Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eksistensmaleri. i Kunsthistorien: Retning i venetiansk Malerkunst i 16. Aarh. - Eksistensminimum (lat.). Ved E. forstaas det Mindstemaal af Livsfornødenheder - Eksistentialdom, se Eksistens. - eksistere (lat.), være, være til, leve, opholde Livet, have sit Udkomme. Eksistens, Tilværelse, smlg. ovf. - Eksjö, By i Sydsverige, Småland (Jönkopings Len), ved Emaaens Kilder Eksistens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Farvernes Verden. Benyttes Ordet Emne som
Betegnelse paa noget, der paa en eller
anden Maade kan opleves af Bevidstheden, ses
det, at ethvert Emne hører den Verden til, der
er bestemt ved, at dens Emner har den
Egenskab: paa en ell. anden Maade at kunne
opleves af Bevidstheden. Det er intetsigende, om
et bestemt Emne at sige, at det eksisterer i
denne Bet., da dette gælder for ethvert Emne.
E. i en hvilken som helst anden Bet., der ikke
tilkommer ethvert Emne, bliver en reel
Bestemmelse, der er forsk. alt efter hvilken
bestemt Verden det er, Emnet p. Gr. a. Lighed
med dens Elementer hører til. Der er stor
Forskel paa, om der tilkommer 100 Daler E. i
Omverdenen, specielt f. Eks. i min Pengekasse,
ell. kun i Fantasiens Verden. Naar Hume og
Kant hævdede, at det ingen Forandring gjorde,
om man tilføjede Bestemmelsen E. til en idea
resp. et Begriff ell. ikke, beroede dette vistnok
paa en Forveksling af den intetsigende Bet. af
Ordet E. med andre Bet., men var bortset
derfra ogsaa berettiget med den specielle Bet.,
Ordene idea resp. Begriff havde hos dem. Det
ontologiske Gudsbevis (se Gud) er allerede af
deri Grund galt, at der med E. i Ideernes
Verden ikke følger E. i Omverdenen, da der med
Betegnelsen E. menes noget forsk. i de to
Tilfælde.
Det ligger nær for os særlig at interessere
os for E. i Omverdenen; dette har medført det
filos. uheldige Sprogbrug, at man ofte ved E.
udelukkende forstaar E. i Omverdenen. Man
har hævdet, at der, for at et Emne skal staa
for os som eksisterende i Omverdenen, altid
maa gøre sig en Dom, en saakaldt
Eksistentialdom, gældende i Bevidstheden. Denne
Lære strider mod den sjælelige Erfaring og er
en Følge af, at man ikke har klargjort sig, at
et Emne altid staar for os som eksisterende i
en ell. anden Verden; den falder bort af sig
selv, naar dette er klargjort. Det kunde se ud,
som om en Eksistentialdom: »Rosen er« eller
»Rosen eksisterer«, i Modsætning f. Eks. til
Dommen: »Rosen er rød«, mangler Prædikat,
men Ordet »er« bet. i Eksistentialdommen, at
Rosen har de Egenskaber, der tilkommer
Emner i Omverdenen, og derfor hører denne til.
Prædikatet er altsaa indesluttet i den særlige
Bet. af Ordet »er«.
Omverdenens Emner, mener vi, eksisterer
uafhængig af os, uden for os et Sted i Rummet,
i en bestemt Tidsperiode. En mat. Læresætning
mener vi ligeledes er uafhængig af os; den er
gyldig, hvad enten vi kender den ell. ikke, men
den er ikke uden for os i Rummet og er ikke
bundet til en bestemt Tidsperiode. Om saadanne
Dannelser siger man som Regel ikke, at de
eksisterer, men at de er gyldige, og kan om
deres Verden benytte Benævnelsen det Gyldiges
Verden ell. Ideernes Verden.
Edg. R.
