Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ederfugl (Somateria), en af kun 2 Arter af højnordiske Dykænder bestaaende Slægt - Edessa, Oldtids By i Makedonien i Prov. Emathia, nu Vodena, 75 km NNV. f. Saloniki - Edessa, gr. Navn for den 80 km Ø. f. Beredjik ved Eufrat liggende mesopotamiske Oldtidsby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Polen, yngler i stort Tal i det nordligste
Grønland, hvorfra den om Vinteren drager til
Sydgrønlands Kyster; i det nordlige Norge, hvor
den - vistnok med Urette - er angivet at være
truffet ynglende, findes den hyppig om
Vinteren ved Kysterne, er enkelte Gange skudt i de
danske Farvande. Dens Levevis og Yngleforhold
er væsentlig som E.’s. (Litt.: M. T.
Brünich, »E.’s Beskrivelse« [Kbhvn 1763]; E.
Lehn Schiøler, »Lidt om E. og nogle af
dens Racer« [»Dansk ornith. Foren. Tidsskr.«,
Aarg. 2, 8 og flg.]; Th. N. Krabbe, »Om de
grønl. E. med særlig Henblik paa deres Aftagen
og økon. Bet.« [smst. Aarg. 1]; Daniel
Bruun, »Om Ederfuglevarp paa Færøerne og
Island« [smst. Aarg. 2]).
O. H.
Edessa, Oldtids By i Makedonien i Prov.
Emathia, nu Vodena, i en malerisk Egn, 75 km
NNV. f. Saloniki, førte i ældre Tider Navnet
Aigeai ell. Aigai, men som de i Byen slaaede
Mønter viser, var allerede i 5. Aarh. f. Kr. E.
lige saa hyppigt anvendt som det andet Navn,
der efterhaanden helt gik af Brug. Muligvis var
E. opr. en Forstad til Aigeai; muligvis laa hver
af dem paa sin Side af Floden Karasmak. I E.
fandtes fl. Templer og et Teater, i hvilket Filip,
Alexander den Stores Fader, myrdedes 336. I
ældre Tider residerede Makedoniens Konger i
Byen, men siden flyttedes Herskersædet til
Pella; men man vedblev at begrave Kongerne i E.
Under Antigonos plyndrede galliske Lejetropper
i Pyrrhos’ Sold Kongegravene i E. Endnu i
Kejsertiden havde E. ikke ringe Bet.
V. S.
Edessa, gr. Navn, som Seleukos gav til den
80 km Ø. f. Beredjik ved Eufrat liggende
mesopotamiske Oldtidsby, der af Stedets Beboere
kaldtes Urrhoi, idet han opkaldte den efter den
ovf. nævnte makedoniske Kongestad. Før
Seleukos kaldte Oldtidens Grækere Byen Orrhoë, en
Gengivelse af Urrhoi. I fordærvet Udtale blev
det: Osrhoë, efter hvilket det til Byen hørende
Landskab kaldtes Osrhoëne. I de Indfødtes Sprog
beholdtes det gl. Navn Urrhoi, der i Tidens Løb
er blevet til det nuv. Urfa ell. Orfa. Af
Grækerne kaldtes E., der gennemstrømmedes af
Floden Daisan (Skirtos), ogsaa Kallirhoë; under
Antiochos VII fik den Navnet Antiochia, men
det holdt sig ikke længe. Ved den Tid gik
nemlig E. tabt for Seleukiderne og kom ind
under Partherkongerne, der dog overlod Byen og
dens Distrikt til Vasalkonger, om hvilke de af
dem slagne Mønter giver os paalidelige
Oplysninger. Disse er allerede 1734 samlede og
grundigt behandlede af Beyer i Petrograd: Hist.
Osroëna et Edessena ex nummis illustr. Den
første Vasalkonge i E., der nævnes, hed Ariu
(omtr. 132-127). Flere af de flg. Konger hed
Abgar. Under Pompeius’ og Crassus’ Tog bøjede
E. sig for Romerne, hvilket Partherne efter
Crassus’ Nederlag hævnede strengt. Da Trajan
114 rykkede frem i Mesopotamien, underkastede
E. sig Romerne, men medens Trajan stod med
sine Hære i Syden, gjorde E. Oprør, der
straffedes af Lucius Quietus med Byens Ødelæggelse.
