Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - d'Urfé, Honoré de Lascaris, Marquis de Valromey, fr. Digter, (1568-1625) - d'Urfey, Thomas, engelsk Forf., (c.1630-1723) - Durga, i den indiske Mytologi et af de almindeligste Navne paa Çiva's Hustru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gentagne Gange fanget. Under sit sidste
Fangenskab skrev han sine Epistres morales, der
udkom i Lyon 1598. Af hans Hovedværk Romanen
Astrée udkom de to første Dele 1609-10, 3. Del
1617, 4. og 5. Del to Aar efter Forf.’s Død.
Den er paavirket af den galante Hyrde- og
Ridderdigtning, der opstod under
Efterrenaissancen i Spanien og Italien (Tasso); dennes
livsfjerne Idealer og Udtryksformer føres i
Pennen 6000 Sider igennem med en Ihærdighed og
Tro, der skaffede dem Borgerret i hele det
nordlige Europa. Den trofaste Celadon’s ærbare
Tilbedelse af sin Hyrdinde krydses af en
Mængde Misforstaaelser, Intriger og farlige Eventyr;
hans Elskov og Elskovens Væsen i Alm.
afhandles i talløse Samtaler. For os er Bogen
ulæselig, men Samtiden og en Del af det flg.
Aarh. henreves i Rørelse og Spænding, og der
kom en Mængde Udg. og Overs. Til Dansk
oversattes 1. Del (fra Tysk) af Søren Terkelsen
(»Dend Hyrdinde Astrea«, Glückstadt 1645).
P. L. M.
d’Urfey [’də.fi], Thomas, engelsk Forf.,
f. i Devonshire c. 1630, d. 26. Febr 1723, var en
af sin Tids berømte Skønaander og har skrevet
en Mængde Skuespil, Digte og Sange. De sidste
var gode; han komponerede tillige selv
Musikken til dem og foredrog dem paa en livlig og
fornøjelig Maade. En Samling af hans Sange
udkom 1687 og fortsattes til 1720 (6 Bd), under
Titlen Wit and Mirth; or, Pills to Purge
Melancholy. Af hans andre Værker kan nævnes
Satiren Butler’s Ghost; or Hudibras, the Fourth
Part (1682).
(C. K.). I. O.
Durga, i den indiske Mytologi et af de
almindeligste Navne paa Çiva’s Hustru; mange
Çivaitter i Indien dyrker kun Çiva gennem
hende; hun er i Dogmatikken identisk med
Naturen (Prakriti) og Illusionen (Maya) og
er derved blevet Çiva’s Çakti (»Kraft«, ɔ:
Kvindelig Fremtrædelsesform, se under
Çakta). Hun dyrkes snart som en lysere,
venligsindet og beskyttende Guddom (den »hvide«
D.), snart som en mørkere, frygtelig Skikkelse
(den »sorte« D., bl. a. Gudinde for Kolera og
andre Epidemier), til hvilken sidste der hører
blodige Ofre (tidligere ogsaa Menneskeofre) i
Forbindelse med vilde Orgier og obskøne
Fester. Som saadan kaldes hun særlig Kali (»den
Sorte«) ell. Maha-Kali (»den store Kali«),
hvis Dyrkelse navnlig er udbredt i Bengalen,
hvor Centrum for hendes hele Kultus er
Kali-Ghat (nær ved Kalkutta); andre lgn. Navne er
Karala og Bhairav (»den Frygtelige«).
Som Çiva’s Hustru kaldes hun hyppig Devi
(ell. Maha-Devi, »den store Gudinde«), Sati
(»den Trofaste«) ell. Gauri (»straalende«), ofte
identificeret med andre guddommelige Væsener
som Sarasvati (Veltalenhedens Gudinde),
Nirriti (Ulykken) ell. med Natten. Hun
kaldes ogsaa undertiden Yama’s (Dødsgudens)
Søster og dyrkes som saadan af forsk. vilde
Folkeslag. Mytologisk kaldes hun snart
Ambika, Rudra’s Søster, snart (hyppigere) Datter
af Bjergkongen Himavat (Himàlaya), og
hendes Navn er da Uma (Haimavati, H.’s
Datter) ell. Parvati (»Bjergdatteren«),
hvormed maaske selve Navnet Durga (»vanskelig
tilgængelig«) staar i Forbindelse. Hun bor
sammen med Çiva paa Bjerget Kailasa og er
ved ham Moder til Visdomsguden Ganeça og
Krigsguden Skanda. Hendes mange Navne
tyder paa, at det opr. er en Række kvindelige
Lokalguddomme, som i Tidens Løb er gaaet op
i en fælles Forestilling, udviklet af Çivaismen,
der særlig har optaget al Çakti-Dyrkelsen og
samlet mange forsk. Sekter under sig.
Karakteristisk er det, at Dyrkelsen af D. er trængt
saaledes igennem i den ind. Befolkning, at de
forskelligste Religionssamfund ved Siden af
deres særlige Kultus ogsaa viser D. skyldig Ære.
Til D.’s Tilbedere hører bl. a. ogsaa den
modbydelige Selvplager-Sekt, Aghori’erne (af den
eufemistiske Benævnelse for D. aghori, »ikke
frygtelig«) og de saakaldte Thagger (s. d.).
Til Ære for D. fejres den bengalske
Nationalfest Durgapuja i Septbr i 10 Dage med
uendelige Processioner og alle Slags Løjer
(Beskrivelse f. Eks. hos Colemann Mythologi
of the Hindus [London 1832, S. 83 ff.]); paa den
10. Dag kastes hendes Billede i Vandet under
øredøvende Musik; denne Dag kaldes
daçahara, et Navn, som ogsaa ofte bruges om hele
Festen. I det vestlige Indien spiller denne Fest
ingen Rolle; i Hindustan indtages dens Plads af
en lgn. for Rama og Sita. Lampefesten
(i Oktbr), da utallige svømmende Lys driver
ned ad Floderne, fejres af nogle særlig til Ære
for D., af andre for Lakshmi (Çri). - D.’s
Symbol er en yoni (vulva) i Skikkelse af et
3-sidet Prisme med en Fordybning i Overfladen,
hvori linga’en (se Çiva) anbringes. D.’s
 |
| Maha-Kali. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
