Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Mønt, Maal og Vægt - Danmark. Samfærdselsmidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bestemtes det, at 1 Pund herefter skulde være
nøjagtig lig 500 Gram. 1 Pund deltes tidligere i
32 Lod à 4 Kvintin à 4 Ort. 1 Skippund var =
20 Lispund à 16 Pund. Nu deles 1 Pund (ifølge
L. af 19. Februar 1861) i 100 Kvint à 10 Ort. 1
Centner er = 100 Pund.
Som Medicinalvægt, som Møntvægt og som
Guld-, Sølv- og Juvelvægt anvendes nu det
metriske Vægtsystem. Som Juvelvægt anvendes dog
endnu ofte den holl. Karatvægt.
Justeringen af Maale- og Vejeredskaber
varetages for hele Landet af en af Kongen udnævnt
Justerdirektør under Tilsyn af
Indenrigsministeren.
Offentlige Maalere og Vejere, hvis Attester om
Maal og Vægt har offentlig Gyldighed og er
bindende for de interesserede Parter, findes i alle
Købstæder og ved adskillige Jernbanestationer
paa Landet.
Forholdet mellem tidligere og metrisk Maal
og Vægt bliver i alle offentlige og private
Forhold at beregne saaledes:
1 dansk Mil = 7,532 km, 1 dansk Alen = 0,6277
m, 1 dansk Fod = 0,31835 m, 1 dansk Tomme
(Duodecimaltomme) = 2,615 cm, 1 Linie
(Duodecimallinie) = 2,18 mm, 1 Kvadratmil = 56,7383
km2, 1 Tønde Land = 0,55162 ha, 1 Kvadratfavn
= 3,546 m2, 1 Kvadratalen = 0,394 m2, 1
Kvadratfod = 0,0985 m2, 1 Kvadrattomme = 6,84 cm2,
72000 Kvadratalen bonit. Jord (1 Td. Hartkorn)
= 2,8369 ha bonit. Jord, 1 Kubikfod = 0,030916 m3,
1 Favn Brænde (72 Kubikfod) = 2,226 m3, 1 Pot
(1/32 Kubikfod) = 0,9661 l, 1 Tjæretønde
(isl.-færøisk Td., 120 Potter) = 1,1593 hl, 1 Øltønde
(136 Potter) = 1,3139 hl, 1 skattepligtig Øltønde
regnes = 144 Potter = 1,3912 hl, 1 Korntønde
(144 Potter) = 1,3912 hl, 1 Kornskæppe = 17,39 l,
1 Kultønde (176 Potter) = l,7004 hl, 1 Kulmaal
paa 192 Potter (1 Kultønde med Top) = 1,8549
hl, 1 Læst Kul (18 Tdr. Kul à 192 Potter) =
3,339 m3, 1 Anker (39 Potter) = 37,68 l, 1 Viertel
(8 Potter) = 7,729 l, 1 Pund = 0,5 kg, 1 Td.
Smør (224 Pd.) = 112 kg.
Th. O.
Samfærdselsmidler.
Jernbane væsenet i D.
Statsbanerne ledes i Henhold til Lov af 10.
Maj 1915 af en Generaldirektør, der er Chef
for Generaldirektoratet for Statsbanerne, staar
umiddelbart under Ministeren for offentlige
Arbejder og har den øverste Ledelse af
Driften og ny Statsbaneanlæg.
Generaldirektørens nærmeste Medhjælp er en
Generalsekretær, der leder Generalsekretariatet, samt 4
faglige Afdelingschefer, hvilke 5 Embedsmænd
bistaas af Kontorchefer og Kontorpersonale. De
4 Afdelingschefer forestaar hver for sig
Regnskabs- og Tarifvæsen, Trafikvæsen,
Banebygning og Vedligeholdelse samt Maskinvæsen. Ved
Statsbaneanlæggene kan ansættes en
Overingeniør og en Overarkitekt.
Generalsekretærens og Afdelingschefernes
Myndighedsomraade fastsættes af Ministeren.
