- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
619

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Mønt, Maal og Vægt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1910. Fra 1. Apr. 1912 skal, med enkelte
Undtagelser, metrisk Maal og Vægt udelukkende
anvendes, idet dog de til Vægtsystemet af 19.
Febr 1861 hørende Lodder og de til dette
System hørende Bismere efter nærmere
Bestemmelse indtil videre vil kunne anvendes.

Endelig blev - iflg. Bekendtgørelse af 26.
Marts 1915 - Tidspunktet for Ophævelsen af
Benyttelsen af de gl. Vægtlodder og Bismere
udskudt til 31. Marts 1916.

Maal og Vægt efter det metriske
System
.

Maal. a) Længdemaal. Enheden er
Meteren (m) = 3,1862 Fod. Den deles i: Decimeter
(dm) = 1/10 m, Centimeter (cm) = 1/100 m og
Millimeter (mm) = 1/1000 m.

Endvidere kaldes 1000 Meter 1 Kilometer
(km) = 0,13276 Mil, 100 Meter 1 Hektometer
(hm), 10 Meter 1 Dekameter (dam), 10
Kilometer 1 Myriameter ell. Metermil (mrm). En
Sømil er 1852 Meter, og en Kabellængde er 1/10
Sømil.

b) Flademaal. Enheden er
Kvadratmeteren (m2) = 10,152 Kvadratfod. 100
Kvadratmeter kaldes en Ar (a), 1 Hektar (ha) er
100 Ar = 1,8128 Tdr Land. 1 Kvadratkilometer
(km2) er 100 Hektar = 0,0176 Kvadratmil.

c) Rummaal og Hulmaal. Enheden er
Kubikmeteren (m3) = 32,3459 Kubikfod.
Tusindedelen heraf er 1 Liter (l), der er det
samme som en Kubikdecimeter (dm3) = 55,89
Kubiktommer. Literen deles i: Deciliter (dl) =
1/10 Liter, Centiliter (cl) = 1/100 Liter,
Milliliter (ml) = 1/1000 Liter. 1 Hektoliter (hl)
er 100 Liter og lig med 103,507 Potter. 10 Liter
kaldes en Dekaliter (dal).

d) Vægt. Enheden for Vægten er
Kilogrammet (kg) = 2 Pund. 1 Kilogram er 1000 Gram
(g) og deles i Decigram (dg) = 1/10 g, Centigram
(cg) = 1/100 g, Milligram (mg) = 1/1000 g, 10
Gram kaldes et Dekagram (dag), og 100 Gram
kaldes et Hektogram (hg).

Ældre Maal og Vægt som endnu
benyttes
.
(Frd. 1. Maj 1683 og 10. Jan. 1698.)
1) Længdemaal. 1 Fod = 0,3138535 Meter.
1 Fod (som betegnes ved (’) deles i 12 Tommer
(") à 12 Linier (’’’) à 12 Skrupler (IV). 1 Alen à
4 Kvarter er = 2 Fod. 1 Favn er = 3 Alen.

Ved Landmaaling er 1 Rode = 10 Fod, og
Foden deles i 10 Tommer à 10 Linier à 10
Skrupler, 1 Mil à 4 Fjerdingvej er = 12000 Alen =
7532,484 Meter, 1 Sømil i Danmark, Norge og
Sverige er lig 4 Kvartmil, 1 Kabellængde er =
100 Favne.

2) Flademaal. Kvadratalen og Kvadratfod.
1 Kvadratfod er = 0,098504 Kvadratmeter. Det
geogr. Flademaal er 1 Kvadratmil = 56,738
Kvadratkilometer. Markmaalet er 1 Tønde Land =
14000 Kvadratalen = 0,55162 Hektar og deles i
8 Skæpper à 4 Fjerdingkar à 3 Album.

3) Rummaal. Kubikfod og Kubikfavn.
Kubikalen bruges næsten aldrig, 1 Kubikfod er =
0,030916 Kubikmeter. 1 Kubikfavn = 216
Kubikfod = 6,678 Kubikmeter bruges navnlig ved
Maaling af Jordarbejder og ved Handel med
Kampesten, Skærver o. desl. Maalet for Brænde kaldes
1 Favn og er 3 Alen højt og bredt og 1 Alen
dybt, altsaa 1/3 Kubikfavn = 2,226 Kubikmeter, 1
Favn Skovmaal er 3/4 Alen højt.

