Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Samfærdselsmidler - Danmark. Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grækenland: Piræus (Korfu, Patras,
Saloniki).
Tyrkiet: Konstantinopel, Smyrna.
Afrika: Algier, Bona, Tunis (Oran, Sfax).
Via Esbjerg til Parkestone, London, Hull
og Newcastle er oprettet faste Linier for
Smørbaadene. - Amerikaafdelingen har faste Ruter
paa New York, over Kria og Kristianssand samt
paa Baltimore, Pennsylvanien og New Orleans,
Boston, Philadelphia samt sydamerikanske
Havne.
3) Det Østasiatiske Kompagni har
flg. faste Linier:
Kina: Japan-Linie til Hongkong, Shanghai,
Yokohama, Kobe og Wladivostock.
Bangkok-Linie til Colombo, Penang,
Singapore og Bangkok.
Nord Pacifik-Linie til Skt Thomas, Colon og
Panama, Los Angelos Harbour, San Francisco,
Portland, Seattle, Tacoma, Vancouver og
Victoria.
Syd Pacifik-Linie til Skt Thomas, Colon,
Panama, Guayaquil, Callao, Molendo, Iquique,
Antofagasta, Valparaiso samt andre Havne paa
Vestkysten af Sydamerika.
Syd Afrika-Linie til Cape Town, Algoa Bay,
East London, Durban, Delagoa-Bay, eventuelt
Mossel Bay og Beira.
Australske Linie til Fremantle, Adelaide,
Melbourne, Sidney og Brisbane.
4) Dampskibsselskabet Øresund
har Passager- og Fragtfart mellem
Kbhvn-Malmö, Kbhvn-Landskrona samt
Kbhvn-Helsingborg.
5) Dampskibsselskabet paa
Bornholm af 1866 har Post-, Passager- og
Fragtfart mellem Kbhvn og Rønne.
6) Østbornholmske
Dampskibsselskab har Passager- og Fragtfart mellem
Kbhvn og østbornholmske Havne.
7) Dampskibsselskabet Thore har
faste Linier mellem Kbhvn og Island.
8) Den kgl. grønlandske Handel
har en Del Sejlskibe og enkelte Dampere, der
er i fast Fart paa Grønland.
Den under dansk Flag farende
Dampskibsflaade bestod 1. Jan. 1914 af 576 Dampskibe af
over 100 Reg.-Tons Netto med i alt 456262 Netto
Reg.-Tons.
I de senere Aar har Motorskibene udviklet sig
stærkt i D., hvor ogsaa det første Motorskib
blev bygget; det Østasiatiske Kompagni er gaaet
helt over til Motordrift med Skibe paa c. 10000
Brutto-Tons. I Slutn. af 1915 er Kompagniet
naaet til at have i Fart og under Bygning 31
Skibe med over 200000 Tons Lasteevne, hvorved
det med eet Slag næsten har naaet det
forenede Dampskibsselskab i Ladningsevne.
C. F. S.
Sprog.
Det danske Sprog hører ligesom Svensk,
Norsk, Færøsk og Islandsk til de nordiske
Sprog, som igen er en egen Gruppe inden
for den germanske Sprogklasse. De
Egenheder, hvorved de nordiske Sprog adskiller
sig fra de andre germanske Sprog, har
imidlertid for største Delen udviklet sig i Tiden efter
Folkevandringen. Man maa derfor antage, at
de nordiske Landes Befolkning i forhistorisk
Tid har talt et Sprog, som ikke var meget
forskelligt fra det, der samtidig blev talt af andre
germanske Stammer.
Det fællesgermanske Sprog er utvivlsomt i en
fjern Fortid blevet bragt til D. ved en
Indvandring; men om Tidspunktet for denne
vides der intet med blot nogenlunde stor
Sikkerhed (den yngre Stenalder?), da man næsten
ikke har noget som helst Vidnesbyrd om D.’s
Sprog fra Tiden før vor Tidsregnings Beg. Kun
enkelte Navne paa »barbariske« Folk, som
nævnes i gr. og rom. Kildeskrifter (Kimbrer,
Teutoner, Haruder), kan med
Sandsynlighed sættes i Forbindelse med D., da man
genfinder Ordene i de jyske Landskabsnavne
Himmerland, Ty, Harsyssel
(Harboerne). Ordet Daner (Danoi, Dani) kendes først
fra Beg. af 6. Aarh. e. Kr. (Prokopios,
Jordanes). (Litt.: A. Olrik, »Danmarks
Heltedigtning« I [1903], 19).
De ældste Sprogmindesmærker
fra selve D. er nogle korte Indskrifter ridsede
med de ældre Runer paa forsk.
Brugsgenstande (nogle Vaaben og Smykker, en Kam, fl.
Brakteater, det ene af Guldhornene m. m.). De
ældste af dem hidrører fra de store Mosefund
(Viemose og Thorsbjerg), som af Arkæologerne
sættes til Beg. af Folkevandringstiden (3. ell. 4.
Aarh. e. Kr.), medens de senere Indskrifter
(Mosefund fra Nydam og Kragehul samt
Guldhornet) er eet ell. to Aarh. yngre. Det Sprog,
hvori disse Indskrifter er affattede, er i alt
væsentligt det samme, som træffes paa de
ældste sv. og norske Runemindesmærker, der i det
hele er noget yngre end de ældste danske
Indskrifter. Sproget, som alm. kaldes
urnordisk, afviger tydeligt fra det Sprog, som paa
samme Tid blev brugt af de andre germanske
Folk, deriblandt Nordboernes nærmeste
Stammefrænder, Goterne. Forskellen bestaar især i,
at Nordboerne længere end de andre Germaner
holdt fast ved de fællesgermanske Sprogformer,
medens de faa Nydannelser, som kan paavises
i de urnordiske Indskrifter, peger hen mod den
senere nordiske Sprogudvikling (se Nordiske
Sprog). (Litt.: Wimmer, »Sønderjyllands
Runemindesmærker« i »Haandbog i det
nordslesvigske Spørgsmaals Historie« [1901]; Noreen,
»Geschichte d. nordischen Sprachen«, 3. Oplag
[1913]).
Fra de Aarh., som ligger mellem
Folkevandringstiden og Vikingetidens Beg., er der kun
bevaret yderst faa (fra D. næsten ingen)
nordiske Indskrifter, hvorfor vi savner Midler til
i det enkelte at følge Gangen i den Udvikling,
som Sproget er undergaaet i denne Tid. Vi kan
kun indirekte slutte os til, at Udviklingen, som
vedvarende maa have været omtr. ens i alle
nordiske Lande, yderligere har forøget den
sproglige Modsætning mellem Nordboerne og de
andre germanske Folk.
Det nordiske Sprog, vi kender fra
Vikingetiden og den tidlige Middelalder
(omtr. 800-1050), kaldes alm.
fællesnordisk (til Forskel fra urnordisk og
»oldnordisk«). Kilderne til Kundskab om det er dels
fremmede, dels hjemlige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
