Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Durga, i den indiske Mytologi et af de almindeligste Navne paa Çiva's Hustru - Durham, Shire i det nordøstlige England - Durham, By i U. S. A., Stat North Carolina, ligger 33 km VNV. f. Raleigh - Durham, John George Lambton, Jarl af, eng. Statsmand, (1792-1840) - Durham, Joseph, eng. Billedhugger, (1814-1877)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Billeder er meget forsk., nogle er uhyre hæslige
(se Fig.) med et græsseligt Ansigt, uhyre langt
fremstaaende Tænder, en Krans af
Hjerneskaller om Halsen, en Kølle og ofte afhuggede
Menneskehoveder i Haanden, et Panterskind og
en Slange om Livet, trædende paa Çiva’s
Legeme, som paa Gudernes Bøn skal have lagt
sig mellem Ligene for at standse hendes
Myrderier; andre er der ikke noget særligt hæsligt
ved (se Fig. under Çiva); hun har et 3. Øje
midt i Panden ligesom Çiva. (Litt.: se Çiva;
jfr ogsaa Bhairava; Hopkins, Religions
of India [1896]; Løventhal, »Indien før og
nu« [1895]).
(S. S.). D. A.
Durham [’darəm], Shire i det nordøstlige
England, omgivet mod S. af Yorkshire, hvorfra
det skilles ved Floden Tees, mod V. af
Westmoreland og Cumberland, mod N. af
Northumberland, hvorfra det er skilt ved Floderne
Derwent og Tyne, og mod Ø. af Nordsøen. 2627
km2 med (1911) 1369860 Indb. Kysten er
temmelig stejl og danner fl. Steder bratte
Kalkstensklinter. 3/4 af D.’s Areal er et frugtbart
bølgeformet Lavland; mod V. hæver sig Udløbere
fra den penninske Kæde, der ved Grænsen af
Cumberland naar Højder paa over 700 m. Her
udspringer Tynes Biflod Derwent samt Wear
og Tees, hvis Dale udmærker sig ved stor
Frugtbarhed. Af D.’s Areal er 2/3 opdyrket, men
heraf anvendes det meste som Græsgange, idet
Kornavlen (især Havre og Byg) er aftaget til
Fordel for Kvægavl og Mejeridrift; den
korthornede D.-Ko er berømt for sin Mælkeydelse.
Af meget stor Bet. er Bjergværksdriften, som
producerer Kul, Jern-, Bly- og Zinkmalm,
Bygningssten, Kalk og Skifer; D.’s Kulgruber hører
til de største og rigeste i England. Store
Mængder af Kul eksporteres, og desuden danner
Kulrigdommen Grundlaget for en vældig Industri.
Kulgruberne og Industridistrikterne ligger
næsten helt og holdent i Shirets østlige Halvdel.
Den vigtigste Industri er Skibsbyggeriet, der
især drives ved Tyne samt i Kystbyerne
Sunderland, Hartlepool og Stockton-on-Tees. Ogsaa
Metalstøberi og Fabrikation af Papir,
Kemikalier, Glas og Lervarer drives i stor
Udstrækning. Endvidere findes store Jernværker, der
især bearbejder indført Jernmalm. Mindre Bet.
har Tekstilindustrien. Store Fiskerflaader hører
hjemme i Sunderland og Hartlepool. Det tætte
Jernbanenet tilhører North Eastern Selskabet.
D. sender 16 Medlemmer til Parlamentet. -
Hovedstaden D. ligger smukt ved Floden
Wear, 18 km fra Nordsøen. (1911) 17550 Indb.
D. er Bispesæde og har en smuk Domkirke i
normannisk Stil (paabegyndt 1093) med St.
