Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 826 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ekshalationer kaldes de Luftudviklinger, der ledsager Vulkanudbruddene - ekshalere (lat.), udaande, uddunste; Ekshalation, Udaanding, Uddunstning; smlg. ovenfor. - Ekshaustionsbevis (mat.) - Ekshaustor kaldes et Apparat, hvis Konstruktion og Virkemaade ganske ligner en Blæsers - Ekshaustor kaldes den roterende Sugepumpe, der i Kulgasværkerne tjener til at suge den dannede Kulgas bort fra Retorterne - eksheredere(lat,), gøre arveløs; Eksheredation, Arveløsgørelse. - ekshortere (lat.), formane, opmuntre; Ekshortation, Formaning, Opmuntring - ekshumere (lat.), grave op igen (et Lig), drage frem fra Forglemmelse; Ekshumation, Ligopgravning. - eksigere (lat.), fordre, forlange, inddrive (en Gæld); Eksigens, Fordringsfuldhed, Fornødenhed. - eksigibel (jur.), fremtvingelig ved Eksekution (s. d.). - Eksil (lat. exsllium), Forvisning - Eksinanition (egl. Udtømmelse) i Teologien: den Selvindskrænkning, til hvilken Jesus ved sin Menneskeblivelse gaar ind - Eksingedalen i Hosanger Herred, Søndre Bergenhus Amt - Eksistensmaleri. i Kunsthistorien: Retning i venetiansk Malerkunst i 16. Aarh.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ekshalationer kaldes de Luftudviklinger,
der ledsager Vulkanudbruddene, og som netop
bevirker disses voldsomme Karakter; dog
vedvarer E. længe efter, at selve Udbruddet er hørt
op, og kan endogsaa fortsættes, efter at den
vulkanske Virksomhed helt er ophørt paa
Stedet. De Luftarter, der fremkommer, er af meget
forsk. Art; det synes, at Hovedmassen er
Vanddamp, men desuden findes Kvælstof, Ilt, Brint,
Kulbrinter, Kulsyre, Klorbrinter, Svovlbrinte,
Svovlsyrling o. m. a.; endvidere forsk. Salte
(Klornatrium, Salmiak, Jernklorid). En Del af
de udviklede Luftarter omsætter sig efter
Fremkomsten med Vanddamp ell. med Luftens Ilt;
saaledes bliver Svovlbrinte til Svovl ell.
Svovlsyrling, Jernklorid til Jerntveilte (Jernglans). De
forsk. sublimerede Bestanddele slaar sig ned i
Kraterets nærmeste Omgivelser, der derved
oftest faar stærkt skrigende Farver, hvortil ogsaa
bidrager den Sønderdeling, som Bjergarterne
undergaar ved Indvirkning af de forsk. kraftig
reagerende Luftarter. Af Steder, hvor der
stadig foregaar E., maa særlig nævnes Solfatara
og Hundegrotten ved Neapel. Undertiden har
de ved E. fremkomne Produkter tekn. Bet.,
saaledes Borsyren i Toskana, Svovlet paa Island
o. a.
O. B. B.

ekshalere (lat.), udaande, uddunste;
Ekshalation, Udaanding, Uddunstning; smlg.
ovenfor.

Ekshaustionsbevis (mat.), en Bevisform,
der forekommer f. Eks. hos Eukleides og
Archimedes, men som man i øvrigt hos Eudoxes
træffer en af de første tydelige Fremstillinger af.
17. Aarh.’s Matematikere gav E. dets Navn, der
kommer af det lat. exhaurire, udtømme; E., der
anvendes ved Sætninger om Forhold mellem
Arealer, Rumfang og i det hele Størrelser, der
bestemmes ved infinitesimale Betragtninger,
godtgør nemlig, at et saadant Forhold har en
vis Værdi, ved at gennemgaa alle herimod
stridende Antagelser og paavise deres Umulighed.
Skal man f. Eks. vise, at Forholdet mellem 2
Cirklers Arealer A og B er = Forholdet a² : b²
mellem deres Radiers Kvadrater, tænker man
sig, at a² : b² er = A : C, og viser saa, at C
hverken kan være > B ell. < B. Det sidste f.
Eks. ses saaledes: Man indskriver i de to
Cirkler regulære Polygoner med Arealerne A¹ og
B¹ og med samme Side antal, hvilket iflg. en af
Eukleides’ Forudsætninger kan vælges saa stort,
at B¹ > C; da skulde man have A¹ : B¹ = a² : b²
= A : C, men dette er umuligt, da A¹ < A og
B¹ > C. Beviset vil vedblive at gælde, naar A
og B betegner vilkaarlige Størrelser, der er
Grænseværdier for to uendelige Rækker
Tilnærmelsesværdier (her de indskrevne
Polygoner), som parvis har et konstant Forhold
(a² : b²).
Chr. C.

