Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Reformations Aarstal: 1536. Dette Sammentræf maa
dog egl. kaldes en Tilfældighed; den ny Stil
udviklede sig opr. i Firenze, Rom o. a. ital. Byer,
der var og vedblev at være kat.; den udbredte
sig til alle Lande i Europa, som havde tilhørt
den rom. Kirke, lige meget om de holdt ved
den, ell. de faldt fra den, og den anvendtes lige
meget til Kirker og til profane Bygninger. Men
unægtelig var dens Væsen ikke som Gotikkens
fra Grunden af kirkeligt, den svarede til den
humanistiske Bevægelse, der i Bygningskunst
ligesom i Litt. bestod i en Tilbagevenden til den
rom. Oldtids Forbilleder; og for saa vidt
indtraf Renaissancen her i rette Øjeblik, idet den
gav en ny Tid et nyt Præg. Af Kirkebygninger
havde Landet fra Katolicismens Tid foreløbig
snarere for mange end for faa; paa dette
Omraade bødes der Bygningskunsten kun
undtagelsesvis ny Opgaver; derimod blev den
overvejende taget i verdsligt
Brug, til Herregaarde,
Købstadbygninger,
Kongeborge. For Billedkunsten
bortfaldt med
Katolicismen en hel Verden af
Opgaver, og den kom
under en mistænksom
kirkelig Censur, hvorved
de Muligheder, der turde
have været for en mere
national Kunstøvelse (især
af Træskæreriet), atter
rykkedes ud i Fremtiden.
I Løbet af 16. og 17.
Aarh. forskød Forholdet
til Udlandet sig atter
noget; det blev nu mindre
de tyske Østersølande
end det nordvestlige
Tyskland og Nederlandene,
som forsynede D. med
Kunst og Kunstnere.
Saaledes indførtes paa
Frederik II’s Tid og senere fra Nederlandene
adskillige ret storladne og pompøse Gravmæler
(især Herluf Trolle’s og Birgitte Gøie’s i
Herlufsholm Kirke og Christian III’s i Roskilde
Domkirke, begge af Cornelis Floris i
Antwerpen); de er udførte af kostbare Stensorter (sort
Marmor, Alabast o. s. v.) i en forholdsvis ren
ital. Renaissancestil og klassiske Former. Men
hvor det kom an paa større Værker af
Bygningskunst, der ikke alene skulde tjene
monumentale, men ogsaa praktiske Formaal, der
mærker man, at Renaissancens Strøm er kommet
langt bort fra sin Kilde og ved at brede sig ud
over det nordlige Europa har optaget i sig
mangt og meget, der tilhørte Fortidens Liv og
kun lidet svarede til dens opr. Begreb. De ny
Kongeborge med deres tætte Mure og Taarne
med Vindeltrapper forinden og høje Spir
foroven har endnu meget af Middelalderen, om
deres Præg end er aabnere, friere og festligere.
I de kirkelige Bygninger bibeholdtes endog med
Flid traditionelle Træk fra Landets ældre
kirkelige Arkitektur. Ellers er Enkeltformerne
gennemgaaende anderledes end Middelalderens og
udtrykker et vist kækt og brovtende, barokt og
forsorent Væsen; kun enkelte Former, som de
firkantede Vinduer, Søjlerne m. m., minder
tydelig om sydeuropæisk, endog antik
Oprindelse. Hovedmaterialet vedblev nu som før at
være Mursten; dog er det karakteristisk for
denne ny, udenlands fra kommende Stil, at et
af dens tidligste Hovedværker, Kronborg, er
opført helt af huggede Sandsten; paa de andre
Bygninger benyttedes Sandsten i Forbindelse
med Mursten ikke alene til rigt dekorerede
Portaler, men ogsaa til alle Haande dekorative
Indfatninger, til Rammer uden om og Baand i
Murværket, der minder om Bindingsværk og
somme Tider om Jernbeslag.
I denne »gotiske Renaissance« opførtes især
i Kbhvn og det nordøstlige Sjælland under
Frederik II og Christian IV i hans tidligere og
lykkeligere Tid en Række til Dels mærkelige og
storartede Bygninger: Kronborg ved Øresund
(af Anthonis van Opbergen fra
Mecheln), der i Henseende til Enkelthedernes
Behandling er det stilfuldeste og gedigneste Værk
af dem alle, Uranienborg paa Hven, Vallø Slot,
det storladne og prægtige Frederiksborg i
Indsøen mellem Skovene, Rosenborg i Lysthaven
ved Hovedstaden, Kbhvn’s Børs ved Havn og
Kanal, Christian IV’s Gravkapel i Roskilde,
Trefoldighedskirken i Kristiansstad i Skaane,
(mærkelig især i tekn. Henseende ved
Konstruktionens Lethed), Trinitatis Kirke i Kbhvn m. m.,
desuden mangen god Bygning af Grundmur ell.
Bindingsværk rundt omkr. i danske Købstæder.
Det var atter en rig og stor Periode i dansk
Bygningskunst, den første siden de store
romanske Kirkebygningers Opførelse i 12. Aarh.
Til Frederiksborg var Planen vel udført af
Christian IV’s Bygmester Hans van
Stenvinkel fra Antwerpen; han og hans to
Sønner, Lourens og Hans, fik stor Bet. for
dansk Bygningskunst i denne Periode. I egl.
arkitektonisk Værd, i nobel og alvorlig
gennemført Stil har den romanske Kirkearkitektur
vel ubetinget Fortrinnet: i Sammenligning med
den bliver Frederik II’s og Christian IV’s Slotte
 |
| Uranienborg. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
