Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ekspropriation (af lat. ex, ud af, og proprium, eget, Ejendom), den Akt, hvorved noget af Ens Ejendom tages fra En - Ekspropriations- og Nødbrugsgrundsætningen: Indgreb i Formuegoder berettiges ved tjene en ubetinget værdifuldere Interesse - Ekspulsion (lat.), Uddrivelse, Fordrivelse, Udstødelse (af Menigheden); ekspulsiv, uddrivende, afførende. - ekspurgere (lat.), rense, udrense; Ekspurgation, Renselse, Afføring, Retfærdiggørelse. - Ekssikator (lat.), et i kem. Laboratorier anvendt Apparat til Tørring ved lav Temp. af Stoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forhold, som Anlægget kan medføre. Ved E. af
en hel, fast Ejendom, Løsøregenstand ell.
Rettighed (f. Eks. en litterær ell. tekn. Eneret)
erstattes det eksproprieredes Værdi. Ved en E.,
der blot medfører en Indskrænkning i en
Rettighed, og ved E. af en Del af en
Rettighed, særlig en fast Ejendom, kan man ikke
se paa Værdien af selve det eksproprierede,
men maa erstatte den Forringelse i Værdi, som
E. har paaført den samlede Ejendom. Overalt
maa Udgangspunktet ved Vurderingen tages i
Værdierne i Handel og Vandel. Dog bør vistnok
ogsaa den yderligere Værdi erstattes, som
beror paa, hvad Ejeren efter sine personlige
Evner kunde faa og ved E. hindres i at faa ud af
Ejendommen (f. Eks. som Avlsgaard ell.
Fabrikationssted). Paa den anden Side hverken kan
ell. bør den rene Affektionsværdi erstattes, ej
heller de faktiske Tab, som Anlægget paafører
den Eksproprierede (f. Eks. at en Kro, hvis
Areal en Jernbanelinie beskærer, ved Jernbanen
taber i Søgning). Ligesom alle faktiske Tab
for nærmere- og fjernereboende ikke dækkes,
bør omvendt Erstatningen ikke (saaledes som
ved Gadeanlæg efter L. 12. Apr. 1889 § 14)
nedsættes med den faktiske Værdiforøgelse, som
Anlægget tilfører den øvrige Del af en Ejendom,
hvorfra noget eksproprieres; noget andet er,
at alle i et Anlæg Interesserede frivillig ell.
tvungent bidrager til dette. En særlig - og
fornuftig - tysk Regel er den, at Bebyggelse og
Beplantning, foretaget med det for Øje, at
Grunden snart vil blive eksproprieret, ikke erstattes.
Erstatningen tilkommer samtlige berettigede i
Forhold til deres Tab, i første Linie Ejeren,
men dernæst ogsaa Brugere, Servitut- og
Panthavere. Erstatningspligten paahviler den, i
hvis umiddelbare Interesse E. foregaar: Stat,
Kommune ell. den Privatmand, som skal eje det
almennyttige Anlæg, ell. i hvis personlige
Interesse en almennyttig E. undtagelsesvis kan ske
(saaledes efter L. 28. Maj 1880 ved E. af
Nabogrund til Vands Afledning). Ejendomsretten gaar
over til Eksproprianten ell. begrænses til Fordel
for ham ved selve E., dog under Betingelse
af, at Erstatningen udbetales rigtig. E. er intet
»tvungent Salg«, som nogle mener, det er en
Fratagelse, som eventuelt - over for Tingenes
Besidder - maa udføres ved Fogedens Hjælp;
et andet er, at Eksproprianten og den
Skadelidende ofte indgaar Forlig om Erstatningens
Størrelse ell. Art.
Der er ingen skarp Grænse mellem E., der
kræver Erstatning, og de alm. Indskrænkninger
i Ejendomsbrugen, hvori de mange, som rammes
deraf, maa finde sig, ligesom i Paalæg af
Skatter og Afgifter. Man taler vel ikke om
Ekspropriation f. Eks. ved den særlige Afgift,
Jernbaneskyld, hvorved L. 18. Apr. 1910 vil ramme
en Del af Værdistigningen paa Ejendommene
gennem et Jernbaneanlæg, og ej heller ved de
ekstraordinære Skatter, som under
Verdenskrigen paalægges enkelte Erhverv ell.
