Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Teater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
taarepersende Sentimentalitet. Hovedmængden
af de oversatte Stykker hentedes nu ikke som
før i Frankrig, men fra Tyskland: 19. Oktbr 1790
opførtes første Gang paa den danske Skueplads
Kotzebue’s »Menneskehad og Anger«, og fra den
Dag beherskede denne tyske Forf., der
koketterede med alle et Teaterpublikums sletteste
Instinkter, i over en Menneskealder næsten helt
og holdent den danske Nationalscene: 73
Stykker af ham opførtes over 1000 Gange. Lidet
nyttede det, at Oehlenschläger’s svulmende
Romantik brød frem i en Række mægtige
Tragedier, der begyndte med »Hakon Jarl« (30. Jan.
1808), Kotzebue holdt Publikum fast, end mindre
nyttede det, at Shakespeare, al Natursandheds
Hovedhjørnesten, 12. Maj 1813 holdt sit Indtog
paa den danske Scene med »Hamlet«, det
danske Publikum hang end ved Kotzebue’s Læber,
og først da J. L. Heiberg lokaliserede den fr.
Vaudeville, lykkedes dit at fordrive Kotzebue
fra den danske Scene.
Ved Sommerforestillingerne 1825 var den
hamburgske Sangerinde Dlle. Emilie Pohlmann
optraadt i en tysk Sangfarce, og ikke alene hun,
men ogsaa Genren havde gjort Lykke; J. L.
Heiberg, der kededes svært ved sin Lektorpost i
Kiel og længtes tilbage til Kbhvn, hørte ved et
Sommerbesøg i D. om Dlle. Pohlmann’s
Optræden, og den Tanke slog ned i ham, der
baade kendte den fr. Vaudeville og den tyske
Liederposse, om han ikke med en dansk
Vaudeville kunde vinde den Sejr paa Teatret,
som han forgæves havde stræbt efter ved
Skuespillene »Tycho Brahes Spaadom« (1819) og
»Nina« (1824). »Heiberg vilde«, siger P.
Hansen i sin Levnedsskildring af Digteren i
»Biografisk Lexikon«, »ikke nøjes med en ydre
Overførelse af Vaudevilleformen; han vilde paa
den ene Side gøre det musikalske Element
fyldigere og forene det paa en inderligere Maade
med Handling og Karaktertegning, end
Forbillederne kendte det, paa den anden Side
genføde den lokal komiske Burleske i Holberg’s
Aand og derved knytte den afbrudte
Forbindelse mellem Scenens Fortid og Nutid«. 28. Novbr
1825 opførtes Heiberg’s første Vaudeville »Kong
Salomon og Jørgen Hattemager« og vandt stærkt
Bifald; dog Aaret efter, ved Opførelsen af
»Recensenten og Dyret«, var Sejren ved at slippe
Heiberg af Hænderne: Vaudevillen gjorde
ingen Lykke, og allerede glædede denne
Kunstarts Fjender sig, men Heiberg lagde kort efter
ud med et polemisk Forsvar iklædt
videnskabelig Alvor: »Om Vaudevillen som dram. Digtart og
om dens Bet. paa den danske Skueplads«, hvori
han spaaede en Genopblomstring af det
nationale Lystspil og af dettes sceniske
Fremstilling, naar Vaudevillen var brudt igennem som
Kunstform, og Strømmen vendte sig atter.
Tiden gjorde virkelig Heiberg’s dumdristige
Paastand til Virkelighed. Den første, der
forsøgte sig i Vaudevilleform, var Skuespiller C. N.
Rosenkilde med »Vennernes Fest«, der dog kun
opførtes 5 Gange; bedre Held havde vel Th.
Overskou, der ogsaa var Skuespiller, med sine
Forsøg i Vaudevillen, men hans borgerlige
Lystspil som »Østergade og Vestergade« og »Pak«
har langt mere gedigent Indhold. Med afgjort
Held benyttede derimod Henrik Hertz og J. C.
Hostrup Vaudevilleformen, der af Heiberg’s
egen Hustru, Skuespillerinde Johanne Luise H.,
f. Pätges, udvandedes til Duftvaudeviller som
»En Søndag paa Amager« og »Abekatten«. Dog
maa baade Hertz’ og Hostrup’s store Bet. søges,
uden for det egl. vaudevilleagtige, i Skildringer
af hjemlige Interiører og Typer.
Omtr. samtidig med den ny danske Litt.’s
Fremgang paa Kotzebue’s Bekostning skete der
i selve Oversættelsesrepertoiret et Angreb paa
hans Almagt over Publikum, og ogsaa her
bukkede Kotzebue under; Magten over det danske
Teaterpublikum gled fra ham over til
Franskmanden Eugène Scribe, og i den næste
Menneskealder indtil op imod 1870 var atter
Hovedstammen af Oversættelsesrepertoiret hentet fra
Frankrig. Allerede 1824 var Scribe indført paa
den danske Skueplads med »Valerie«, men det
varede dog nogle Aar, inden hans altid
underholdende, men kølige og glatte Skuespil vandt
Publikum; dette indtraf næppe før 1830 med
»Formynder og Myndling«, men fra den Tid af
steg hans Yndest ogsaa med rivende Fart.
Balletten, der i Slutn. af 18. og i Beg. af 19.
Aarh. under Galeotti’s Ledelse ikke var traadt
Skuespillet for nær, begyndte henimod denne
Periodes Slutn. atter under August
Bournonville at rejse Hovedet, men endnu indtog den
ingen dominerende Plads ved den danske
Skueplads (se i øvrigt Ballet).
Inden det 18. Aarh. gik til Hvile, aabnedes i
Odense (18. Novbr 1796) det første danske
Provinsteater (se herom »Mennesket« [Odense 1797]
og »Illustreret Tidende«, XXIV S. 570-73), men
efter en hensygnende Tilværelse afgik det 1802
ved Døden. 1803 fik Skuespilleren Fr. Schwarz,
der ogsaa havde støttet Teatret i Odense med
Raad og Daad og havde haabet der at skaffe det
kgl. Teater en kunstnerisk Forberedelsesanstalt,
Bevilling paa »Det privilegerede
Provinsial-Teater«, der netop skulde være en saadan
»Planteskole«, og efter nogle Prøveforestillinger
Foraaret 1803 gav han i Helsingør i Sæsonen
1803-04 regelmæssig hver Onsdag og Søndag
Forestillinger med dette sit »Provinsial-Teater«,
hvis Personale var unge Skuespilelever, blandt
hvilke undertiden Schwarz selv, undertiden
andre Kunstnere fra det kgl. Teater, optraadte
som Gæster (jfr de Meza: »Journal for
Skuespillere og Skuespilyndere« [Helsingør 1804]), og
med denne unge Trup gav Schwarz Sommeren
1804 Forestillinger i Jyllands større Købstæder.
Det lykkedes først langt senere at oprette fast
Teater i enkelte af Danmarks Købstæder som
Aarhus (1898-1900) og Odense (1905); men
disse besøgtes og besøges af omrejsende
Teaterselskaber; Direktøren for et af disse, H. V.
Lange, blev den første Privatteaterdirektør i
Kbhvn: 26. Decbr 1848 gav han med sit Selskab
den første egl. Teaterforestilling paa det af Georg
Carstensen grundlagte Etablissement Casino
(s. d.).
Ved den konstitutionelle Regeringsforms
Indførelse inddroges Teatret 30. Maj 1849 under
Staten, 25. Juni henlagdes det under
Kultusministeriet, og 23. Juli ophævedes dets gamle
kollegiale Bestyrelse, og Joh. Ludv. Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
