Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ederfugl (Somateria), en af kun 2 Arter af højnordiske Dykænder bestaaende Slægt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Ænder«, Fig. 7 og 8) er saa stor som en tam
And, kraftig og plump af Bygning. Den
udfarvede Han har en smuk Fjerdragt, er sort paa
Bugen og Kroppens Sider, svagt gulrød paa
Brystet, medens Ryg, Hals og Kinder er hvide,
Nakken grønlig og Panden sort. Næb og
Fødder er svagt grøngule. Styrefjerene, Haand- og
de yderste Armsvingfjer sorte, medens de
inderste tillige med deres Dækfjer er hvide,
tilspidsede, forlængede og krummede tværs ned
over Haandsvingfjerene, naar Vingen er i Ro.
Hannen naar først at blive fuldt udfarvet i sit
3. Aar, medens den inden den Tid har en mørk
Fjerdragt, isprængt med hvide Fjer, der paa
Bryst og Hals gerne danner en lysere Ring.
Hunnens Fjerklædning er ganske uanselig,
rødbrun med smallere og bredere mørke Striber,
der paa Kroppen gaar paatværs, paa Hoved og
Hals paalangs. Undersiden er skifergraa
med utydelige Tværstriber; naar Fuglen er
udfarvet og yngledygtig, hvad der først sker,
naar den er 2 Aar, danner Armsvingfjerene
hvide Spidser, og de hvide Dækfjer paa
Vingerne 2 smalle Baand. De dunklædte Unger er
brunlige ell. sortagtige.
E. yngler overalt ved de nord. Haves Kyster,
saavel i den gl. som i den ny Verden, hører dog
ikke til de Arter, der gaar længst op mod
Polen. I dens store Udbredningskreds skiller den
sig i talrige, i Størrelse, Næbform,
Farvetegning o. a. indbyrdes afvigende Racer; i det
nordøstlige Afrika findes den store Race S. moll.
dresseri; i Nordvestamerika og Nordøstasien S.
moll. V-nigrum med en V-formet mørk
Tegning paa Struben, medens ogsaa Grønland,
Island, Færøerne og Norge har hver sin Race.
Langs Grønlands Vestkyst og paa Island er E.
en overordentlig talrig Fugl, ligesaa langs
Norges Kyst. Dens sydligste Yngleplads er Øerne
ved Sønderjyllands Vestkyst, hvor nu højst
enkelte Par findes tilbage. I Danmark har den
ynglet alm. rundt om paa Øer og Holme, men
er nu stærkt indskrænket i Tal.
Ved Vintertid drager de nordligt boende E.
S. paa; fra Norges Kyster kommer da Skarer
til Farvandene omkr. Danmark, hvor de
Vinteren igennem findes i Flokke, der ofte tælles
i Tusinder, let kendelige fra de øvrige
Søfugleflokke, selv i lang Afstand, ved Forskellen
mellem de lyse Hanner og de mørktfarvede
Hunner og unge Fugle. E. tilbringer sit Liv uden
for Yngletiden paa det aabne Vand, dog aldrig
langt fra Kysterne. Føden, der mest bestaar
af Muslinger, fremfor alt Blaamuslinger, søger
den udelukkende paa Havets Bund. Den kan
dykke til 100 m’s Dybde og blive under
Vandet i fl. Minutter. Flugten er tung med
langsomme Vingeslag, som hos Gæssene; Stemmen
er en grov Knurren.
Om Foraaret drager E. nordpaa og opsøger
Ynglepladserne (Skær, Holme og lave Øer, helst
med frodig Plantevækst); her yngler de
kolonivis, dog ikke meget tæt sammen. I en
Fordybning i Jorden, der fores med Tang, Græs ell.
