- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
48

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektrisk Svejsning er en fælles Benævnelse dels paa Sammensmeltning, dels paa virkelig Sammensvejsning af Metaldele

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

imellem de to Kulstænger K og blæses af
Elektromagneten E ned imod Svejsfugen. Denne
Metode ligner meget autogen Svejsning.
Godset omgives, som vist paa Fig. 3, under
Svejsningen med Formsand e. l., dels for at ikke
det smeltede Metal skal flyde bort, dels for at
holde paa Varmen. Paa Fig. 4 er vist det
færdigsvejsede Stykke. Den elektriske Lysbue kan
anvendes til »Overskæring« af Plader paa
lgn. Maade som ved autogen Skæring. Til
Smeltning af 1 kg Jern anvendes c. 2 Kilowatttimer.
Modstandssvejsningen er en egentlig
Svejsning. De to Flader, der skal samles,
holdes ved denne Metode fast trykkede imod
hinanden, og igennem Berøringsfladen sendes en
Strøm paa undertiden fl. Tusinde Ampère;
herved sker en fuldstændig ensartet Opvarmning
af Svejsefugen, som fortsættes, indtil Svejsvarme
er opnaaet; derefter afbrydes Strømmen. Der
benyttes altid Vekselstrøm, idet man ved
Transformatorer har et simpelt Middel til at
opnaa de store Strømme og smaa Spændinger
(se under elektr. Maskiner).
Sekundærviklingen udføres som Regel som en enkelt
Vinding, hvori de to Svejsestykker indgaar, som
vist paa Fig. 5. En Regulering af Strømstyrken
kan dels opnaas ved at regulere paa
Transformatorens Primærspænding, dels ved at benytte
flere ell. færre Vindinger af Primærviklingen.
En Svejsemaskine til svært Gods er vist
i Fig. 6. Den kan præstere indtil 200 KW.
Godset indspændes i de to viste, svære
Skruestikker, som kan trykkes mod hinanden ved to
Vægtstænger. Selve Transformatoren er skjult
i Maskinens bageste Del. Elektrisk
Modstandssvejsning anvendes en Del i
Kædefabrikationen, de hertil konstruerede Maskiner
arbejder til Dels automatisk, Arbejderen skal blot,
naar han ser, at den rigtige Svejsvarme er
opnaaet, trykke paa et Haandtag; herved
afbrydes først Strømmen, hvorefter Maskinen selv
anbringer et nyt Led i Svejsebakkerne og slutter
Strømmen. Til at give et Begreb om
Energiforbruget ved denne Svejsemetode kan
anføres, at der til Svejsning af to Flader paa
hver 1000 mm2 kræves c. 0,8 Kilowatttimer. Til
Erstatning for Nitning anvendes ved tyndere
Blikarbejder den saakaldte
Punktsvejsning, idet man frembringer en Række smaa
Svejsninger, hvor man
ellers skulde anbringe
Nitterne. En saadan
Punktsvejsning skal være
betydelig stærkere end
en Sammennitning,
udført med Nitter i samme
Antal og af samme
Tværsnit som Svejsningerne.
Svejsningen udføres som
vist i Fig. 7. De
sekundære Ender af den i
Maskinen anbragte
Transformator er ført til to
Arme, der hver ender i
en
Indspændingsmekanisme, hvori der
fastspændes to cirkulære
Elektroder af samme
Tværsnit. Imellem disse
lægges de to Plader, der
skal sammensvejses, og
Armene trykkes fast
sammen, samtidig med at
Strømmen sluttes.
Opvarmningen af Pladerne
bliver ganske lokal, saa
»Svejsepunktet«
omtrentlig faar samme Diameter
som Elektroderne. Hvis man erstatter de to
Elektroder med to under Svejsningen sammentrykkede
Ruller, hvorimellem Godset føres kontinuerligt,
faas en sammenhængende Svejselinie, der
i Modsætning til Punktsvejsningen jo giver en

illustration placeholder
Fig. 7.


illustration placeholder
Fig. 8.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free