(Insubordination). Modtagelse af Bestikkelse, hvilken
Forbrydelse falder i 2 Underafdelinger, efter
som Embedsmanden modtager Bestikkelse for
at krænke en Embedspligt ell. i øvrigt for sine
Embedshandlinger uden derved at krænke sin
Embedspligt, medens der for Dommere, der gør
sig skyldige i sligt Forhold, er en kvalificeret
Straffebestemmelse; for Forsømmelse ell.
Skødesløshed i Embedsførelse, for hvilken Straf
ikke særskilt er fastsat i Lovgivningen, er Straf
foreskrevet i Strfl., naar Nogen oftere deri gør
sig skyldig ell., naar grov Skødesløshed ell.
Forsømmelse er udvist. - Straffene varierer fra
Bøder, Fængsel, Strafarbejde og
Embedsfortabelse, den sidste baade som eneste og som
accessorisk Straf. Er Embedsmanden ikke paa
den Tid, da han skal dømmes, i Besiddelse af
sit Embede, træder Frihedsstraf fra 3
Maaneders simpelt Fængsel til Forbedringshusarbejde
i Stedet. Har han faaet et andet Embede, kan
dette fradømmes ham. Private, der har været
meddelagtige med Embedsmanden, kan ikendes
Straf efter de samme Lovbud som denne -
dog kan de selvfølgelig ikke idømmes
Embedsfortabelse. Med Hensyn til Straffens
Udmaaling gøres der en Forskel mellem Embeds- og
Bestillingsmænd, idet Straffene for de sidste
forholdsvis kan nedsættes, og i Stedet for
Embedsfortabelse Straf af Fængsel ell. Bøder kan
anvendes. Nogen skarp Grænse mellem
Embeds- og Bestillingsmænd findes ikke i dansk
Ret. I Alm. kan det siges, at mere underordnede
Statsfunktioner varetages af Bestillingsmænd,
de større og selvstændigere af Embedsmænd.

Det ny Udkast til Strfl. har betydelig udvidet
Omraadet for E., idet Bestemmelserne er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free