Den kom dog atter til Kræfter, men maatte bøje
sig for L. Verus og Marcus Aurelius. Under Kong
Abgar IX (174-214) udbredtes Kristendommen
stærkt, og det varede ikke længe, før
væsentlige Dele af Biblen oversattes paa Landets
aramaiske Talesprog, som vi kalder Syrisk. Der
digtedes kristne Salmer paa Syrisk, bl. a. af
Bardaisan (Bardesanes), siden af fl. a. Den
berømteste var Afrem (Efraim Syrer), der
blomstrede 364-373, samtidig med fl. a. Forf. og
Lærde. Abgar IX var meget venlig sindet mod
de Kristne og gik maaske selv over til
Kristendommen. E. blev saaledes maaske den første
kristne Stat. Men snart efter Abgar’s Død fik
Hedningerne atter Overmagten, og de Kristne
maatte oftere udstaa haarde Forfølgelser.
Caracalla gjorde E. til rom. Koloni og kaldte den
Colonia Marcia Edessana; han myrdedes snart
efter i Omegnen af E. 242 indsatte Gordian
III atter en Abgar til Konge i E. Men allerede
244 blev E. atter rom. Under Forfølgelserne i
E. søgte de Kristne Trøst i Minder fra svundne
Tider, da Kristendommen havde haft gode Dage
i E. Man skildrede snart Fortiden med
overdrevne Farver. Man fortalte, at Kristendommen
allerede var kommet til E. i den apostolske Tid.
Kong Abgar V (d. 34 e. Kr.) skulde have staaet
i Brevveksling med Kristus. Man havde endog
Brevene fra ham i E. Kirkehistorikeren
Eusebios kender dem (330). Siden udvidedes
Brevene; men i Østen tvivlede man ikke om deres
Ægthed, hvorimod man i Vesten gerne stillede
sig mere reserveret, hvad der førte til, at de
494 under Pave Gelasius fordømtes som uægte
paa en Kirkeforsamling i Rom. I E. paastod
man endog omtr. henved 400 at have et
samtidigt Billede af selve Kristus. Da
Kristendommen ved denne Tid var trængt igennem i E. og
Omegn, opsattes Kristusbilledet over Byens
Port, og det antoges alm., at dette Billede
tillige med Brevene fra Kristus vilde holde alle
Fjender borte. I Virkeligheden undgik E., endog
mere end een Gang at falde i Persernes
Hænder; men 641 formaaede hverken Billedet, der
siden (944) førtes til Konstantinopel af Kejser
Romanos I, ell. Brevene at beskytte E. imod
Araberne. Under disses Herredømme gik Byen,
der, efter at være blevet ødelagt af et
Jordskælv, var blevet opbygget paa ny af Kejser
Justinus I (518-527) og havde faaet Navnet
Justinopolis, som dog snart maatte vige for de gl.
Navne, stadig tilbage. Den kristne, syr. Litt.
holdt sig dog en Tid under Araberne, og det
skyldes kristne Lærde i E. o. a. St., at
Araberne blev kendte med gl. gr. Litteraturværker.
Da Kalifatet svækkedes, blev de seldshukiske
Tyrker Herrer i E. indtil 1031, da de
byzantinske Kejsere satte sig i Besiddelse af E., som
de dog ikke formaaede i Længden at forsvare
mod forsk. Fjenders Angreb. En armenisk
Statholder gjorde sig uafhængig i E., men havde
megen Vanskelighed med at forsvare sig imod
Tyrkerne. Da Korsfarerne nærmede sig, bad
Indbyggerne dem om Hjælp, og Balduin,
Gotfred af Bouillon’s Broder, blev nu Herre over
E., hvis Distrikt han snart udvidede. Balduin’s
Efterfølgere beholdt E. indtil 1144, da Joselin
II blev overvundet af Sultanen af Mossul,
Emaddin Zengi. Det kristne Riges Fald gav
Anledning til det andet Korstog, men da Indb. i E.
1146 søgte at befri sig, ødelagdes E. af
Nureddin i Mossul, og mange af Indbyggerne solgtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