Ekshaustor kaldes et Apparat, hvis
Konstruktion og Virkemaade ganske ligner en
Blæsers; men ved hvis Anvendelse man særlig har
Apparstets sugende Virkning for Øje.
Fr. V. M.

Ekshaustor kaldes den roterende
Sugepumpe, der i Kulgasværkerne tjener til at suge
den dannede Kulgas bort fra Retorterne, saa der
ikke i disse opstaar nævneværdigt Overtryk (ell.
Undertryk) under Gasudviklingen. Exhausteren
frembringer ligeledes, paa Tryksiden, det Tryk,
der tjener til at drive den dannede Kulgas
gennem de forsk. Vaske- og Renseapparater m. m.
ud i Beholderne. Se Kulgas.
R. T.

eksheredere [’æks-] (lat,), gøre arveløs;
Eksheredation, Arveløsgørelse.

ekshortere (lat.), formane, opmuntre;
Ekshortation, Formaning, Opmuntring;
ekshortativ, formanende;
Ekshortatorium, Formaningsskrivelse.

ekshumere (lat.), grave op igen (et Lig),
drage frem fra Forglemmelse;
Ekshumation, Ligopgravning.

eksigere (lat.), fordre, forlange, inddrive
(en Gæld); Eksigéns, Fordringsfuldhed,
Fornødenhed.

eksigibel (jur.), fremtvingelig ved
Eksekution (s. d.).

Eksil (lat. exsilium), Forvisning. Herved
betegnede man i Oldtiden dels en Borgers
frivillige Gaaen i Landflygtighed for at undgaa en
ophidset Folkestemning ell. en truende
Strafforfølgning, dels Forvisningsstraffen, der ikendes
for visse grovere Forbrydelser, særlig
Højforræderi. Bekendt er ogsaa den ejendommelige
Art af Landsforvisning, der fældedes over Mænd,
som ikke havde gjort sig skyldige i
Forbrydelser, men hvis Magt og Indflydelse mentes at
gøre dem farlige for Statens Frihed og
Sikkerhed (se Ostracisme). I Rom drog i de
første Aarh. efter Byens Grundlæggelse E., i
Lighed med den saakaldte aquæ et ignis interdictio
(Fredløshed), Virkninger efter sig som en
borgerlig Død og medførte Tabet af alle borgerlige
Rettigheder (capitis diminutio maxima); senere
kunde dog den Landsforviste (exsul) i Reglen
vende tilbage og genvandt da igen sine alm.
borgerlige Rettigheder. Under Kejserdømmet
gik den egl. Landsforvisning af Brug, og E.
indskrænkedes til en Forvisning til et bestemt
Sted i Riget (jfr saaledes Digteren Ovid’s
Forvisning til Tomi ved det sorte Hav), snart under
den mildere Form som Relegation, snart under
den strengere som Deportation til usunde ell.
mere afsides Egne og paa Livstid. Om nyere
Former for E., se Landsforvisning.
K. B.

Eksinanition [’æks-] (egl. Udtømmelse)
betegner i Teologien den Selvindskrænkning, til
hvilken Jesus ved sin Menneskeblivelse gaar
ind (Fil. 2, 6 ff.). Se Jesus Kristus.
F. C. K.

Eksingedalen i Hosanger Herred, Søndre
Bergenhus Amt. Dalen danner en Fortsættelse
af Hosanger Fjord, den er skovbevokset og
spredt bebygget. Offentlig Kørevej gaar 20 km
op gennem Dalen. E.-Elven danner fl. Vande
og betydelige Fossefald.
M. H.

Eksistens. Man kan tildels klargøre, hvad
der menes med E., ved at fremhæve, at der i
Udtrykket, at et Emne eksisterer, ligger, at det
hører et ell. andet Sammenhæng til, der maa
antages nærmere at kunne karakteriseres ved
indbyrdes Lighed i en bestemt Henseende
mellem alle dets Emner. Et saadant bestemt
Sammenhæng kan kaldes en Verden. Man taler bl.
a. om Omverdenen, om en indre, en ydre og
en Ideernes Verden, en Erindringens,
Fantasiens, Drømmenes Verden, Pligtens, Tallenes,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>