Eksistensmaleri. Dette Navn kan man
træffe i Kunsthistorien som Betegnelse for den
Retning i venetiansk Malerkunst i 16. Aarh.,
der giver en livsglad, farvestraalende,
harmonisk Fremstilling af skønne, malerisk
drapperede Menneskeskikkelser, forenede i fint
afvejede dekorative Grupper uden dram.
Forbindelse; et ell. andet, særlig bibelsk, Emne er
ofte Paaskuddet for denne Art Skildring af
vegetativ Livsglæde, der i rig arkitektonisk
Indramning giver megen venetiansk Kunst sit
festlige Præg. P. Veronese’s »Brylluppet i Kana«
er et betegnende Eksempel paa E.
A. Hk.
Eksistensminimum (lat.). Ved E. forstaas
det Mindstemaal af Livsfornødenheder, som en
Person ell. Familie (Husstand) maa have til sin
Raadighed for overhovedet at friste Livet,
undgaa Kulde og Sult og opretholde Helbred og
Arbejdskraft. Hertil udkræves et vist
fysiologisk bestemt Minimum af Føde, Mad og
Drikke, endvidere det nødtørftigste i Retning af
Klæder, Brændsel, Belysning, Husrum og
Bohave. I øvrigt ligger det i Sagens Natur, at det
saakaldte E., om hvis faktiske Størrelse der i
det enkelte Tilfælde, opgjort i Maal og Priser,
selvfølgelig altid kan tvistes, er forsk. under
de forsk. Himmelstrøg og hos de forsk. Racer
og Folkeslag. Inden for Samfundsøkonomien har
man tidligere (til omkr. Midten af 19. Aarh.)
tillagt E. en væsentlig Bet. for Bestemmelsen
af Arbejdslønnens Højde, idet man mente, at
Arbejdslønnen ikke i Længden formaaede at
holde sig herover, fordi Arbejderne altid,
saaledes som Malthus fremstillede det i sin
Befolkningslov, vilde øge deres Antal saa stærkt,
som Forholdene i det hele taget tillod, en
Tankegang, som særlig Lassalle stærkt
understregede. Senere gik man dog over til at lægge
Hovedvægten ikke paa det fysiol. E., men paa
Arbejdernes sædvanemæssige Levefod, der
naturligvis kunde ligge væsentlig højere, og var
en i endnu højere Grad vekslende Størrelse,
men ogsaa dette Udgangspunkt som værende
af afgørende Bet. for Arbejdslønnens Højde maa
nu siges at være forladt, om end der ganske vist
deri indeholdes et Moment, der i den givne
Sammenhæng ogsaa maa tages i Betragtning
(se Arbejdsløn). - Ogsaa inden for
Finansvidenskaben træffer man Begrebet E.,
nemlig som en Størrelse, der sætter en Grænse for
Skattepligtens Udstrækning. Efter de til
Opnaaelse af en rigtig Skattefordeling gældende
Grundregler maa det forlanges, at E. forbliver
skattefrit; kun af, hvad der gaar der udover,
kan der udredes Bidrag til den offentlige
Husholdning. Dette Krav lader sig dog i Praksis
langtfra fuldt ud efterkomme. For Indkomst-
og Formueskattens Vedk. lader det sig gøre;
i øvrigt vil der for det meste kun kunne blive
Tale om en Tilnærmelse dertil, større eller
mindre.
K. R-H.
Eksistentialdom [’æks-], se Eksistens.
eksistere (lat.), være, være til, leve,
opholde Livet, have sit Udkomme. Eksistens,
Tilværelse, smlg. ovf.
Eksjö [’e.k-] By i Sydsverige, Småland
(Jönköpings Len), ligger 200 m o. H. ved
Emaaens Kilder og er Station paa
Nässjö-Oskarshamn-Banen. (1912) 5374 Indb. De
vigtigste Næringsveje er Handel, Haandværk og
Landbrug. E. har en Realskole, et
Lærerindeseminarium, en Sindssygeanstalt og et af
General Ulfsparre 1863 oprettet Hospital.
Smaalands Husarregiment har Garnison i E. - E.
fik sine første Privilegier af Erik af Pommern.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