Statsbanerevisionen ledes af en direkte under Ministeren
staaende Hovedrevisor. - Den stedlige Ledelse af
Driften er underlagt Distriktschefer, af hvilke
der skal være mindst 3. Distriktscheferne staar
direkte under Generaldirektøren; de bistaas af
Trafikinspektører, Baneingeniører og
Signalinspektører. - Søfartsvæsenet er henlagt under
Trafikafdelingen og ledes af en Søfartschef,
bistaaet af en Skibsinspektør og en
Skibsmaskininspektør. - Generaldirektøren udnævnes for
6 Aar; han kan genudnævnes for 3 ell. 6 Aar. -
Ministeren for offentlige Arbejder kan forelægge
principielle, Statsbanerne vedrørende
Spørgsmaal for et Jernbaneraad, bestaaende af 17
Medlemmer, 7 valgte efter Forholdstalsvalgmaaden
af hvert af Rigsdagens Ting og 3 valgte af
Ministeren. Formanden beskikkes af Ministeren
(se i øvrigt Danske Statsbaner).
Privatbanerne drives af Aktie- ell.
Andelsselskaber, hvis Bestyrelse ansætter den
Driftsbestyrer, som leder den daglige Drift;
Banerne er under Kontrol af to under
Ministeriet for offentlige Arbejder ansatte kgl.
Kommissærer, en for Øerne og en for Jylland (se
i øvrigt Danske Privatbaner). 1849 til
omkr. 1860 fandtes kun Privatbaner i D.; i
1860’erne blev de jysk-fynske Statsbaner
byggede; 1880 købte Staten de sjællandske
Jernbaner, hvorefter Staten havde Overtaget, indtil
Privatbanerne atter tog fat paa ny Anlæg efter
1894. Efter 1894 er Staten dog som Regel
Storaktionær i Privatbanerne, ligesom
Kommunerne har en betydelig Del i Aktierne.
Principperne for Tilskud til Statsbaneanlæg i D. har
været meget forsk.; Loven af 26. Maj 1868
paalagde Amterne aarlig at betale 1 Kr. pr Td.
Hartkorn og Byerne 33 Øre pr Indb., indtil
Halvdelen af Ekspropriationsudgiften var
betalt. Omkr. 1880 gik man over til, at Private
betalte Tilskud pr Banemil af fra 25000-80000
Kr, foruden hele Ekspropriationen; i 1890’erne
blev Tilskuddene noget mindre, men steg atter
1908 for de da vedtagne 5 Statsbaners Vedk.,
ligesom Byerne maa give Arealer til
Stationspladser. Den 1910 vedtagne Lov om
Værdistigningsafgift (Jernbaneskyld) for de 1908
vedtagne Baneanlæg fastsætter en aarlig Skat paa
1 1/4 % af den ved Baneanlægget foraarsagede
Værdistigning i 50 Aar, naar denne efter
periodiske Vurderinger overstiger 10 % af
Begyndelsesværdien.
Til Privatbaneanlæg er der i de fleste Tilfælde
givet Statstilskud. Indtil 1870’erne gav Staten
Rentegaranti paa 4 % af Anlægskapitalen; denne
Rentegaranti er stadig effektiv for
østsjællandske og lollandske Baner. Fra 1870’erne til midt
i 1890’erne brugte man den Fremgangsmaade,
at Staten tilskød Halvdelen af
Ekspropriationsudgifterne og et Tilskud pr Banemil, for hvilket
sidste Staten fik Aktieret efter de øvrige Aktier,
medens vedk. Egn maatte bære den anden
Halvdel af Ekspropriationsudgifterne. Fra 1894 blev
Staten ligeberettiget Aktionær for Halvdelen af
Anlægsomkostningerne (Materiel inkl.), medens
Resten blev tegnet af Private. Fra 1908 fulgtes
intet bestemt Princip; nogle Baner har intet
Tilskud faaet, nogle har faaet mere og andre
mindre end Halvdelen af Kapitalen i
Statstilskud; for Tilskud, som ikke gaar til
Ekspropriationen, er Staten Aktionær. De jyske Baner
er blevne gunstigst stillede m. H. t.
Statstilskud. C. Halvdelen af Baneanlæggene i D. er
Statsbaner, hvilket er betydelig mere end i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