Pinde, lægger Hunnen 4-8, oftest 5-6 Æg,
henved 80 mm lange, 50 mm brede, af grønlig
Farve. Hunnen besørger alene Rugningen, medens
Hannen, efter den første halve Snes Dage at
have opholdt sig hos de rugende Hunner,
forlader dem og ikke bekymrer sig om
Afkommet. Æggene ruges henved 25 Dage, og
efterhaanden som Rugningen skrider frem, omgives
de i Reden med en Krans af Dun, som
Hunnerne plukker af sig selv; Dunene tjener til at
dække Æggene med, naar Hunnen forlader
Reden for at bade. Føde tager den næppe til
sig under Rugningen.
Økonomisk set spiller E. en betydelig Rolle i
mange nordlige Lande, idet dens ret
velsmagende Kød gør den til et eftertragtet Jagtbytte.
Æggene fortæres ligeledes, og af dens Skind
med paasiddende Dun forfærdiges
Klædningsstykker. De kendte Ederdun samles fra Fuglens
Rede (de værdifulde »levende« Dun i
Modsætning til dem, der plukkes af den dræbte Fugl);
der gaar Dun fra 25-30 Reder til 1 kg, og
Prisen herfor, i øvrigt stærkt svingende, er fra
20-40 Kr. Grønland var tidligere
Dunproduktionens Hovedsæde, men Mængden af de derfra
nedsendte Dun er i Aarenes Løb aftaget stærkt
p. Gr. a. den hensynsløse Efterstræbelse, Fuglen
er udsat for, saa at der nu aarlig kun kommer
nogle faa Hundrede kg hjem, medens der
tidligere kom Tusinder. I Norge og paa Island er
Dunproduktionen derimod oparbejdet paa forsk.
Vis, bl. a. ved Fredningslove, som har haft til
Følge, at Fuglen mange Steder færdes ganske
tam omkr. Menneskene, ja endog undertiden
bygger inde i deres Boliger. Desuden anlægges
mange Steder de saakaldte »Varp«, fredede
Ynglepladser med kunstige, delvis overdækkede
Reder og forsynede med Ferskvandsdamme,
Fugleskræmsler til at holde Rovfugle og de store
Maager borte, og forsk. Indretninger, som menes
at behage og tiltrække E., saaledes Klokkespil,
der bevæges af Vinden, og lysfarvede og
skinnende Genstande af forsk. Art. Indsamlingen af
Dun foretages, hvor den sker rationelt, enten
saaledes, at der i fl. Overgange tages et Æg og
samtidig noget af Dunene, ell. saaledes, at
Dunene først tages, naar Æggene er udrugede,
hvilket selvfølgelig er det skaansomste, men
kræver en stærkere Rensning af Dunene.
Foruden Dunene er i de senere Aaringer blevet en
søgt europ. Handelsvare Duntæpper, i Grønland
forfærdigede Tæpper af Ederfugleskind med
paasiddende Dun; c. 120 Skind medgaar til hvert
Tæppe, der kantes med Fuglenes brogede
Halsskind.
Den anden Art af E. er
Pragtederfuglen (Kongeederfugl, Norsk ogsaa:
Spitsbergerederfugl) (S. spectabilis L.) af Størrelse omtr.
som E. og for Hunnernes og de unge Hanners
Vedk. omtr. med de samme Farver, dog let
kendelig ved, at den fjerklædte Pandeflig gaar
længere frem paa Næbbet end Kindfligene. Hos
den udvoksne Han ligner Farverne og
Tegningen paa Kroppen E.’s, men Hovedet er vidt
forsk. Næbbet er gulrødt, og ved Roden findes
en, hos gl. Fugle indtil 3 cm høj, fedtfyldt
Pukkel af smuk orangerød Farve, omgivet af en
sort Rand. Baghovedet og Nakken er graablaa,
og Kinderne har en fløjelsagtig Fjerklædning af
søgrøn Farve, medens Struben har V-formet
mørk Tegning. Arten, der har en nordligere
Udbredelse end E., lever i samtlige Have omkr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
