Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
noget vulgære og barokke. Dog er de til
overordentlig Dekoration for Landet; og naar man
betragter Sagen fra et udenlandsk Synspunkt,
maa de tiltrække sig større Opmærksomhed end
de gl. Kirker. Disses Arkitektur var jo nemlig
importeret ganske færdig udenlands fra, saa at
man i Udlandet kan finde noget helt tilsvarende,
endog noget endnu fortrinligere i deres Art,
hvorimod det skal være vanskeligt i andre
Lande at paavise noget, der saa nøje svarer til
ell. overgaar Frederiksborg og Kronborg. - Til
Bygningskunsten slutter sig alle Haande
Kunsthaandværk, af hvilke der er efterladt mange
stadselige og smukke Ting fra Christian IV’s
Tid: men hvor vi træffer Navnet paa Mesteren
for et ell. andet rigtigt mesterligt Arbejde,
viser det sig at være en Tysker ell. Nederlænder.
Det samme gælder om Malerkunsten: under
Christian III og Frederik II var det Tyskere
(Jakob Binck, Th. Gemperlin); under
Christian IV kom fra Nederlandene den
begavede Maler Karel van Mander (den
yngste), som virkede i D. ogsaa under Frederik
III i lgn. malerisk Retning som Hollænderne
Hornthorst og Terbrüggen; han var vel heller
ikke upaavirket af Rembrandt. Danske Malere
er ogsaa blevne oplærte i Nederlandene, men
der var ingen af Bet.; derimod synes den
dygtige Kobberstikker A. Haelwegh at have
været dansk. Da K. v. Mander afløstes af en
yngre Maler, var det atter en Hollænder (Abr.
Wuchters). Det var ogsaa en holl.
Kunstner, Adrian de Vries, som for Christian
IV udførte den store Bronzefontæne til
Frederiksborg.
Aarh. fra c. 1650-1750 var i kunstnerisk
Henseende forholdsvis ubetydeligt og uselvstændigt
i D. I Arkitekturen mattedes den ældre Tids
stolte, ridderlige Præg, dens kække
Individualisme: den ny Absolutisme, som for øvrigt
efterhaanden blev byggelysten nok, havde et
almindeligere, mere udvisket Fysiognomi. Man
føler Modsætningen ved at sammenligne
Bygninger som Frederiksberg ell. Fredensborg (fra
Frederik IV’s Tid) med de ældre Borge. Den
langvarige Indflydelse fra Nederlandene afløstes
henimod Aar 1700 af den overvældende
Indflydelse fra Frankrig, som i Ludvig XIV’s og
senere Ludvig XV’s Periode føltes over hele
Europa. Men det var en afgjort uheldig
Forandring; thi medens de borgerlige Nederlande
havde saa meget naturlig Fællesskab med D.
i Livsvilkaar og national Karakter, kunde det
fornemme Frankrig med dets halvt sydlandske
Væsen ikke byde D. noget, som virkelig
passede for det. Den nøgterne og maadeholdne
Renaissance fra Christian V’s og Frederik IV’s
Tid afløses under Christian VI af den egl.
Rokokostil; i den udførtes to kolossale
Slotsbygninger: Christiansborg (af E. D. Häuser)
og Hirschholm (af L. de Thurah); men
Tiden har ingen af dem skaanet. Svingningen fra
nederlandsk til fr. mærkedes ikke mindre i
Billedkunsten end i Arkitekturen; og det gør i
denne Henseende ikke videre til Sagen, at der
mellem fr. Kunstnere ogsaa dukker tyske op i
D., fordi hele Europas Kunst blev forfransket
i denne Periode. Igennem Frankrig begynder
ogsaa danske Kunstnere (f. Eks. Maleren H.
Krogk) at komme i Berøring med Italien. -
Det hørte til den absolutte Kongemagts
Væsen at forherlige sig selv ved kolossale
Bygninger o. a. monumentale Foretagender,
navnlig Rytterstatuer af Monarken selv, og tillige
siden det fr. Kunstakademis Stiftelse 1648 ved
Oprettelsen af Kunstakademier. Under
Frederik V’s fredelskende, men forfængelige
Absolutisme blev alle disse 3 Ting satte i Værk
omtr. paa een Gang, hvorved man dog
overvejende gjorde Brug af fr. Kunstnere. Til at
 |
| Plan af Trefoldighedskirken i Kristiansstad. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