Hovedenhederne ved Handel med saadanne
tørre og flydende Varer, som sælges efter
Rummaal, er 1 Pot (à 4 Pægle à 2 Halvpægle) = 1/32
Kubikfod = 0,96612 Liter, og 1 Tønde (à 8
kæpper à 4 Fjerdingkar à 2 Ottingkar à 2
Halvottinger), som er af forskellig Størrelse efter de
forskellige Varer.

Korntønden er = 4 1/2 Kubikfod = 144 Potter
= 139,121 Liter.

Kultønden er = 5 1/2 Kubikfod = 176 Potter
= 170,037 Liter. I Detailhandelen bruges
udelukkende Tøndemaal. 1 Tønde Kul c. 290 Pd.,
1 Td. Koks ell. Cinders c. 150 Pd. 1 Læst af
disse Varer er lig 18 Tdr. og bruges ogsaa som
Betegnelse for en Vægt af henh. 5220 Pd. og
2700 Pd.

1 Tønde Smør (= 3 Dritler ell. = 4
Fjerdinger ell. = 8 Ottinger) er 224 Pd. netto; men
Smør sælges nu altid pr. 100 Pd. Af islandsk
Faarekød og af grøn Sæbe skal Tønden ligeledes
indeholde 224 Pd. netto. Derimod skal 1 Td.
dansk saltet Kød ell. Flæsk indeholde 160 Pd.
netto.

1 Tønde Sild er = 3 1/2 Kubikfod = 108,205
Liter; den indeholder c. 300 Pd. netto, men
holder ikke nogen bestemt Vægt. Ogsaa Tjære
sælges kun efter Tøndemaal. Den finske og norske
Tjæretønde er = 120 danske Potter = 115,934
Liter. Kultjære sælges i Reglen i
Petroleumstønder, som holder ca. 200 Potter.

Øltønden, som bruges til Maaling af Øl, Rom,
Brændevin, Eddike og Olie, er = 4 1/4 Kubikfod
= 136 Potter = 131,392 Liter. Den deles i 2
Halvtønder à 2 Fjerdedelstønder ell. Ankere à 2
Ottendedelstønder ell. Halvankere. 1 Fad er lig
2 Tønder. Ifølge Lov om Ølskat af 1. Apr. 1891
tør den skattepligtige Øltønde indeholde indtil
144 Potter. Ogsaa til Maaling af Tran bruges
opr. Øltønden. Men i Handelen paa Island,
Færøerne og Grønland bruges ifølge Plakat af 19.
Marts 1777 til Maaling af Tran og Brændevin en
særlig Tønde, stor 120 Potter. Tran sælges ogsaa
hyppig efter Vægt.

Som Maal for Vin bruges 1 Pibe og 1
Oksehoved, hvis Størrelse imidlertid ikke er
fastslaaet, men veksler med Produktionsstedet og
den der benyttede Størrelse af Fustagen, 1
Oksehoved Bordeauxvin holder omtr. 236 Potter, 1
Oksehoved Kognak omtr. 336 Potter, 1 Pibe
Madeira 432-448 Potter, 1 Anker er lovmæssig
fastslaaet til 39 Potter, men holder i Reglen 40
Potter, 1 Flaske Øl, Vin, Brændevin etc. regnes til
3 Pægle, men Flaskens Størrelse er ikke
lovmæssig fastslaaet, 1 Kande er lig 2 Potter.

Som Maal for Varer, der tælles, haves
enkelte særlige Betegnelser, 1 Snes er 20 Stk., 1
Skok er 3 Snese, 1 Ol er 4 Snese, 1 Gros er 12
Dusin à 12 Stk. 1 Tylt Brædder er 12 Stk. 1 Balle
Papir er 10 Ris à 20 Bøger, 1 Bog Skrivepapir
er 24 Aark, og 1 Bog Trykpapir er 25 Ark.

Handelsvægt. Enheden er 1 Pund (£), som
ifølge Frd. af 10. Jan. 1698 bestemtes saaledes,
at Vægten af 1 Kubikfod fersk Vand ell. af 32
Potter skulde være 62 Pund. Normalpundet
vejede 500,45 Gram. Ved kgl. Resol. af 20. Aug. 1839

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0645.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free