Cuthbert’s Grav. N. f. Domkirken ligger et af
Vilhelm Erobreren (1072) bygget Slot, der nu
bruges af D.-Univ. Den gl. Del af Byen med
Domkirken og Slottet ligger paa en Høj, der paa 3
Sider er omgivet af Floden Wear; men de
nyere Kvarterer strækker sig videre mod Ø. og
V. Univ. er grundet 1832 og fik 1837 sin
Forfatning, der ligner Oxfords og Cambridges; det
har 7 Fakulteter (arts, science, literature,
music, theology, law, medicine), 45 Prof. og
Lektorer og (1913) 617 Studenter. D. har ogsaa en
Latinskole, et Lærer- og et
Lærerindeseminarium. Industrien omfatter især Jernværker og
Trikotagefabrikker. I Omegnen findes en
Mængde Kulgruber. V. f. D. ligger Neville’s
Cross, hvor Englænderne under Lord Neville
slog Skotterne 1346.
G. Ht.
Durham [’darəm], By i U. S. A., Stat North
Carolina, ligger 33 km VNV. f. Raleigh, 122 m
o. H. ved Banen fra Raleigh til Greenboro.
(1910) 18240 Indb. D. har stor Tobaks- og
Cigarindustri.
H. P. S.
Durham [’darəm], John George
Lambton, Jarl af, eng. Statsmand, f. 12. Apr. 1792,
d. 28. Juni 1840, hørte til en Slægt af den eng.
Landadel, som havde ejet sit Gods Lambton
uafbrudt siden 12. Aarh. Han indtraadte 1813 i
Underhuset som Mr Lambton og udmærkede sig
tidlig ved sit udprægede Frisind og ved den
Djærvhed og Veltalenhed, hvormed han
bekæmpede Castlereagh’s frihedsfjendske Styrelse
baade indad- og udadtil. Han dadlede 1814, at
England havde tilladt Norges Overgivelse til
Sverige, men især klagede han over det blodige
Optrin ved Manchester 1819, samt indbragte 1821
Forslag om en radikal Valgreform. Han
Stilling styrkedes ved, at han 1816 var blevet
Svigersøn af Jarl Grey. 1828 blev han ophøjet til
Peer som Baron af D., og Novbr 1830 optoges
han i det ny liberale Ministerium som Lord
Seglbevarer. Han fik i denne Stilling den store
Opgave at forberede Lovforslaget om en
Valgreform (foreslog allerede dengang hemmelig
Afstemning) og kæmpede senere dygtig for dens
Gennemførelse i Overhuset, men kom ved sin
Hidsighed paa Kant med de andre Ministre,
fordi han misbilligede deres varsomme
Optræden (han tilraadede allerede tidlig Udnævnelsen
af et stort Antal Peerer for at tvinge Loven
igennem) og ønskede at gaa langt videre i
frisindet Retning i flere andre Spørgsmaal (særlig
de irske Kirkeforhold). Juli-Septbr 1832 gik han
i overordentlig Sendelse til de 3 østlige
Stormagtshoffer, og Marts 1833 tog han Afsked som
Minister og ophøjedes samtidig til Jarl. 1834
havde han et stærkt Sammenstød med Lord
Brougham for dennes Angreb paa den radikale
Fløj af det liberale Parti, hvilket D. besvarede
med en bitter Dadel over den modsatte Fløjs
Beklipning af alle frisindede Reformforslag for
at forsone Modpartiet. 1835-37 var D.
Sendemand i Petrograd, og Foraaret 1838 drog han
som Generalguvernør til Kanada for at dæmpe
de udbrudte Uroligheder. Dette lykkedes ogsaa
hurtigt, og D. kundgjorde en Amnesti, hvorfra
kun Førerne for Opstanden undtoges; de, der
var fangne, skulde forvises, og de, der var
flygtede, truedes med Dødsstraf, saafremt de kom
tilbage. Hans Adfærd fandt Billigelse i Kanada,
men blev Genstand for et bittert Angreb af
hans gl. Fjende Brougham, og D. lodes helt i
Stikken af Ministeriet. Misfornøjet herover
vendte D. endnu s. A. tilbage til England; men
den Beretning, han senere indgav om Koloniens
Stilling, har været Rettesnor for hans
Efterfølgere, ja for Englands hele Politik over for
dets Kolonier. Stuart J. Reid udgav 1906
hans Levned og Breve.
E. E.
Durham [’darəm], Joseph, eng.
Billedhugger, f. 1814 i London, d. 27. Oktbr 1877 smst.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