Borgergrupper. Men et med E. (uden Erstatning)
praktisk beslægtet Forhold er det alligevel. Det
samme gælder de mange, Samfundsøkonomien
regulerende Foranstaltninger, som Regeringen
kan træffe med Hjemmel i den midlertidige L.
7. Aug. 1914, f. Eks. om Maksimalpriser, Forbud
mod Opfodring af Korn, Udførselsforbud;
medens egl. E. mod Erstatning foreligger, hvor
Staten efter denne L. overtager »Levnedsmidler
og Varer, som det er af Bet. for Samfundet at
have Raadighed over«. (Litt.: Matzen, »Den
danske Statsforfatningsret« [3. Del, Kbhvn 1909]
§ 27; Torp-Grundtvig, »Dansk Tingsret«
[Kbhvn 1916] § 15, og Troels Jørgensen,
»Erstatning for Ejendomsafstaaelse« [Kbhvn
1905]).
V. B.
I Norge fastslaar som allerede nævnt Grl.’s
§ 105 det alm. Princip., at E. kan ske bare
mod fuld Erstatning. Nogen alm. Bestemmelse
om Adgangen til E. har man derimod ikke, idet
Pl. 31. Juli 1801, som ogsaa er givet for Norge,
ikke antages at gøre særlige Beslutninger af den
lovgivende Myndighed overflødige. Ved en Rk.
Speciallove er der derimod givet en meget
udstrakt Adgang til E. efter Beslutning af Kongen
ell. forskellige admin. Myndigheder. Nogle Love
har ogsaa henvist det til de samme retslige
Skøn, som bestemmer Erstatningens Størrelse,
at afgøre, hvorvidt og i hvilken Udstrækning
E. skal finde Sted. Særlig i Nabo- og
Vasdragslovgivningen er der i ganske vid Udstrækning
indrømmet endog Private Ret til E., i fl.
Tilfælde til Foretagender, som ikke kan siges at
være umiddelbart almennyttige. Naar Grl.
bestemmer, at der altid ved E. skal ydes fuld
Erstatning, har dette dog ikke været anset som
nogen Hindring for, at der ved Bestemmelsen
af Erstatningsbeløbet bliver taget Hensyn til
de særlige Fordele, som det Foretagende,
hvortil der eksproprieres, bringer den tilbageværende
Del af Ejendommen. I fl. Love udtales det
ogsaa udtrykkelig, at saadant Hensyn skal tages.
Størrelsen af Erstatningen bliver bestemt ved
lovligt Skøn af 4 ell. 2 gode Mænd, som
udnævnes for hvert særligt Tilfælde. L. 10. Maj
1860 indeholder almindelige Regler for den
processuelle Gennemførelse af E. (Litt.:
Aschehoug, »Norges nuv. Statsforfatning«, III [Kria
1893]; H. Scheel, »Norsk Tingsret« [Kria
1901]; Morgenstierne, »Den norske
Statsforfatningsret« [2. Udg, Kria 1909]).
K. Ø.
Ekspropriations- og
Nødbrugsgrundsætningen betegner den alm. Grundsætning i vor
Ret, at et direkte Indgreb i andre Personers
Formuegoder, som ellers vilde være retsstridigt,
kan blive berettiget derved, at det tjener en
ubetinget værdifuldere Interesse, som ikke vilde
kunne fyldestgøres uden Indgrebet, dog at den
Interesserede maa betale det ofrede Godes
Værdi, se nærmere Ekspropriation og
Nødret. (Litt.: Lassen, »Haandbog i Obl.
Ret« [Kbhvn 1908] § 35 III).
V. B.
Ekspulsion (lat.), Uddrivelse, Fordrivelse,
Udstødelse (af Menigheden); ekspulsiv,
uddrivende, afførende.
ekspurgere (lat.), rense, udrense;
Ekspurgation, Renselse, Afføring,
Retfærdiggørelse.
Ekssikator (lat.), et i kem. Laboratorier
anvendt Apparat til Tørring ved lav Temp. af
Stoffer, der ikke taaler Opvarmning, bestaar
i sin simpleste Form af en paa sin Kant
plansleben Glasklokke, der hviler paa en plan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
