Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 50 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektrisk Tænding. Apparater til e. T. kan indrettes paa forskellig Maade - elektrisk Tæthed, se Elektrostatik. - elektrisk Udlader, en Slags Metaltang, hvis Grene ender i Kugler - elektrisk Udladning, se elektrisk Strøm i Luftarter. - elektrisk Ur, se Ur. - elektrisk Vandstandsviser - elektrisk Vind, en Bevægelse i Luften, der opstaar i Nærheden af en Spids, hvorfra der strømmer Elektricitet ud i Luften - Elektro... i sammensatte Ord en Forbindelse, der angiver, at Ordet betyder noget, der har med Elektricitet at gøre - Elektrobioskopi. Ved E. har man forstaaet Benyttelsen af den elektriske Strøms Indvirkning paa Legemets Organer - Elektrode, se Elektrolyse. - Elektrodiagnostik. Naar man med en elektrisk Strøm irriterer en Muskel ell. dennes Nerve - Elektrodynamik, Læren om de Kræfter, hvormed elektriske Strømme virker paa hinanden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stand til at afgive den høje Spænding i den
nødvendige korte Tid, og som drives af selve
Eksplosionsmotoren (Fig. 3) (se i øvrigt under
Eksplosionsmotorer ang. særlige
Tændeindretninger). En lgn. Anvendelse har Gnisttændingen
faaet i den saakaldte Gasfjerntænding,
hvor man ogsaa antænder den eksplosive
Blanding af Luft og Gas med en elektrisk Gnist. De
til de forsk. Gasblus hørende Tændapparater kan
naturligvis betjenes fra et centralt liggende
Sted, hvorfra der da tillige betjenes
elektromagnetiske Apparater, der aabner ell. lukker
Hanerne for de paagældende Gasblus.
R. J. J.

Fig. 2. Nobels Patron.

Fig. 3. Eksplosionsmotor med Induktor til elektrisk Tænding.

elektrisk Tæthed, se Elektrostatik.

elektrisk Udlader, en Slags Metaltang, hvis
Grene ender i Kugler. Sættes den ene Gren
mod en ladet Leydnerflaskes ydre Belægning,
og nærmes den anden til Flaskens Knap,
udlades Flasken, uden at den, der holder Tangen,
faar noget Stød. For en Sikkerheds Skyld kan
Tangen være forsynet med isolerende
Haandtag.
K. S. K.

elektrisk Udladning, se elektrisk
Strøm i Luftarter.

elektrisk Ur, se Ur.

elektrisk Vandstandsviser. Herved
forstaas et Apparat, som tjener til ved Hjælp af
Elektriciteten at angive Variationer i
Vandstanden i en Kedel, Flod ell. Havn paa et
Iagttagelsessted i længere ell. kortere Afstand.
Fjernvirkningen tilvejebringes i Reglen derved, at
en Svømmer overfører Vandets Bevægelse paa
en Mekanisme, som slutter et elektrisk
Strømløb, hver Gang Vandet er steget et bestemt
Stykke, og et andet Strømløb, hver Gang det
er faldet det samme Stykke. Strømmen benyttes
da til paa et i Afstand opstillet Apparat at
bevæge et Viserværk ved Hjælp af
Elektromagneter, saaledes at Viseren, hver Gang Strømmen
sluttes, bevæges et bestemt Stykke til den ene
ell. anden Side, efter som det ene ell. andet
Strømløb sluttes. Paa denne Maade kan
Viserværket, inden for de Grænser man ønsker, vise
Vandstandens Variationer paa et langt fra
Observationsstedet værende Vandspejl.
R. J. J.

elektrisk Vind, en Bevægelse i Luften, der
opstaar i Nærheden af en Spids, hvorfra der
strømmer Elektricitet ud i Luften. Uden for en
Naalespids, der anbringes paa en
Elektrisermaskines Konduktor, kan den e. V. blive saa stærk,
at den kan blæse et Lys ud og let føles med
Haanden. Tæt uden for Spidsen er den
elektriske Kraft saa stor, at den spalter Luftens
Molekyler i positive og negative Dele. De, hvis
Ladning er modsat Spidsens, tiltrækkes af
denne og afgiver deres Ladning til den, medens
de, der har samme Art Ladning som Spidsen,
frastødes af den med betydelig Kraft og derved
tillige sætter andre Luftdele i Bevægelse.
K. S. K.

Elektro ... i sammensatte Ord en
Forbindelse, der angiver, at Ordet betyder noget, der
har med Elektricitet at gøre, indeholder,
bestaar, fremkaldes af ell. beskæftiger sig med
denne.

Elektrobioskopi. Ved E. har man forstaaet
Benyttelsen af den elektriske Strøms
Indvirkning paa Legemets Organer, særlig Musklerne,
for at afgøre, hvorvidt der i et givet Tilfælde
forelaa virkelig Død ell. Skindød. De forsk.
Organer i Legemet dør ikke samtidig. Endnu
fl. (5-6) Timer efter Aandedrættets og
Hjerteslagets Ophør vedligeholder Legemets Muskler
deres Evne til ved Irritation med en elektrisk
(konstant ell. induceret) Strøm at trække sig
sammen. Er denne Sammentrækkelighed
imidlertid fuldstændig ophørt, tør man gaa ud fra,
at Organismen som Helhed i Virkeligheden er
død. E. benyttes næsten aldrig.
(S. T.). L. F.

Elektrode, se Elektrolyse.

Elektrodiagostik. Naar man med en
elektrisk Strøm irriterer en Muskel ell. dennes
Nerve, kan Musklen bringes til at trække sig
sammen. Ved Lidelser i Nervesystemet
forandres undertiden disse Sammentrækninger,
hvorved der fremkommer den saakaldte
Degenerationsreaktion. Denne viser sig dels ved en
Afsvækkelse ell. Ophævelse af
Muskelsammentrækningerne ved Paavirkning af Musklen ell.
Nerven med Induktionsstrøm, dels ved, at
Sammentrækningen af Musklen ved Irritation af denne
med konstant Strøm indtræder lettere, men
foregaar langsommere, og at Musklen lettere
irriteres med den positive Pol end med den negative
(normalt er det omvendt). Herved kan
Elektriciteten anvendes til at diagnosticere, om en
Lidelse i Nervesystemet er organisk ell.
funktionel, og hvis den er organisk, om den har sit
Sæde i den yderste Del af Nervebanerne (det
perifere Neuron) ell. i Hjernens og Rygmarvens
mere centrale Baner. Tillige kan man af
Degenerationsreaktionens Grad drage Slutninger
om, hvor svær Læsionen af Nervebanerne er.
K. H. K.

Elektrodynamik, Læren om de Kræfter,
hvormed elektriske Strømme virker paa
hinanden. Udspænder man to Ledningstraade
parallelt med hinanden og sender Strømme
gennem dem i samme Retning, vil Traadene
tiltrække hinanden, medens de vil frastøde
hinanden, naar Strømmene gaar i modsatte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>